Forberedelserne er vigtige for at få et godt resultat, specielt hvis du som her har et ujævnt betongulv, der samtidig skal have fald mod afløbet. Du skal være opmærksom på, at jo større klinker du bruger, jo større krav stilles der til underlaget.
Klinkerne, vi skal lægge, er 33 x 33 cm. Det betyder, at gulvet skal være fuldstændigt jævnt.I dette rum er overgangen mellem væg og gulv udført med en runding – også kaldet en hulkel. For senere at kunne opsætte sokkelklinkerne er det nødvendigt at fjerne rundingen.
Til dette bruger mureren en 10 kg’s nedbrydningshammer og to forskellige mejsler. Mureren starter med at bruge spidsmejslen til det grove arbejde.
Spidsmejslen nærmest kiler sig ind i muren og banker stykker af væggen. Når den grove nedbrydning er gjort, skifter mureren til en fladmejsel. Med den rettes kanterne til. Til sidst fejes pudsen væk, og mureren bruger sin håndmejsel til at fjerne de sidste små stumper.
LÆS OGSÅ: Nedbrydningshammer til det tunge arbejde
Nu skal gulvets fald rettes til. Der skal være et fald på ca. 1 % hen mod afløbet. Det vil sige 1 cm per meter.Mureren bruger et vaterpas til at undersøge gulvets fald.
De steder, hvor faldet er for lille eller det går den forkerte vej, bruger han nogle flisestumper til at lægge under vaterpasset. Ud over at der skal være et fald mod afløbet, skal siderne over for hinanden være i samme niveau. Når mureren er færdig med at bestemme gulvets fald, limer han flisestumperne fast med en smule fliseklæb.
De skal nemlig bruges senere, når gulvet skal nivelleres.Midt på gulvet i den ene side er der en pukkel, som gør det besværligt at lave en korrekt hældning.
I første omgang markerer mureren den, så han ikke hælder den flydende gulvspartel ud over den og derved gør den endnu højere. Inden vi kan påføre gulvspartlen, skal hele gulvet primes med en betonprimer.
Primeren gør blandt andet, at gulvspartlen hæfter bedre til betongulvet. Primeren arbejdes godt ned i underlaget, og der må ikke ligger store søer af primer. På et almindeligt betongulv som dette skal primeren fortyndes med vand i forholdet 1 til 3, inden den påføres gulvet.
Vi har gjort det i selve dunken. Ved stuetemperatur skal primeren tørre i mindst en time, før gulvet kan spartles.
Der skal bruges ca. 1 liter vand til 5 kg spartelmasse, men det varierer fra produkt til produkt, så sørg for at læse vejledningen. Når mureren blander gulvspartelmassen, kommer han altid først vandet i spanden, og herefter gulvspartelmassen.
Det giver en letflydende konsistens uden klumper. Mureren begynder med at hælde spartelmassen ud på gulvet længst væk fra afløbet.
Selv om spartelmassen kaldes selvnivellerende, skal den dog stadig hjælpes på vej. Mureren bruger både en stor bred fugeske og vaterpasset til at fordele massen.
Flisestumperne, mureren limede på gulvet tidligere, fungerer nu som fikspunkter. Mureren lægger jævnligt vaterpasset op på klodserne for at tjekke, om spartelmassen bliver fordelt, så der opnås det rette fald.
Mureren er omhyggelig med at få gulvet til at blive så jævnt som muligt, og den ekstra tid, han bruger her, er givet godt ud med hensyn til det færdige resultat.
I den ene side af rummet er der, som vi tidligere så, en lille forhøjning på gulvet, så her undlader mureren at spartle.
Når spartelmassen er fordelt ud, skal den hærde i ca. 12 timer, inden arbejdet kan fortsætte.Inden klinkerne lægges, skal den lille forhøjning på gulvet slibes væk. Her bruger vi en almindelig vinkelsliber med en speciel diamantslibeskål, der hurtigt og effektivt fjerner ujævnheder.
Slibningen larmer og støver meget, så det er vigtigt at benytte både høre- og åndedrætsværn samt sørge for god udluftning. Når støvet falder til jorden, støvsuges rummet.
Flisestumperne, vi tidligere brugte som fikspunkter til afretningen, stikker nogle millimeter op over resten af gulvet, så inden vi kan gå videre, skal de fjernes.
Man kan enten løsne stumperne med en mejsel eller knuse dem med en mukkert. Gulvunderlaget er færdigt, og nu skal rummets geometri tjekkes. Det vil sige, om væggene står vinkelret på hinanden.
Til dette bruger mureren to vaterpas og en vinkel. Vinklen lægges op til et vaterpas, og endnu et vaterpas lægges vinkelret på det første.
Mureren måler afstanden fra vaterpasset og ud til væggen, og da afstanden er 109 cm i begge ender, står væggene altså vinkelret på hinanden. Væggen med døren vælges nu som den væg, vi vil flugte vores klinker med.
Derfor måler mureren den samme afstand ud i begge sider og slår en streg mellem de to punkter vha. en kridtsnor. Har man ikke en hjælper, der kan holde snoren, kan man vikle snoren rundt om en stak klinker.
I midten af rummet laver mureren ved hjælp af de to vaterpas og vinklen nu en markering, der er vinkelret ud for kridtstregen. Det samme gentager han på den anden side af kridtstregen, men stadig ud for det samme punkt på kridtsnoren. Til sidst slår han en streg mellem de to markeringer med kridtsnoren.
