Intro
Vejledning
01
Skelettet bygges op
4
Trin
Træet saves til med en kapsav. Reglarne skal skæres til i længden, og det er nemt med en kap-/geringssav, der er et næsten uundværligt stykke værktøj til et projekt som dette.
Siderammen lægges ud. Bemærk striben af murpap, der klippes af, så den passer til længden af gulvlægten (B).
Reglarne forbores. Træet skal fastgøres i både mursten og fliser. Der bores for med et murbor og en kraftig boremaskine eller en borehammer.
02
Tagkonstruktionen monteres
7
Trin
Siderammerne er monteret på muren. Nu forbinder vi dem ved at bygge den konstruktion, som skal holde taget.
Den består af to konstruktioner af reglar. Den ene går ud fra muren, den anden fra skurets front. I midten, mellem de to reglar, laves der et mellemrum til en metalrende, der skal lede regnvandet væk fra taget (se tegning).
Støtteklodsen (D) monteres. Mellem de to hjørnestolper (A og C) skal der monteres en klods (D), som bærer tagkonstruktionen. Den monteres 10 cm under stolperne, og på den måde opnås det rette fald.
Tagspær (E) monteres. De skal gå fra side til side. Det stabiliserer skuret og giver den base, som taget senere lægges på.
Skråstivere (F) fastgøres mellem spæret (E) på muren og midterspæret (E), så tag-trapezpladerne har noget at gøres fast i. Der skal bruges fire skråstivere til hver af de to tagkonstruktioner. På fliserne ses den anden side klar til montering.
Så er begge sider monteret. Nu kan vi gå videre med de stabiliserende elementer, der skal få skuret til at stå solidt fast.
En støttestolpe (G) monteres. Begge tagkonstruktioner er monteret, og vi fastgør nu en stolpe (G) på den yderste konstruktion. Stolpen giver støtte til taget og et sted at montere døren senere.
Fastgør drænbrædder (H). Der skrues brædder fast mellem skråstiverne (F). Det er i dette mellemrum, afløbsrenden placeres.
03
Listebeklædningen monteres
4
Trin
Vi monterer lister på fronten og siderne. De består af fyrretræ, der er skåret på skrå både på overkant og underkant, så vandet kan løbe af. Du kan være heldig at finde listerne i byggemarkedet - ellers må du selv i gang med at skære.
De vandrette lister (K) samles på lodrette lister (J) til moduler, og vi bruger afstandsklodser mellem de vandrette lister til at sikre, at de monteres med samme afstand, så det bliver flot og helt ens.
Listemodulerne skrues sammen. På billedet er der vist den listevæg, der skal monteres på fronten. Hver liste (K) monteres med en skrue i hver ende.
Montér en liste (L) til dørbeslag på støttestolpen (G). Vi sømmer en liste af fyrretræ på ved siden af der, hvor listepanelet skal monteres.
Modulerne skrues fast. Vi har allerede skruet tre lange, tværgående lister (K) på øverst på fronten. Nu monterer vi hele listemodulet på højre side af døren.
04
Døren samles af lister på reglar
4
Trin
Døren bygges efter samme princip som front og sider. Altså med skråtskå-rede lister, der monteres på reglar. Også her monterer vi det færdige listemodul uden på en støbeplade.
Der monteres lange hængsler på døren, og vi laver et dørstop på fliserne. Målene på døren kan du selvfølgelig selv bestemme. Ønsker du en bredere dør i dit skur, er der plads til det.
To hængsler fastgøres med tre solide bolte. Der monteres et hængsel i toppen og et bunden af døren. Hængslerne monteres 25 cm fra top og bund.
Hængslerne skrues fast Hængslerne skrues fast i højre side af døråbningen, hvor vi tidligere monterede en liste (L) til montering.
Døren kan lukkes indefra med en skudrigel. Beslaget kan købes i byggemarkedet og fås i mange forskellige størrelser og udformninger.
