Udskiftning af vindue

Et velisoleret vindue har betydning for både indeklimaet og energiregningen. Vi viser, hvordan du kommer i mål med et flot og tæt resultat.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
1 dag
Pris
1000 kroner

Intro

Skift vinduet

Hvis du har en smule gør det selv-erfaring, er det ikke svært at skifte et gammelt vindue ud med et nyt. Følger du guiden her, kommer du sikkert i mål og får et pænt, lige og velisoleret vindue, der ovenikøbet sparer på varmen.

Vejledning

01
Fjern det gamle vindue 1 Trin

I langt de fleste tilfælde vil du være nødt til at skifte hele vinduet ud, altså også selve karmen. Det giver dig også mulighed for at sikre den bedst mulige isolering.

Her kunne de udvendige indfatninger genbruges, så dem tog vi forsigtigt ud. De indvendige indfatninger måtte vi kassere.

1

Sav karmen over, gerne med et lidt skråt snit. Så kan du skille den ad og tage den ud.

02
Sæt den nye karm i, og gør den tæt 6 Trin

Det kan være en fordel at være to om arbejdet, men er du alene, er der et par fif, du kan benytte dig af: Et par brædder slået på udefra sikrer, at vinduet ikke falder ud, og en klods indenfor kan holde rammen på plads, så den ikke vipper ned i hovedet på dig, inden du får gjort den fast.

Hav lidt listestykker og masonit-stumper eller plastafstands brikker klar til justering.

1

Sæt et par bræddestumper i hjørnerne udvendigt. De sikrer, at vinduet ikke kan falde ud, mens du sætter det på plads.

2

Læg klodser eller lister, hvis der er plads til det. De skal ligge, så vinduets ramme ender i den nøjagtige højde og i vater.

3

Sæt karmen i, og skru en “stopklods” fast foroven. Den skal sikre, at vinduet ikke kan tippe ind imod os selv, før det er skruet ordentligt fast.

4

Hvis der ikke er plads til klodser (se trin 2), kan smarte winbags nu pustes op og rette rammen i vater.

5

Kom isolering mellem karm og væg. Her bruger vi en særlig ekspanderende strimmel, men almindelig mineraluld kan også fint bruges.

6

Skru karmen fast til væggen. Du kan bruge almindelige karmskruer eller en justerbar model, som vi bruger her. Med den kan du rette karmen til efterfølgende.

03
Ny vindueskarm og nye indfatninger 3 Trin

1

Læg vindueskarmen (vinduespladen) på. Den skal klodses op, så den ligger lige og med ens afstand til rammens overkant. Sørg for, at den flugter med eller rager lige langt ud over væggen i begge sider.

2

Sæt indfatninger rundt om vinduet. Her sætter vi nye indfatninger op, skåret i 45 graders smig (vinkel) i alle hjørner.

3

Sæt sålbænken op udvendigt. Også her skal der sættes indfatninger op, men de må justeres ind efter sålbænken, der er af metal og svær at lave om på.

Materialer

  • Vindue med karm
  • Programa-karmskruer
  • Isolering
  • Indfatninger
  • Vinduesplade

Tidsforbrug

Et enkelt vindue kan du sætte i på mindre end en dag.

Pris

Varierer fra få hundrede til flere tusind kr. afhængigt af størrelse og kvalitet.

Sværhedsgrad

Har du lidt erfaring, klarer du fint opgaven. Vær to om store vinduer.

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Andre læser lige nu ...

Mere fra kategorien Vinduer