Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Drivlækkert

Print Gem artikel

Det oser af charme og hygge med et drivhus i haven. Du kan høste dine egne grønsager og nyde blomstrende planter. Og udesæsonen forlænges både forår og efterår.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
5 dage
Pris
4.000 kroner

Drivhuset er kvadratisk med fire lige lange sider, der alle er beklædt med kraftig plast i stedet for glas, som er en noget dyrere løsning.

Intro

Drivhus - nemt og billigt

Med dette drivhus får du fuld valuta for pengene. Det er nemt og hurtigt at lave, og det koster ikke en formue i materialer. Du kan dyrke masser af tomater og agurker eller mere eksotiske, varmekrævende planter.

Samtidig får du et dejligt sted i haven med læ og lys, hvor der er plads til bord og stole, så du kan sidde og nyde varmen, duften og blomstrende planter.

Hurtigt at samle drivhus

Det fine drivhus har sider, der er lavet som fire store rammer, samlet af 45 x 45 mm lægter. Der er ikke skåret en eneste fals, så det er nemt og hurtigt at samle siderne med kraftige skruer og sømbeslag.

Drivhus uden glas

Vinduerne er ikke lavet af glas. Det kunne de have været, men her er valgt en billigere og nemmere løsning, nemlig plastfolie. Det bruges normalt til vinduer i sejl, campingtelte og festtelte.

Fordelen er, at det blot skal monteres med hæfteklammer og dæklister udenpå. Kraftig klar plast kan købes hos sejlmagere og har typisk en rullebredde på 137 cm.

Det har vi taget hensyn til her, hvor bredden på plasticen svarer til højden på vinduerne i siderammen, så plasten udnyttes bedst muligt.

Du kan evt. også vælge klar voksdug, der er et godt og billigt alternativ til ca. 35 kr. pr. meter.

Mal drivhus inden du samler det

Dette drivhus er malet med sort træbeskyttelse, og det er smart at gøre det, inden du samler delene.

Læs mere om drivhuse.

Vejledning

Siderammer

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Drivhuset består af fire rammer, der er bygget af lægter. Rammerne er lige store og har alle to “sprosser” i midten, så hver ramme deles i tre felter, som der siden skal sættes plast i. Inden rammerne samles, er det smart at bore for til skruerne. Du kan sikre dig, at hullerne kommer til at være præcis det samme sted på alle lægter ved at lægge dem ved siden af hinanden, når du måler op.

1

Bor huller til samlingerne, når lægterne (A og B) ligger samlet gruppevis. Mål først op på en vandret og lodret lægte, hvor de skal skrues sammen.

2

Saml lægterne (A og B) med skruer. Det er lettest, hvis de lægges på nogle bukke. Spænd dem sammen med en tvinge, inden der skrues, så de holdes i plan.

3

Lægterne (B) i midten fastgøres også med 5 x 80 mm skruer, så rammen får “sprosser”. De holdes på plads med tvinger, til de er fastgjort.

4

Sæt tværstiverne (C) fast imellem de lodrette sprosser. De midterste C-stykker monteres med to 40 x 120 mm sømplader, fastgjort med 4 x 30 mm skruer.

5

Saml de øvrige rammer oven på den første, så du sikrer dig, at de bliver ens. Husk at undlade det midterste C-stykke i den ramme, hvor døren skal sidde.

Dør og vindue

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Vinduet og døren bygges af lægter. Når du måler op, skal du huske at tage højde for, at der skal være lidt luft i siderne, så de er nemme at åbne og lukke. Der skal også monteres falslister bag på rammerne ved dør og vindue.

Når rammerne er samlet, skal de beklædes forneden med brædder. Det kræver, at der først monteres falslister, som brædderne kan fastgøres til.

1

Skru to falslister (R) fast i hver side af rammernes nederste felter, så beklædningsbrædderne (H) kan skrues fast. Listerne fastgøres med 4 x 30 mm skruer.

2

Søm beklædningsbrædderne (H) fast til listerne i rammernes nederste felter. Brædderne fastgøres med 1,8 x 35 mm søm.

3

Mål op til de tværgående revler (G) i døren. Spænd de to lodrette lægter til døren (D) fast inden i døråbningen, mål den resterende plads og træk 1 cm fra, så har du det præcise mål på de tre revler til døren.

