9 klassiske fejl
1. Forkert hældning på gulvet
Det er en klassisk, men også meget alvorlig fejl: Gulvets hældning fører væk fra de afløb, der skal lede vandet væk.
Handler det kun om, at vandet i brusenichen ender i et hjørne og ikke i afløbsristen, er det måske blot irriterende. Men hvis hele badeværelsets gulvflade hælder den gale vej, kan det i tilfælde af et oversvømmet gulv betyde, at vandet løber ud ad døren til andre rum, og det er selvsagt alvorligt.
Selv små mængder vand, der fx når hen til en dørindfatning, kan være ødelæggende.
Gulvet skal hælde en til to procent hen mod afløb, og gulvet skal være højest ved døråbningen.
Desværre er der ikke nogen nem løsning. Gulvet skal rettes op, og det betyder, at fliser eller anden belægning skal fjernes, og så skal der støbes en ny gulvoverflade. I en bruseniche vil det i den forbindelse ofte være lettere at erstatte en lille afløbsrist med et afløb, der fylder hele den ene side af brusenichen (fx Unidrain). Så skal hele gulvfladen blot hælde i én retning frem for at skulle ramme et afløb midt i gulvet.
2. Ingen vådrumsmembran
Det er den usynlige del af et badeværelse, men også den vigtigste. Vådrumsmembranen, der typisk er flydende og skal males på ad flere omgange, sørger for, at vand ikke kan slippe ud af rummet. Vådrumsmembranen er et ufravigeligt krav i nye badeværelser, men sådan har det ikke altid været.
Renoverer du, er det et krav
Bor du i et ældre hus med et ældre badeværelse, kan det sagtens være bygget uden en vådrumsmembran. Ofte er det uproblematisk, fordi konstruktionen bagved består af beton, der ikke tager skade af en smule vand. Men det kan altså også gå galt, særligt hvis der fx springer et vandrør, eller der af andre grunde opstår oversvømmelse i rummet.
Skal du totalrenovere et badeværelse, SKAL du etablere en vådrumsmembran. Og hvis du borer huller, fx for at sætte en hylde op, SKAL du sørge for at tætne hullet, fx med silikone, så vand ikke kan trænge igennem.
Er huset bygget af nyere (og dermed stærk) beton, er det kun et krav, at samlingerne mellem bygningsdelene (altså hvor vægge og gulve mødes) tætnes med en vådrumsmembran.
Et nyrenoveret badeværelse uden vådrumssikring er temmelig sikkert også et badeværelse uden forsikring, for konsekvenserne af vand i husets trækonstruktioner er virkelig alvorlige og kan resultere i, at bærende dele rådner op. Så det er både dumt og dyrt at springe tætningen over.
3. Utilgængelig cisterne
Lad være med at lukke en skjult cisterne bag et væghængt toilet inde, så du ikke kan komme til den.
Vandtilslutninger skal være tilgængelige ifølge reglerne i vådrumsreglementet – og regler eller ej: Hvis toilettet løber, eller cisternen ikke vil skylles ud, er det håbløst at skulle til at skære vægge i stykker eller at forsøge at komme til at reparere noget gennem et lillebitte hul bag skylleknapperne.
Lav en ordentlig lem, hvis cisternen er bygget ind i en væg. Og lad være med at klæbe et låg på en fremskudt væg med cisterne i; her er et låg i form af fx en skiferplade smartere.
Og følg så reglementets råd: Er cisternen skjult, så lav et lille hul i væggen nede ved gulvet, så en evt. oversvømmelse eller et utæt rør opdages hurtigt, ved at vandet løber ud.
4. Manglende afløb
Hvis du kun har ét afløb i badeværelset, så skal hele gulvfladen lede eventuelt vand hen til dette afløb. Men hvis afløbet fx gemmer sig bag en brusedør, der er forsynet med en gummiliste for at forhindre vand i at løbe fra bruseområdet ud på gulvet, er det et problem, for så vil vand fra et sprunget vandrør, et toilet, der løber over, eller en læk vaskemaskine ikke kunne nå hen til afløbet. Det vil i stedet fylde gulvet, og på et tidspunkt vil det løbe ud, hvor det kan – oftest via døren.
