Fliser til gulv og væg

Fliser er praktiske, særligt i badeværelset og køkkenet. De kan være keramiske eller af natursten. Og det valg er særlig vigtigt, for der er stor forskel på, hvad fliserne koster, og hvad de kan tåle.

Hvilken flise skal du vælge?

Udseendet er typisk det første, man overvejer, når man vælger fliser. De skal passe med din stil, din smag og husets design. Men fliser kan både være keramiske, altså støbte, og af natursten. Og natursten kan være marmor, granit eller travertin. Nogle af fliserne kan tåle stort set alt, mens andre er mere sarte, fx overfor rengøringsmidler.

I skemaet herunder får du et godt overblik over dine muligheder. Du kan blandt andet sammenligne priser, fordele og ulemper på tværs af materialerne.

Sammenlign (4 materialer)

Keramisk

Beskrivelse

Keramiske fliser består af hårdtbrændt ler, oftest i rektangulær eller kvadratisk form.

Priseksempel

  • Keramisk flise (hvid), 15 x 15 cm: ca. 110 kr. pr. kvm
  • Keramisk flise (Metro i hvid): 10 x 20 cm, 325 kr. pr. kvm.
  • Keramisk flise (mønstret), 120 x 278 cm: ca. 800 pr. kvm

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Keramiske fliser er almindelige i alle rum, men ses oftest i vådrum, køkkener og entreer.

Fordele

  • Meget robuste og slidstærke
  • Rengøringsvenlige
  • Fås i et utal af farver og mønstre
  • Fås ned til meget lave priser
  • Fås også med “marmor-look” og “granit-look”

Ulemper

  • Meget hårdt at gå og stå på
  • Fugerne er relativt sårbare ift. spildte væsker mv.

Styrke

Meget høj

Vedligeholdelse

Kræver kun almindelig rengøring.

Dimensioner

  • Længde: 2,5 - 320 cm
  • Bredde: 2,5 - 160 cm
  • Tykkelse: 6 - 10 mm

Travertin

Beskrivelse

Travertinfliser er gulvfliser skåret ud af kalksten, oftest i rektangulære eller kvadratiske fliser.

Priseksempel

  • Travertinlise (mørk brun), 20 x 40 cm: ca. 450 kr. pr. kvm
  • Travertinflise (sandfarvet), 30,5 x 60 cm: ca. 485 kr. pr. kvm

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Travertinfliser kan bruges på gulve og vægge i alle rum, men er mest almindelige i badeværelser, bryggerser og entreer.

Fordele

  • Slidstærk overflade
  • Fås både som spartlet og u-spartlet (med huller i overfladen)

Ulemper

  • Mindre robuste end granit og marmor
  • Sarte overfor visse rengøringsmidler
  • Skal overfladebehandles efter lægning

Styrke

Høj

Vedligeholdelse

Vask med rengøringsmiddel uden ætsende kemikalier.

Dimensioner

  • Længde: 2,5 - 130 cm
  • Bredde: 2,5 - 80 cm
  • Tykkelse: 10 - 20 mm

Marmor

Beskrivelse

Marmorfliser er skåret ud af store blokke, der kan have meget forskellige farver og mønstre.

Priseksempel

  • Marmorflise (Abarescato), 30 x 15 cm: 1.100 kr. pr. kvm
  • Marmorflise (Statuario Venato), 15 x 30: 1.400 kr. pr. kvm

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Marmorfliser kan bruges i alle rum, dog typisk mest brugt i entre, køkken og bad.

Fordele

  • Meget slidstærke
  • Eksklusivt udseende
  • Fås i flere farver og mønstre

Ulemper

  • Meget dyr i forhold til alternativer
  • Sarte overfor visse rengøringsmidler
  • Kræver vådskæremaskine til tilskæring.
  • Bør overfladebehandles efter lægning

Styrke

Meget høj

Vedligeholdelse

Vask med rengøringsmiddel uden ætsende kemikalier.

Dimensioner

  • Længde: 2,5 - 130 cm
  • Bredde: 2,5 - 80 cm
  • Tykkelse: 10 - 20 mm

Granit

Beskrivelse

Granitfliser er skåret ud af natursten. Det giver typisk ret tykke fliser.

Priseksempel

  • Granitflise (gråmeleret), 30 x 30 cm: 500 kr. pr. kvm
  • Granitflise (sort) 30 x 61 cm: 825 kr. pr. kvm

Opdateret januar 2025

Hvor bruges

Granitfliser til gulve kan bruges i alle rum, men bruger du dem i vådrum, hvor de udsættes for kalk, skal du være opmærksom.

Fordele

  • Meget robust
  • Fås i flere farver og mønstre

Ulemper

  • Sarte overfor rengøringsmidler
  • En relativ dyr løsning
  • Skal jævnligt overfladebehandles med specialprodukt
  • Skal tilskæres med vådskæremaskine

Styrke

Meget høj

Vedligeholdelse

100-500 år

Dimensioner

  • Længde: 2,5 - 130 cm
  • Bredde: 2,5 - 80 cm
  • Tykkelse: 10 - 20 mm

Gør Det Selvs udvalgte

Vores favorit

Keramiske

– praktisk, robust og fås i mange farver og mønstre

Håndværkerens valg

Marmor

– en flisebeklædning i den helt dyre og eksklusive ende

Hvad må fliserne koste?

Fliser er en af de gulv- og vægbeklædninger, der kan koste stort set det, du er villig til at ofre. De billigste får du på tilbud til under 100 kroner pr. kvadratmeter, men hvis du er villig til det, kan du også købe fliser til over det tidobbelte. Både materialet og størrelsen har afgørende betydning for prisen.