Det skal du vide, inden du lægger nyt gulv

Alle gulve har fordele og ulemper, og derfor skal du tænke dig godt om, inden du bestiller et nyt. Vi tager udgangspunkt i tre gængse undergulve og gennemgår dine muligheder.

Overvejer du at lægge nyt gulv, så er det afgørende at se nærmere på, hvilket undergulv der gemmer sig under dit nuværende gulv. Underlaget er nemlig afgørende for, hvilke gulvtyper, du kan lægge, og hvordan du skal gribe det an. Vi ser gennemgår derfor tre af de mest almindelige undergulve og kommer ind på, hvilke former for gulvbelægning der egner sig til dem hver især. I artiklen får du blandt andet:

  • Billeder og beskrivelser af de mest almindelige undergulve
  • Bud på egnede gulvbelægninger
  • Overskuelige arbejdstegninger

Gulve i alle afskygninger

Der er stor forskel på gulve, og vælger du fx et massivt trægulv, er prisen også markant højere, end den er for et laminatgulv.

Massivt trægulv

30 x 180 x 3.900 mm fra Moelven.
Set til 669 kr. pr. m².

Laminatgulv

8 x 192 x 1.285 mm fra Biltema.
Set til 85 kr. pr. m².

Linoleumsfliser

11 x 300 x 900 mm fra Ziro.
Set til 389 kr. pr. m².

Parketgulv

14 x 194 x 2.281 mm fra Tarkett.
Set til 449 kr. pr. m².

Tjek undergulvet

Et gulv er ikke bare de planker, det linoleum eller de klinker, du kan se med det blotte øje. Gulve kan nemlig være bygget op på flere måder. Mens nogle er limet direkte på beton, er andre lagt oven på etageadskillelsens eksisterende bjælkelag, og det er der ofte en årsag til.

For selvom du ofte kan lægge præcis det gulv, du ønsker i din stue, så er det ikke sikkert, at det er den mest hensigtsmæssige løsning. Der er nemlig forskel på, om undergulvet består af et gammelt bjælkelag eller et betondæk.

Er der tale om et bjælkelag, kan du fx ikke lægge klikgulv eller sildebensparket direkte ovenpå. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvilket undergulv dit nuværende gulv hviler på, inden du bestiller et nyt.

3 undergulve – et væld af muligheder

1. Beton

Fordele:
Uanset om du ønsker klikgulv, plankegulv, parketgulv, linoleumsgulv eller klinker på hele gulvfladen, så kan det lade sig gøre med et undergulv af beton. Fladen er ofte jævn, og underlaget er bundsolidt. Nyere betongulve er ofte udstyret med gulvvarme, hvilket giver en god varme og gør store radiatorer overflødige. Du kan også lægge gulvbrædder eller -planker, men det kræver, at du klodser dem op på strøer eller limer dem fast på en gulvplade med en fugtspærre under.

Ulemper:
Betongulve indeholder fugt, og hvis du eksempelvis skal lægge et træ­gulv, er det afgørende, at fugtindholdet ikke overstiger 65 procent, da det vil kunne beskadige træet og få det til at udvide sig for meget. Er fugtindholdet mellem 65 og 90 procent, skal du udlægge en fugtspærre, som fx 0,20 mm PE-folie, der beskytter træet mod optrængende fugt fra betondækket.

Er dit betondæk splinternyt, så skal det tørre i minimum tre uger. Lægger du klinker, inden det er helt tørt, vil fugten nemlig forsøge at trænge ud, hvilket med tiden kan ødelægge klinkernes vedhæftning.

Oplagte gulvtyper:
Såkaldt svømmende gulve, såsom klikgulve af laminat, der ikke er fastgjort til undergulvet, er oplagte. Men også gulvtyper, som monteres direkte på den tørre beton eller “males” på, fungerer fint. Det gælder bl.a. gulve af:

  • Linoleum
  • Laminat
  • Vinyl
  • Klinker
  • Epoxy

2. Bjælker og strøer

Fordele:
Er dit gamle gulv beklædt med klassiske fyrretræsbrædder, så er der stor sandsynlighed for, at de ligger direkte på bjælkelaget eller på strøer. Er bjælkerne intakte, er det derfor forholdsvis enkelt at udskifte de gamle gulvbrædder med nogle nye.

Ulemper
Når du fjerner et gulv og lægger en lang retskinne hen over bjælkerne, vil du ofte se, at nogle af dem hænger en smule. Lægger du et nyt gulv, bør du derfor montere såkaldte lasker på siden af bjælkerne, så gulvbrædderne får et helt plant underlag at ligge på. Det kan sagtens lade sig gøre, men det tager tid og kræver præcision.

Oplagte gulvtyper:
Her skal du bruge såkaldt bærende gulvbelægninger, fx brædder, der kan bære sig selv samt vægten af møbler og personer. Du kan derfor bruge:

  • Gulvplanker
  • Gulvbrædder
  • Lamelparket
  • Stavparket (min. 22 mm tykke og lange nok til at hvile på flere bjælker)

3. Krydsfiner og spånplader

Fordele:
Fjerner du gulvtæppet eller dit udtjente laminatgulv, så støder du ofte på et undergulv af krydsfiner eller spånplader. Det gode ved pladerne er, at de er plane, ikke bør indeholde fugt og kan bruges som undergulv for flere typer gulvbelægninger.

Ulemper:
Fjerner du et gammelt gulvtæppe, kan du godt risikere at støde på en del limrester, som skal fjernes, før et nyt gulv kan lægges. Er du heldig, kan det skrabes væk. Sidder det godt fast, skal det slibes af. Er pladerne ellers i god stand, er det dog en opgave, som alle kan løse.

Oplagte gulvtyper:
Da du både kan sømme og skrue i spånplader og også lime gulvbelægninger fast, har du bl.a. følgende muligheder:

  • Linoleum
  • Stavparket
  • Lamelparket
  • Laminat
  • Vinyl
  • Gulvplanker
  • Gulvbrædder
  • Tæppe

Svømmende gulve

Såkaldt svømmende gulve har det tilfælles, at de lægges oven på et eksisterende gulv, hvilket bl.a. betyder, at du slipper for det hårde nedbrydningsarbejde, svineriet og bortskaffelse af det gamle gulv.

Begrebet “svømmende” betyder, at gulvet skal kunne arbejde – altså give sig nogle millimeter, når det bliver påvirket af udsving i temperatur og fugtighed.

Et svømmende gulv er derfor ikke fastgjort til underlaget, men ligger derimod helt løst ovenpå. Der skal holdes en afstand til væggene på cirka 1-1,5 cm, som så dækkes med en liste, når gulvet er lagt.

Bærende trægulve

Betegnelsen bærende trægulve dækker over gulve, som understøttes af strøer eller bjælker. Belastningen fra personer og møbler overføres via gulvbrædderne til den underliggende konstruktion.

Hvor tykke gulvbrædderne skal være, afhænger derfor af den forventede belastning og afstanden mellem strøer eller bjælker. I de fleste tilfælde vil ganske almindelige gulvbrædder med en tykkelse på 20 mm i fx fyr være rigeligt.