4

Saml døren. Spænd revlerne (G) fast til de lodrette lægter (D) med tvinger, og saml døren med 5 x 80 mm skruer. Vinduet laves efter samme princip af lægterne (E) og (F).

5

Skru falslisterne (P) og (Q) fast. Listen (P) skal monteres bag på rammen til døren, og listen (Q) bag på rammen til vinduet. De fastgøres med 4 x 40 mm skruer.

Tagrammer

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Taget består af fire trekantede tagelementer. Målene på dem er beregnet, så taget får en hældning på ca. 30 grader.

Hvert tagelement består af en vandret spærfod med to skrå spær, der støttes af to tværstivere. De samles med både skruer og sømplader. Når du har bygget det første tagelement, er det smart at lave de øvrige tagelementer ovenpå, så de bliver nøjagtig ens.

1

Lav tagrammerne. Læg brædderne (J og K) ud som vist. Spænd en liste fast vinkelret på midten af spærfoden (J), og afsæt højden på 125,5 cm. Streg af, hvor brædderne K skal afkortes, og sav J og K til.

2

Sav tværstiverne (L) til. De placeres med samme afstand som mellem sprosserne i siderne. Streg op, og sav dem til. Saml derefter trekanterne med 4 x 20 mm skruer gennem sømbeslagene.

3

Samlingerne forstærkes med 5 x 80 mm skruer skrået gennem siden af brædderne under sømbeslaget. Pas på, at du ikke rammer de andre skruer.

4

Saml de øvrige tagrammer oven på den første, så du sikrer dig, at de bliver ens. Når de skal samles, vendes siderne med sømbeslag ind mod drivhuset.

Sæt plasten fast

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Nu er alle rammerne samlet. Så skal der skæres afdækningslister, som skal bruges til at fastgøre plasten med. Der er mange penge at spare ved selv at save dæklisterne ud. Det kræver dog, at du har adgang til en bordrundsav.

Plastpresenningen til drivhuset kan købes hos fx en sejlmager og har en rullebredde på 137 cm. Det har vi taget hensyn til i forhold til drivhusets mål, så der skal skæres så lidt til som muligt.

1

Vi saver selv listerne (S), der skal bruges til at sætte plastbeklædningen fast med. Du sparer en formue ved selv at skære dem til med en rundsav. Her saves 10 x 45 mm lister ud af en billig 45 x 95 reglar.

2

Listerne (S) skæres til på længden. Mål op, hvor lange de skal være til både tagrammer og sider. Når du har lavet første “sæt”, kan du med fordel måle op til de næste ved at lægge dem oven på de første.

3

Delene males, inden der monteres plast. Her får alle dele to gange med heldækkende træbeskyttelse. Lad det tørre et døgns tid, inden plasten sættes fast.

4

Sæt plasten på. Rammerne er tilpasset plastens bredde, så den kun skal kortes af i længden. Skær den til med en hobbykniv.

5

Plasten fastgøres med hæfteklammer. Stram den godt ud, og brug rigeligt med hæfteklammer til at sætte den fast med.

6

Søm listerne (S) fast, når plasten er på plads. Listerne (S) sømmes fast oven på plasten med 1,2 x 25 mm galv. søm.

7

Skær den overflødige plast væk, når listerne er sømmet fast. Brug en skarp hobbykniv.

Siderne sættes op

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Drivhuset skal samles med en ekstra stolpe i hvert hjørne. Det er vigtigt, at siderne kommer til at stå helt lige, når de rejses op. Derfor skal du lige tjekke, om underlaget er helt lige, og evt. tage højde for det. Her skal den ene hjørnestolpe fx være lidt længere i den ene side, for at det bliver helt lige.

Taget skal samles med hængsler. Det er lettest at montere dem først, inden de skal løftes på plads oven på siderammerne.

1

Tagrammerne skal samles med hængsler. Det er lettest, hvis du læg ger rammedelene på jorden, når du monte rer hængslerne, så du er sikker på, at de sidder, hvor de skal.

