Fakta om travertin fliser

Alle detaljer og egenskaber som pris, styrke og holdbarhed. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med travertinfliser.

Læs mere om

  • Pris
  • Holdbarhed
  • Vedligeholdelse
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer fliser og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med travertin fliser.

Beskrivelse: Travertin

Travertinfliser er gulvfliser skåret ud af kalksten, oftest i rektangulære eller kvadratiske fliser.

Travertin er hårdt og slidstærkt. Men det tåler ikke ætsende rengøringsmidler, og det kan være et problem i fx badeværelser med meget kalk.

Den hullede overflade er heller ikke den mest oplagte på vægge, der er meget udsatte, fx i køkkenet.

Priseksempel

  • Travertinlise (mørk brun), 20 x 40 cm: ca. 450 kr. pr. kvm
  • Travertinflise (sandfarvet), 30,5 x 60 cm: ca. 485 kr. pr. kvm

Opdateret januar 2025

Priserne herover er bare eksempler. De varierer alt efter størrelse og materiale.

Hvor bruges: Travertin

Travertinfliser kan bruges på gulve og vægge i alle rum, men er mest almindelige i badeværelser, bryggerser og entreer.

Travertinfliser kan bruges i alle rum, men i badeværelser og andre vådrum skal du være opmærksom på, at fliserne ikke tåler ætsende rengøringsmidler til kalkfjerning.

Her kan huller i overfladen også være en udfordring. Overvej evt. travertinfliser i spartlede udgaver, altså uden huller.

Fordele

  • Slidstærk overflade
  • Fås både som spartlet og u-spartlet (med huller i overfladen)

Ulemper

  • Mindre robuste end granit og marmor
  • Sarte overfor visse rengøringsmidler
  • Skal overfladebehandles efter lægning

Styrke

Høj

Travertinfliser er slidstærke, men mere porøse end granit og marmor. Travetinfliser er sarte over for ætsende rengøringsmidler. Det kan være en udfordring, hvis man skal fjerne kalk fra flisernes overflade.

Holdbarhed

100-200 år

Godt beskyttede på overfladen er travertinfliser nærmest umulige at slide op.

Vedligeholdelse

Vask med rengøringsmiddel uden ætsende kemikalier.

Travertin tåler ikke sure eller basiske kemikalier, så vær forsigtig i forhold til, hvilke rengøringsmidler du bruger.

Dimensioner

  • Længde: 2,5 - 130 cm
  • Bredde: 2,5 - 80 cm
  • Tykkelse: 10 - 20 mm

Travertinfliser fås i mange størrelser.

Varianter

Spartlet overflade: Travertinfliser er normalt fyldt med små huller i overfladen, men kan også købes i spartlede og slebne udgaver, så du undgår hullerne, som er lidt upraktiske. Særligt på gulve bliver hullerne hurtigt skidtsamlere.

Sammenlign med andre typer fliser og sten

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med travertin fliser

Princip: Fliser lægges/sættes i rækker med gennemgående fuger. Det er pænest at undgå fliserækker, der er mindre end en halv flise i bredden. Derfor skal du altid måle grundigt op (husk at regne fugernes bredde med) og allerhelst lave en prøveoplægning, inden fliserne klæbes fast.

Sørg for at klæber og fuge er kemisk neutrale, så de ikke ætser natursten.

Travertinfliser fås i mange udgaver, også med ujævne kanter som her. Denne type må lægges i fliseklæberen på øjemål, uden brug af flisekryds eller -snor, som man typisk vil bruge til større travertinfliser.

Vigtigt: Sørg for bruge en kemisk neutral klæber, der ikke ætser natursten.

Efter et døgn eller to kan fliserne fuges med en fugemasse i den farve, du ønsker. Den opblandede fugemasse trækkes diagonalt på fugerne, så de fyldes op.

Vigtigt: Sørg for at bruge en kemisk neutral fugemasse, der ikke ætser natursten.

Når alle fuger er fyldt, er det tid til at vaske overskydende fugemasse af med et skumbræt, der ofte skylles i vand og trykkes, så det blot er fugtigt. Kør igen diagonalt på fugerne, så du ikke fjerner fugemasse ned i selve fugerne.

Efter en time eller to er fugerne hårde nok til, at du forsigtigt kan tørre fugeslør væk med en tør klud. Fugesløret stammer fra fugemassen og SKAL fjernes, inden den tørrer så meget, at den bliver umulig at fjerne.

Til sidst skal fliserne behandles med et imprægneringsmiddel til natursten.

Skal du tilskære travertinfliser, så brug en vådskæremaskine. Den kan købes eller lejes. Har du kun få snit, kan du bruge en vinkelsliber (men det er nemmere på en vådskærer).

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal lægge travertinfliser.

FAQ