Intro
Vejledning
01
Forberedelser
3
Trin
Først måler du vinduets højde og bredde (eksklusive indfatninger; A-B og C-D). Fratræk nogle centimeter, så der er lidt plads til at lukke og åbne vinduesskodderne uden bøvl.
Dernæst skal du måle vinduesrammens dybde. Målet skal senere afgøre, hvor hængslerne skal monteres. For at få den bedste effekt skal skodderne havne inden for rammen, når de lukkes.
02
Saml skodderne
6
Trin
I vores tilfælde er dybden på vinduesrammen blot 21 mm. Derfor skal der stemmes ud i tværlisten, så der bliver plads til hængslerne. Hvis dybden overstiger 42 mm (tykkelsen af bræt plus tværliste), monteres hængslerne uden på skodden. Det gør monteringen enklere.
Hængslet skal fæstnes mellem skodden og den tværgående liste. For at få plads til hængslet er du derfor nødt til at stemme ud i listen. Aftegn hængslets form, og læg lidt ekstra millimeter til, så der er god plads til hængslet.
Anvend et skarpt stemmejern, og stem ud efter stregerne. Husk, at der skal være dybere der, hvor hængslet har dobbelt tykkelse. TIPS: Hvis du har en overfræser, kan den overtage tjansen i stedet for.
I stedet for at afslutte skodden med et bræt, der ikke har samme bredde som de øvrige, vælger vi at dele det sidste bræt i to lige store dele, der placeres inderst og yderst på skodden. Det ser bedst ud.
Hængslet placeres mellem skodden og lægten. Kontroller, at udfræsningen er så dyb, at listen slutter tæt omkring hængslet.
03
Sav dekoration ud
2
Trin
Vores vinduesskodder skal have et hjerte som dekoration. Fold et stykke papir på midten, og tegn et halvt hjerte, som du klipper ud. Når du folder papiret ud, har du en god skabelon.
04
Monter skodderne
3
Trin
Hold vinduesskodden på plads. Du kan bruge små træstykker eller lignende for at få skodden op fra sålbænken. Placer hængslets karmdel i den rigtige position, og skru det fast i karmen.
Vinduesskodderne skal naturligvis gå let op og i. Med en stormkrog er det enkelt at holde skodderne på plads, når de er åbne. Monter krogen i væggen, og øjet på skodden.
Materialer
• 21 x 92 mm høvlet træ til skodderne
• 21 x 80 mm tværlister
• Rustfri selvskærende skruer, 4,2 x 42 mm
• Hængsler efter eget valg
• Stormkrog og øje
• Låsebeslag
Specialværktøj
• Evt. overfræser
Tidsforbrug
1-2 dage - alt efter antallet af skodder plus tørretid for malingen
Pris
Samlet pris for et sæt skodder cirka 600-700 kroner, alt afhængigt af hvilke hængsler og trædimensioner, du vælger.
Sværhedsgrad
Som altid gælder det om at være omhyggelig, så skodderne ikke støder på kanterne. Selve arbejdet er ikke svært.