2

Det er let at se, hvor hængslerne skal placeres på tagelementerne, hvis du lægger dem på jorden. Der skal skrues to hængsler fast på den ene side af hvert element. Faktisk kan det lade sig gøre at samle hele taget på jorden og derefter sætte det op. Men det kræver, at du har hjælpende hænder. Det har vi ikke her, så vi monterer tagdelene enkeltvis.

3

Skru hængslerne fast. Der skal monteres to på hver rammedel. De skrues fast med 4 x 20 mm skruer.

4

Tjek, om underlaget hælder, så du kan sikre dig, at drivhuset kommer til at stå lige. Hvis underlaget falder lidt, så mål, hvor meget det er, så du evt. kan klodse rammen lidt op i den ene side.

5

Her skal hjørnestolpen (M) stikke 2 cm ned under siderammen, da der er en lille fordybning i underlaget. Hjørnestolpen (M) skrues fast til siderammen med 5 x 80 mm skruer.

6

Siderne rejses op. Den første holdes oprejst ved at spænde en planke fast på siden med en tvinge. Det er nødvendigt, hvis du skal samle delene alene - det er samtidig nemt at justere, så det står præcist.

7

Her skal den anden ramme hvile på en klods på 2 cm, så den kommer til at stå i samme højde som den første. Sæt evt. klodsen på en stump murpap.

8

Siderammen fastgøres til hjørnestolpen (M) med 5 x 80 mm skruer. Den tredje sideramme sættes på plads og fastgøres på samme måde.

9

Sæt forrammen på plads, og tjek, at den står lige. Når den står korrekt, skrues rammen fast til hjørnestolperne (M).

10

Sav hjørnestolperne (M) til, så de flugter med overkanten på siderammerne.

11

Sæt listerne (N) fast oven på siderne. De skæres til af to 45 x 45 mm lægter med et skråt 30 graders snit, så taget vil ligge på en plan flade.

Taget monteres

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

De fire ens trekanter til taget skal nu samles med hængslerne. Det er faktisk muligt at samle hele taget på jorden først og løfte det op på siderammerne bagefter.

Tagrammerne vejer ikke mere, end at to mand sagtens kan løfte dem. Men her skal vi klare det ene mand, så vi løfter en ramme ad gangen. Den første fastgøres midlertidigt på en rundstok, så det er let at finjustere.

1

Fastgør den første tagramme løst til siderammen med et par lange skruer, der ikke skrues helt i. Rammen løftes op og fastgøres til en lang stang. Den samlede højde til kip er ca. 247 cm.

2

Skru tagrammen endeligt fast til siderammen, når den sidder, som den skal. Men det er let at rette den til, så den sidder helt perfekt, når den er sat løst fast til siden og til stangen i midten.

3

Skru den næste tagramme fast til den første. Rammen løftes op og gøres fast gennem hængslerne med 4 x 20 mm skruer, når den sidder, som den skal.

4

Så er den sidste tagramme på vej op. Den fastgøres som de øvrige til hængslerne og til siderammen med 5 x 60 mm skruer ned i den skrå liste (N).

5

Skru dæklister (S) fast over hver af de fire samlinger mellem tagdelene med 4 x 40 mm skruer. Bagefter skæres de til på længden.

Den sidste finish

Så mangler der kun de sidste ting. Drivhuset skrues fast til underlaget, så det ikke letter i stormvejr. Her skrues det fast med vinkelbeslag til betonfliserne.

Dør og vindue skal sættes i. Sørg for, at der er luft hele vejen rundt, så det er nemt at åbne og lukke både dør og vindue. Monter også kroge og dørgreb, så de kan holdes lukket. Og til sidst kan du indrette drivhuset med hylder, kapilær-kasser, borde og stole - alt efter dit behov.

1

Fastgør drivhuset til underlaget. Her monteres det til fliserne med vinkelbeslag, skruer og plugs. Der skal mange kræfter til at rykke fliserne op, når de sidder i spænd mellem de andre.

2

Monter døren. Stift evt. en liste fast i bunden af rammen med en tykkelse, der svarer til halvdelen af dørens lodrette frigang. Så sikrer du dig, at døren ikke kommer til at binde.

3

Kil døren fast, så den vandrette frigang bliver fordelt ligeligt. Skru hængslerne fast med 4 x 20 mm skruer, når døren sidder, som den skal.

