Bilen er en stor del af dagligdagen for mange af os.
Måske bruger du meget tid på at køre fra a til b. Det kan også være, at du både har børn og kæledyr, som skal transporteres.
Uanset hvad skal det være så sikkert som muligt at køre, og derfor kræver din bil også vedligeholdelse og rengøring, hvis det skal blive nogle sikre og behagelige køreture for alle familiens medlemmer.
Få plads til hele familien
Selv hvis du har en stor familiebil, er der ikke meget plads at gøre godt med. Når først bilen er fyldt med autostole og oppakning, er der ikke meget plads tilbage.
Skal du have hunden med i bilen, må den ikke kunne genere dig, når du kører. Derfor skal den helst spændes fast eller sikres på anden vis.
Hvis der er plads, er det en udmærket løsning at have en sele til hunden i bilen, men den bedste løsning vil være at have hunden i et transportbur.
Der findes ingen lovgivning, der siger, at hunden skal være i et bur, når den er med i bilen, men skulle der ske et uheld, kan det få meget alvorlige konsekvenser for alle i bilen, da en hund, der ikke er sikret, vil flyve gennem kabinen med en voldsom kraft.
Se her hvordan du bygger et transportbur til hunden: Kør sikkert med hunden i bilen
Vedligeholdelse af bilen
Det skal være sikkert at køre i din bil. Derfor skal du huske at sende din bil til service hos en professionel mekaniker med jævne mellemrum.
Det er vigtigt, at din bil får et serviceeftersyn, så skader og reparationer kan forebygges, og så der ikke opstår problemer med driften og sikkerheden i bilen.
LÆS OGSÅ: Hvordan opbevarer jeg bilbatteriet?
Småreparationer kan du måske klare selv, men fx filterskift, flyverust, bremsevæske osv. må du lade de professionelle om at klare. Til gengæld kan du fx selv sørge for, at der er olie på bilen, og at din bil er ren, indvendig og udvendig.
Redaktionen anbefaler: Effektiv starthjælp til flade bilbatterier
Hvornår bilen skal til serviceeftersyn, kan afhænge af, hvor mange kilometer bilen har kørt og andre forhold. Hvis du fx oplever, at nogle advarselslamper i bilen lyser, bør du få bilen forbi en mekaniker, så den kan blive tjekket igennem.
Rengøring af bilen
Tit kan det være fint nok at køre bilen i vaskehal. Der er dog nogle ulemper ved det. For det første koster det, og for det andet kan du risikere, at vaskehallen vasker for voldsomt, eller at du ikke holder helt korrekt i vaskehallen, så der kommer skader på bilen.
LÆS MERE: Derfor skal du droppe undervognsvasken
Det er både billigere og bedre at rengøre og vaske bilen selv. Du kan faktisk også selv vaske bilen bedre, end vaskehallens maskine kan, fordi du kan komme ind i alle kroge og hjørner. Desuden kan du, i modsætning til maskinen, se fastgroet snavs og lignende.
Når du skal rengøre bilen, kan du med fordel starte med den indvendige rengøring.
Start med at rydde op og støvsuge bilen. Det kræver ikke en masse udstyr at gøre bilen ren selv, og du kan sagtens støvsuge og gøre bilen ren derhjemme. Du behøver ikke køre til tankstationen og bruge deres udstyr. Du kan fint bruge din husholdningsstøvsuger og nogle bløde vaskebørster.
Se her, hvordan du bygger et skab til alt det nødvendige udstyr, så du har det hele lige ved hånden: Pusleplads til bilen
Når du har ryddet op og støvsuget, skal alle overflader, ruder og spejle som minimum have en tur med en klud.
I artiklen her kan du læse, hvordan du gør bilen rent indvendigt: Sådan gør du bilen ren indvendig
Bilens sæder bliver også hurtigt beskidte, når de bruges meget.
Det kræver ikke nødvendigvis en masse avanceret udstyr at rengøre bilsæderne, og meget kan du klare med en fugtig klud. En møbelrenser er dog et effektivt udstyr, som også kan bruges i bilen.
Læs mere her: Smart møbelrensning på batteri
Måske kræver bilsæderne ikke en grundig rengøring, men har du fx hunden med i bilen, eller har ungerne spist kiks og spildt sodavand eller måske kastet op, så kræver det en grundigere rengøring af bilsæderne.
Læs her, hvordan du rengør bilsæderne: Sådan rengør du bilsæder
Kør sikkert om vinteren
Udover naturligvis at køre med de rigtige dæk, som passer til vintersæsonen, bør du have noget “vinterudstyr” i bilen. Det kan fx være nogle varme tæpper, snekæder eller en lille sneskovl, hvis uheldet er ude, og du sidder fast i sneen.
Du kan sagtens selv skifte dæk på din bil, men det kræver det rigtige udstyr. Læs mere her: Hjulskift i en fart
I vintermånederne skal du huske altid at fjerne is og sne fra bilen, så du kan se ud, og så du ikke er til fare for dine medtrafikanter, hvis der skulle falde sne ned fra taget eller kølerhjelmen.
En frossen bilrude er irriterende, når du skal ud og køre, men et godt råd er at tage hjemmefra 10 minutter før planlagt, så bilen kan nå at tø op, og så du ikke skal skynde dig på de glatte veje.
Isen på ruderne må du tit selv fjerne med en isskraber, men det kan faktisk også gøres meget nemmere. Du kan selvfølgelig købe dyre sprays med isfjerner, men du kan også lave den billigt selv.
Læs her hvordan: Træt af is på bilruden - lav din egen isfjerner
Et andet almindeligt problem for bilejeren er duggede bilruder. Når den fugtige luft møder de kolde bilruder, opstår der dug, hvilket kan forringe dit udsyn. Derfor skal duggen væk, inden du kan køre.
Læs her, hvorfor bilruder dugger, og hvordan du undgår og fjerner dug på bilruderne: Slip for duggede ruder i bilen
Beskyt bilen i en carport eller garage
Når du ikke bruger bilen, og den bare skal holde stille, bliver den udsat for alt slags vejr, hvis den ikke står beskyttet.
For mange moderne biler er det ikke nødvendigvis et problem at stå ude i al slags vejr fx i indkørslen.
Klik her for at se alle vores artikler om indkørsel.
Vil du undgå for meget slitage af lakken, gummilister, dæk osv., bør du dog parkere bilen i enten en carport eller garage.
I carporten eller garagen står bilen i ly og læ for regn, frost og sol, som kan være hårdt for bilen at stå i.
Om du skal vælge en carport eller garage til din bil, afhænger af dine behov, og der er fordele og ulemper ved begge.
Læs mere i artiklen her: Carport eller garage? Det skal du vælge!