Overvej, hvordan vandet kan slippe ud. Måske skal du have etableret en ekstra afløbsrist. Måske er det nok at vænne sig til, at brusedøren altid skal stå åben, når du ikke er i bad.
5. Forkerte lamper
I vådzonen, som omfatter brusenichen, skal lamper være vandtætte. Og for at sikre det, skal du gå efter lamper med mærkningen IPX7 eller IP67. Lamper med en lavere IP-mærkning kan lige her i værste fald være decideret livsfarlige, fordi der er fare for kortslutning.
Så snart du bevæger dig længere væk fra vandet, fx i brusenichens loft eller på vægge mere end 60 cm fra vådzonen, skal mærkningen hedde IP55 eller IP44. Jo højere tal, desto tættere er lampen.
6. Dårlig udluftning
I bygningsreglementet er der krav om mekanisk ventilation i badeværelser, og det er med god grund: Et altid fugtigt rum vil blive et væksthus for skimmelsvampe, og fugt er også ødelæggende for alt organisk materiale, fx træ i møbler og i konstruktioner.
I et gammelt badeværelse kan ventilationen mangle, så her gælder det om at lufte ekstra meget ud, særligt efter bade. Det skal ske med gennemtræk, og her bliver problemet hurtigt, at du så risikerer, at fugten blæser ind i husets andre rum. Så jo før der kan blive installeret udsugning, desto bedre.
I langt de fleste huse er det ikke særlig kompliceret at installere en ventilator. Det største arbejde består i at skabe adgang ud til det fri. Det sker som regel ved at bore et hul i ydermuren og sætte en rist i. Alternativt kan der føres rør oppe på loftet og ud igennem taget.
7. Løse fliser
Fliser, der er løse eller blot “skrukke”, altså lyder hult, når du banker på dem, er primært et kosmetisk problem. Fliserne har ingen betydning for tætheden. Den sikrer vådrumsmembranen.
Rent teknisk er flisernes opgave faktisk at beskytte membranen mod skader.
Men fliserne skal selvfølgelig ikke være løse. Og lyder de hult, når du banker på dem, er de ikke limet godt nok, og så er der risiko for, at de løsner sig.
Det er absolut overkommeligt at tage en flise op og lime den ordentligt fast. Vi har grundige trin for trin-vejledninger, der viser dig, præcis hvordan du gør.
8. Løbende toilet
Et toilet, hvis cisterne konstant løber, udgør ikke nogen umiddelbar fare for bygningen. Men det kan hurtigt blive en bombe under økonomien: Der findes eksempler på vandregninger, der er femdoblet, fordi man har ignoreret et gammelt toilet, der løb en smule, for en smule hele tiden kan blive mange tusind liter vand på et år.
Så af hensyn til økonomien og vandressourcerne skal cisternen fikses eller toilettet skiftes ud med et nyt.
Problemet skyldes typisk enten et utæt vandtilløb eller en utæt tætning i bunden af cisternen. Begge dele kan skiftes, ligesom du ret nemt selv kan skifte toilettet ud med et nyt.
9. Revnede fuger
Mørtelfugerne mellem fliserne kan revne, og med tiden vil en silikonefuge blive grim og kedelig, så den skal udskiftes. Men da det jo er den bagvedliggende konstruktion, der skal være tæt, fx i form af en vådrumsmembran, er det altså ikke en katastrofe, hvis en fuge bliver en smule utæt.
Det er heldigvis meget nemt at kradse en fuge ud (forsigtigt, så du ikke skader vådrumsmembranen) og komme ny mørtel i.
En silikonefuge kan skæres ud med en hobbykniv (uden at ramme membranen) og erstattes med en ny af vådrumssilikone.
