Indholdsoversigt
- 1. Kør et program med høj temperatur mindst en gang om måneden.
- 2. Rens filteret i opvaskemaskinen
- 3. Indstil maskinen efter vandets hårdhed
- 4. Brug citronsyre eller eddike til at fjerne kalk
- 5. Rengøring af opvaskemaskine med natron og eddike
- 6. Rengør sprøjtearmen
- 7. Lad opvaskemaskinen dampe af
- 8. Husk den udvendige rengøring
- Stoppet opvaskemaskine
1. Kør et program med høj temperatur mindst en gang om måneden.
I de fleste nye opvaskemaskiner er der energibesparende programmer, der vasker på en lavere temperatur. Det er godt for miljøet, men maskinen har brug for at blive vasket igennem på en højere temperatur en gang imellem for at slippe af med bakterierne.
2. Rens filteret i opvaskemaskinen
I bunden af opvaskemaskinen sidder bundfilteret, der har godt af at blive renset én gang om måneden. Her kan der sidde madrester, som kan være skyld i lugtgener.
LÆS OGSÅ: Guide til rengøring af vaskemaskinen
3. Indstil maskinen efter vandets hårdhed
På de fleste nyere opvaskemaskiner det muligt at justere indstillingerne efter vandets hårdhed i det område, hvor du bor. Det er ligeledes en god idé at dosere salt og afspændingsmiddel i forhold til vandets hårdhed.
4. Brug citronsyre eller eddike til at fjerne kalk
Rengøring af opvaskemaskine med citronsyre eller eddike er effektivt til at fjerne kalk, men skal gerne kombineres med sæbe, hvis du skal fjerne fedtrester og andet ophobet snavs.
LÆS MERE: Sådan afkalker du din opvaskemaskine
5. Rengøring af opvaskemaskine med natron og eddike
Den hvide lagereddike er effektiv mod kalk, men kan også være god mod lugtgener. Kør et normalt program, hvor du hælder en halv flaske eddike i bunden af en tom opvaskemaskine. Du kan evt. stille en skål med eddike i den øverste kurv i stedet, hvor eddiken burde blive blandet med vandet løbende. Kør derefter et program igen, hvor du hælder natron i bunden af opvaskemaskinen.
LÆS OGSÅ: 5 nemme metoder til at rengøre din ovn
6. Rengør sprøjtearmen
Dyserne (de små huller) i sprøjtearmen kan være tilstoppede, så opvaskemaskinen ikke rengør servicet tilfredsstillende. Husk at tjekke dem, når du er i gang med at rense din opvaskemaskine.
LÆS OGSÅ: Sådan afkalker du nemt din elkedel
7. Lad opvaskemaskinen dampe af
Sørg for at opvaskemaskinen bliver luftet godt ud – specielt hvis der går længere tid imellem, at den er i gang. Damp og stillestående vand kan udvikle sig til mug, hvis det får lov at stå for længe.
8. Husk den udvendige rengøring
Husk at rengøre opvaskemaskinen udenpå og siderne af lågen. Her kan du bruge en opvredet klud – gerne med lidt mild sæbe.
LÆS OGSÅ: Hvordan fjernes fedt fra fuger?