4

Der monteres et dørgreb med 4 x 20 mm skruer. Fjern hjælpelisten i bunden af dørrammen, og tjek, at døren går, som den skal.

5

Så er drivhuset færdigt. Der er monteret hylder i begge sider og trukket stålwire, så det er nemt at binde planterne op.

Materialer

45 x 45 mm skillerumslægter:
• 8 vandrette lægter (A) a 200 cm
• 16 lodrette lægter (B) a 179 cm
• 11 tværstivere (C) a 60,6 cm
• 2 dørstolper (D) a 178 cm
• 2 lodrette vinduesrammedele (E) a 133 cm
• 2 vandrette vinduesrammedele (F) a 50,6 cm

45 x 95 mm reglar:
• 3 tværstivere (G) til dør a 50,6 cm

20 x 95 mm hegnsbrædder:
• 44 beklædninger (H) a 60,6 cm
• 4 spærfødder (J) a 217,5 cm
• 8 spær (K) a 153,5 cm

20 x 45 mm lister:
• 8 tværstivere i tagrammer (L) a 67 cm

45 x 45 mm skillerumslægter:
• 4 hjørnestolper (M) a 188 cm
• 4 lister (N), der skæres igennem med snit på 30 grader af to lægter på 209 cm

20 x 45 mm lister:
• Falsliste (P), 179 cm
• 2 falslister (Q) a 137 cm

20 x 20 mm lister:
• 22 falslister (R) a 40,5 cm

10 x 45 mm lister, der evt. skæres ud af 45 x 95 mm tykke reglar:
• Afdækningslister (S) til plasten, ca. 60 meter

Desuden:
• Klar plast (137 cm bred), i alt ca. 14 m
• 12 sømplader a 70 x 170 mm
• 22 sømplader a 40 x 120 mm
• 8 hængsler a 35 x 90 mm (til taget)
• Skruer: 4 x 20 mm, 4 x 30 mm, 4 x 40 mm, 5 x 60 og 5 x 80 mm
• 1,8 x 35 mm søm
• 1,2 x 25 mm galvaniserede søm
• Vinkelbeslag (inkl. skruer og plugs)
• Hæfteklammer
• 5 stk. 70 x 170 mm hængsler til dør og vindue
• 2 stk. 30 cm lange stormkroge
• 1 dørgreb
• 2 vinduesvridere
• Stålwire inkl. kroge
• Heldækkende træbeskyttelse

Tidsforbrug

4-5 dage

Pris

Ca. 4000 kroner

Sværhedsgrad

Vær omhyggelig med at stille siderne op, så de står helt lige. Så går det nemmest med taget.

Tegning

Sådan bygges drivhuset

Drivhuset består af fire sider og trekantede dele til taget, så det får hældning.

Log ind eller køb adgang for at se arbejdstegning

3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Drivhus eller orangeri

Det ser eksklusivt ud, men helt tæt på, kan du se, at det faktisk er ret simpelt.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Tagrammerne samles

Tagrammerne samles med hængsler. På den måde kan du let vinkle dem til siderne.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Siderne er ens

Sidernes grundlæggende konstruktioner er helt ens.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Afstand mellem brædder

Læg mærke til, at der er 8-10 mm luft mellem beklædningsbrædderne i bunden af siderammerne.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Vinduesmontering

Det tophængte vindue, sidder monteret med bladhængsler.

Åbn 3D-model

3D-model

Log ind eller køb adgang for at se 3D tegningen

Fastgørelse til grunden

Drivhuset kan nemt fastgøres til grunden, eller et eventuelt fundament, med kraftige vinkler.

Åbn 3D-model

Tips & Tricks

Der er spændt en stålwire ud i begge sider af drivhuset, så planterne kan bindes op. Den har en smart funktion, så den er let at stramme helt op.

Døren kan holdes lukket med en lille vrider, der blot skubbes ned foran rammen.

Der er sat en lang krog på vinduet, så der ikke bliver for varmt i drivhuset. Indvendig sidder der også en lille vrider, der holder vinduet lukket, så det ikke står og klaprer.

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.

Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis

password_reset.form.password_is_changed

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
De er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Drivlækkert
Total pris: 149 kr
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kr.
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage