Derfor skal du droppe undervognsvasken

Hvis du kører bilen i vaskehal, så kan du roligt spare undervognsvasken væk.

bilvask

Vaskehallen er fin til en hurtig vask, men drop undervognsvasken.

Det er fristende at købe den dyreste vask til den trofaste bil, særligt i vinterhalvåret, hvor salt og sjap virkelig sviner den firhjulede til.

Det er også oplagt at vælge undervognsvask, for alt det snavs, der sprøjter op under bilen, skal da vaskes væk. Men her skal du, ifølge FDM, tænke dig om.

Det gavner ikke din bil

Det er sandsynligvis blot spild af penge at betale for undervognsvask. Dyserne, der sprøjter vand op, er ret svage, fordi de ikke skal skade noget, og så er det begrænset, hvor meget de får gjort rent.

Der er også stor forskel på en lille Folkevogn UP og en kæmpestor firehjulstrækker, så ingen vaskehal har en indstilling, der præcis matcher din bil.

Hvis din bil er ordentligt undervognsbehandlet, enten fra fabrikken eller ved hjælp af en Pavabehandling eller lignende, skal den nok komme igennem vinteren uden problemer.

Læs også: Billig luksusgarage på 3 dage!

Gør det selv

Som de fleste, der har prøvet at vaske bil med håndkraft har opdaget, så er vaskehaller faktisk ikke særligt gode til at vaske biler grundigt. Så vil du have bilen ordentlig ren, så vask den selv, i hvert fald i sommerhalvåret.

Og når du vasker, så kan du med fordel bruge en haveslange og en blød børste på undervognen og inde i skærmkasserne, hvor vaskehallens vand alligevel ikke når ind. Fastsiddende snavs kan nemlig give rustproblemer med tiden.

LÆS OGSÅ: Lav din egen, billige isfjerner til bilruden

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Dagligdag