1. OPHÆNG
Selv om de designet til at holde på tagrender, kan konsoljern bruges til meget andet. Fx til parasoller eller lange lister.
2. LISTEHOLDER
Oppe under loftet kan du skrue nogle brædder på spærene og lave en hylde til lange lister og brædder mv.
3. TAGBOKSOPHÆNG
får det store skrummel af vejen, op over hovedhøjde.
Sådan laver du et simpelt ophæng:
Her består ophænget blot af hulbånd i metal, der er skruet fast i loftet. Det er oplagt, hvis du lader holderne sidde på boksen. Bruger du tagboksen ofte, kan du erstatte hulbåndet med bagagestropper. Så er det nemt at hæve og sænke boksen, og de kan også holde på en boks uden holdere.
4. KLAPBORD
Når bordet kan klappes op ad væggen, sparer du gulvplads, når bordet ikke er i brug. Bordpladen er hængslet til væggen, og benene er hængslet til bordpladen.
5. REDSKABSHOLDER
kan rumme masser af haveværktøj, og hæver du den lidt, bliver der plads på gulvet.
Sådan laver du en simpel holder:
Holderen består af en ramme. Nederste del bliver til en hylde, redskaberne kan stå på, og ved at lave rammen i fx 90 mm dybde, kan der monteres en tværliste på forsiden, der sikrer, at redskaberne ikke vælter forover. Brug gerne rester af lister og brædder, du alligevel har liggende.
6. KASSEREOL
En kassereol designet til klodskasser kan holde styr på et utal af stumper. Det giver ganske mange kubikmeter plads – også til værktøj, plantegrej, smålister mv.
Se den fulde opskrift på kassereolen her: Orden i kassevis
7. VÆRKTØJSSKAB
kan rumme værktøj, men også bøtter mv. Og inde i lågerne laver du hylder, så der også er plads til småting her.
8. HJULOPHÆNG
Dæk på fælge fylder på gulvet, men ved hjælp af simple rundstokke eller billige hyldeknægte, der er skruet ind i væggen, og som stikkes igennem midten af hjulet, kan de komme op at hænge.
9. CYKELOPHÆNG
kan laves som vist i metal, med hjælp fra en smed, eller i kraftigt træ. Den trekantede ramme gør den stærk. Cyklen hænger i for- eller baghjulet i simple kroge beregnet til ophæng af haveredskaber.