De to streger er nu vinkelrette på hinanden. Mureren kontrollerer nu væggen modsat døren, her står væggen en smule skævt i forhold til kridtslaget. I den ene side er der nemlig 157 cm ind til kridtstregen, mens der i den anden side kun er 154 cm.
Rummet snævrer altså en smule ind i den ene side. Mureren begynder nu at lægge klinkerne langs stregen. For at holde den rigtige fugeafstand mellem klinkerne bruger han en 6 mm fugesnor, hvilket er den fugebredde, vi har valgt.
Når alle klinkerne er rettet ind, måler mureren afstanden fra væggen og hen til den næstsidste hele flise, som her er 56 cm. For at der ikke skal komme én lille smal flisestump i den ene side, tager mureren de 56 cm og fordeler på to klinker i hver sin side.
Samtidig trækker han en centimeter fra begge klinker, så der er lidt plads til jævnheder i væggen. De to klinker skal således være halvdelen af 56 minus en centimeter, hvilket er 27 cm. Mureren streger de 27 cm op på en flise og skærer den til med fliseskæreren.
Nu skifter mureren den første flise ud med den skårne flise på 27 cm og skubber hele rækken ind til væggen. Herefter tjekker han afstanden fra væggen til flisen, som her er godt 28 cm.
Processen skal nu gentages på den anden led. Igen lægger mureren klinker langs stregen og sørger for ens afstand mellem alle klinker ved hjælp af fugesnoren. På den anden led viser det sig, at afstanden fra væggen til den næstsidste hele flise er 64,5 cm.
Tager man halvdelen af det, minus en centimeter i begge sider til fuge og ujævnheder, får man en klinkebredde på godt 31 cm. Da en klinke måler 33 cm, er differencen på 2 cm i underkanten, da dette rum er bredere i den ene ende.
Derfor flytter mureren prøveoplægningen hen i den ende, hvor rummet er bredest. Fugen nærmest kridtstregen markeres på gulvet, mureren måler afstanden mellem den og kridtstregen og sætter samme afstand af i den anden ende af kridtstregen.
Nu kan mureren nemt forskyde kridtstregen ved hjælp af en kridtsnor. Den gamle streg tværes ud med foden, så man ikke kommer i tvivl om, hvilken streg der skal bruges.
Mureren lægger nu igen fire klinker inklusive fugesnor op på den modsatte led. Så måler han afstanden fra kridtsnoren hen til klinkerne og afsætter samme afstand ude i begge sider af rummet. Ligesom før forskyder han den røde kridtstreg ved hjælp af en kridtsnor, og den oprindelige streg viskes ud.
De to nye streger er nu udgangspunktet for alle klinkerne. Mureren forskyder stregerne med to og tre klinkers mellemrum. På den måde kommer der en masse hjælpestreger, som gør det en del nemmere at lægge klinkerne rigtigt.
Underlaget er nu klart til, at der bliver lagt klinker, så mureren begynder at blande fliseklæb. Fliseklæben skal have en fast grødagtig konsistens. Her bruges der ca. en halv liter vand pr. kg pulver, men det varierer fra produkt til produkt. Når klæben er blandet, bør den stå i 5 min., inden den atter røres.
Det sikrer en længere åbningstid, så klæben ikke hærder så hurtigt.Betongulvet skal forvandes, inden der lægges klinker, så underlaget ikke suger vandet ud af klæben.
Mureren venter med at lægge de yderste klinker, der først skal tilpasses i bredden, så den første række klinker rykker han 27 cm plus 6 mm fuge ind. Når du lægger klinker, skal du kun påføre klæb på et område, der svarer til, hvad du kan lægge inden for ca. 10 min.
Her starter vi med, hvad der svarer til fire klinker. Men i takt med at du får mere træning, vil du kunne klare større arealer.
Fliseklæben fordeles jævnt ud på hele arealet med tandspartlens flade side. Mureren sørger for, at han ikke dækker opstregningerne til med klæb, da det er vigtigt, at han kan lægge klinkerne ud fra stregerne. Når klæben er fordelt, trækker mureren den over med den tandede side af tandspartlen.
Fordybningerne, der kommer i klæben, gør det muligt at arbejde en smule med flisen, når den er blevet lagt. Mureren sørger altid for at vaske sit værktøj af, lige efter han har brugt det til at påføre fliseklæb.
På den måde undgår han, at fliseklæben tørrer ind på værktøjet. Klinkerne lægges omhyggeligt ned i klæben, så de flugter med opstregningerne.
Det er også vigtigt, at alle klinkerne kommer til at ligge i samme niveau, så mureren justerer hele tiden klinkerne en lille smule i forhold til hinanden. For at der skal komme den samme afstand mellem klinkerne, bruger mureren fugesnor.
Snoren er klippet i små korte stykker på ca. 10-15 cm, hvilket gør dem nemmere at styre, end hvis det havde været én lang snor.
Når klinkerne er lagt, skal al den overskydende klæb fjernes, først med spandeskeen og derefter med en våd svamp. Til sidst lægger mureren et vaterpas op til klinkerne og laver en sidste justering, så han er sikker på, at de ligger på linje.
Næste felt skal laves på samme måde, men nu, hvor der allerede er en række klinker til at rette ind efter, smører mureren klæb på til dobbelt så mange klinker.