05
Tagpladerne lægges på
4
Trin
På vores skur har vi valgt at montere trapezplader, som er billige og med til at give et godt lys i skuret. Et godt alternativ er tagplader af stål. Vi monterer desuden en vandnæse (M) op ad muren, så vandet ikke kan løbe ned på træet.
Vi fastgør også alulister (M) på taget på siderne af skuret for at yde listebeklædningen beskyttelse mod regnvand.
Pladerne tilpasses til renden. Vi har også monteret aluminiumslister på spærene (E) på begge sider af renden. Taget gøres fast med 50-mmtagskruer.
En vandnæse (M) lukker af ind mod muren og leder regnvand ned ad tagpladerne og videre til afløbsrenden. Inddækningen oven på pladen hjælper med at holde tæt.
Overkanten dækkes af. I begge sider af skuret monterer vi aluminiumslister (M1), der leder vandet ned på taget.
06
Afløbsrenden skrues på
2
Trin
De skråtskårede lister giver vores cykelskur et unikt udseende, men det er ikke kun den flotte facade, der gør skuret specielt. Det er også den smarte, skjulte afløbsrende, som vi har fået en smed til at lave. Den leder regnvand væk fra skuret. Renden er cirka 40 cm længere end skuret, så vandet ikke plasker lige ned på skuret.
Regnvandet ledes væk. Vi slipper for at montere yderligere nedløbsrør og tagrender med den smarte, skjulte rende.
Materialer
12-mm-støbeplade
- 2 sider (P) a 213 x 149 cm
- Overstykke (P1), 197,7 x 21,8 cm
- 2 døre (P2) a 189,5 x 94,5 cm
- Frontplade hjre side (P3), 94,5 x 189,5 cm
- Liste mellem dørene (P3), 187 x 5 cm
45 x 95-mm-reglar
- 4 hjørnestolper (A + C) a 197 cm
- 2 gulvlægter (B) a 149 cm
- 2 støtteklodser (D) a 20,2 cm
- 4 tagspær (E) a 197 cm
- 8 skråstivere (F) a 64,6 cm
- Støttestolpe (G), 197 cm
Thermowood, 45 x 20 mm
- 6 reglar til lister på sider (J) a 213 cm
- 4 reglar til lister på døre (J1) a 189,5 cm
- 2 reglar til lister i højre side for døren (J2) a 191,2 cm
- Liste til montering af dørbeslag (L), 189,5
- 4 lodrette lister til montering af over døre (N) a 21,8 cm
Thermowood, 65 x 20 mm
- 52 lister til sider (K1) a 152,9 cm
- 23 lister til højre side af fronten (K2) a 94,7 cm
- 46 lister til døre (K3) a 94,5 cm
- 3 lister over døre (K4) a 290,2 cm
Forskallingsbrædder, 100 x 20 mm
- Drænbrædder, korte (H1), 4 stk. a 87 cm
- Drænbrædder, lange (H2), 2 stk. a 92,5 cm
Aluminiumslister til tag
- Kantlister, 60 x 60 x 30 mm (M1)
- Dæklister, 30 x 30 mm (M2)
- Vandnæse (M)
- Lister til afløbsrende, 60 x 60 x 30 mm (M3)
Desuden
- Tagskruer, 50 mm
- 4,2 x 42-mm og 6 x 15-mm A4-spunskruer
- 6 x 50-mm rustfri bolte til dørbeslag
- 2 x 40-mm-søm
- Inddækning til tag (her IcoForm fra Icopal) Murpap, 20 x 11 cm
- Trapezplader
- Afløbsrende til taget
- Skudrigel til døre
- 4 T-hængsler til døre
- Montagelim
- Dørstop
Pris
Ca. 12.000 kr. for det viste projekt.
Tidsforbrug
En weekend.
Sværhedsgrad
Skuret er ikke så svært at bygge, men det er vigtigt, at du er præcis med målene. Det kan være en fordel at være to om arbejdet.