Intro
Vejledning
01
Sådan gør du
9
Trin
Sæt en streg af cirka midt på vinduet, i dette tilfælde 60 cm. Denne markering er dit udgangspunkt for alle mål.
Lysningens vægge er ikke i vinkel. Det er denne skævhed, vi skal have overført til vinduespladen, så den kommer til at passe.
Hold vinklen op til din markering. Mål fra vinklen til begge sider af lysningen. Disse mål skal overføres til pladen. Mål både inde ved vinduet og ude ved væggen.
Sæt en markering midt på vindues pladen, og sæt en vinkelret streg ud fra den. Ud fra denne streg sætter du dine fire mål (inderst i lysningen til venstre og højre og ude ved væggen til begge sider).
På det sidste stykke skal pladen være vinkelret. Vinduespladen går jo lidt ud over lysningen, og det sidste stykke skal derfor ikke følge lysningens skævheder.
Skær pladen til med en fintandet stiksavsklinge. En laminatplade som denne skal skæres fra undersiden, fordi klingen slår laminatet i stykker.
Saver du nedefra, er det let at følge stregen.
Skær kanten skråt af. Men kun på det stykke, der er inden for lysningen. Pladen er nemlig bredest længst inde mod vinduet og skal derfor lægges ned på plads.
Læg pladen ned så tæt på vinduet som muligt, og skub den hlt ind i noten på vinduet. De skrå kanter gør det nemt at lægge den på plads, uden at den støder imod.