Sådan får du nemt rene bageplader

Med den rette metode kan du få skinnende rene bageplader og bradepander uden for meget besvær. Læs her hvordan.

Rengøring af bageplader i ovnen

Det behøver ikke at være besværligt at få bradepander og bageplader helt rene.

© Shutterstock

Når du skal i gang med rengøring af bageplader og bradepander, er det altid en god idé at bruge så mildt et rengøringsmiddel som muligt. Her kan det ofte være nok at bruge helt almindeligt opvaskemiddel.

I artiklen her får du 4 effektive metoder til at gøre bageplader og bradepander rene.

1. Rengøring af bageplader med brun sæbe

Hvis snavset er mere genstridigt, så tyer mange til den brune sæbe, der med god grund er blevet brugt til rengøring af ovnplader og ovnen i mange generationer.

Det er stadig den nemmeste og mest effektive metode til at få både ovn og ovnplader helt rene.

Bradepande med fastbrændt mad og snavs.

Med den rigtige metode er det muligt at få selv meget snavsede bradepander til rene.

© Shutterstock

Det skal du bruge:
· Husholdningsfilm eller en sort sæk
· Brun sæbe (fast)
· Blød svamp

Tidsforbrug:
· 45 min + 1 døgn

Sådan gør du:

  1. Smør den brune sæbe ud i et godt lag, der dækker bagepladen eller risten.
  2. Pak ovnpladen ind i husholdningsfilm eller en sort sæk, der lukkes godt til, så sæben ikke tørrer ud.
  3. Lad pladen ligge i posen natten over.
  4. Dagen efter kan du gøre pladen ren med varmt vand og en blød svamp, hvor selv den mest fastbrændte mad burde kunne fjernes med en smule knofedt.

2. Rengøring af bageplader med natron

Du kan også skifte den brune sæbe ud med opvaskemiddel, der blandes med et par skefulde natron.

Smør blandingen af opvaskemiddel og natron på ovnpladen og brug samme metode som ovenfor.

3. Rengøring af bageplader med bagepulver og eddike

Rengøring af bageplader med bagepulver og eddike

Brug en blanding af eddike og bagepulver/natron til rengøringen af dine bageplader.

© Shutterstock

Rengøring af bageplader med bagepulver og eddike er også en ofte brugt metode.

Eddike er en syre og kan derfor nedbryde de fastbrændte madrester.

Hvis du blander eddiken med en smule vand og bagepulver, kan du lave en fast masse, der kan smøres på bagepladen.

Lad blandingen sidde lidt, inden du vasker den af med varmt vand og en blød svamp.

4. Rengøring af bageplader med salmiakspiritus

Salmiakspiritus bliver ofte nævnt som et effektivt middel til rengøring, men det er et meget stærkt middel, hvor der er store forskelle i koncentrationen, alt efter hvilket land, du har købt det i.

Derfor frarådes det at bruge salmiakspiritus, da det kan være skadeligt for både din egen sundhed og den overflade, som du bruger det på.

Du skal derfor altid være varsom på, hvilket materiale dine bageplader er lavet af.

Rengøring

Læs flere artikler om rengøring herunder: