Intro
Vejledning
01
Byggebrædder
6
Trin
Hvor den fantasifulde anvendelse ikke kræver stor akkuratesse, men kun barnlig fantasi, så skal fremstillingen af de magiske brædder udføres med største præcision og omhyggelighed.
Brædderne skal afsaves i tre længder, og “hak” og spor skal skæres i nøjagtig afstand og dybde.
Med en god portion tålmodighed kan brædderne fremstilles enkeltvis med hjælp fra vinkel, håndsav og stemmejern. Men det går en hel del hurtigere med en kapsav. Med flere brædder spændt sammen klarer den præcis dybdeskæring til hakkene i brædderne.
Kapsaven skærer brædderne på længde i lyntempo. Med hjælp fra en opklodsning, der hæver brædderne i plan med kapsavens drejebord, og en ”stopklods” kan der saves 2-3 brædder på længde ad gangen.
Skarpe hjørner bør rundes eller saves af. Det klares i et snuptag, når kapsaven stilles på 45 grader, og stopklodsen føres frem, så hjørnerne kappes med én centimeter.
Spænd 8-10 brædder sammen, og mærk op til hak med vinkel og blyant. Der vinkles op hele vejen rundt om de sammenspændte brædder.
Rundsavsklingen indstilles på 25 mm’s skæredybde. Der skæres ét spor i hver side af opmærkningen og et eller to imellem dem.
De udsavede spor gør det nemt at færdiggøre hakkene med et stemmejern. Fjern træet mellem sporene, og rens op i hakkenes bund.
02
Gulvbrædder
1
Trin
Gulvbrædderne, der også kan bruges til lofter eller som den vandrette del af en bænk eller købmandsdisk, er blot forsynet med et spor i hver ende - og et i midten på de længste brædder.
Sporenes bredde er et par millimeter breddere end et byggebræt, der således kan hvile nede i sporet.
Herudover er princippet det samme som med byggebrædderne: Kanterne skæres af, så børnene ikke slår sig, og sporene udføres blot med kapsav og stemmejern.
Tidsforbrug
Cirka 2 dage til den viste mængde brædder.
Pris
Cirka 1600 kroner til den viste mængde brædder.
Sværhedsgrad
Er du omhyggelig og præcis, er det nemt. Arbejdet med stemmejernet kræver øvelse.