Indholdsoversigt
- 1. Parket på undergulv
- 2. Parket lagt på bjælker og strøer
- 3. Sådan ligger gulvet
- 4. Løse enkeltstave og samlede planker
- 5. Træ med god samvittighed
- 6. Den rette træsort
- 7. Prøv at lege med mønstrene
- 8. Lak, olie eller voks på overfladen
- 9. Sådan lægger du parketten
- 10. Massive stave, lamel og laminat
- 11. Begræns støjen
- 12. Stabile kerner
- 13. Gulv med plads til fornyelse
- Gulvlæggerens tips
1. Parket på undergulv
2. Parket lagt på bjælker og strøer
3. Sådan ligger gulvet
FULDLIMET PARKET
Gulvet limes på et fast underlag, som kan være beton, plader eller planker. Er der behov for at rette, hæve eller lydisolere underlaget, limes et mellemgulv af plader på først. Alt gøres fast. Bruges oftest til massive parketgulve.
SVØMMENDE GULV
Nok det mest udbredte parketgulv i dag. Det svømmende parketgulv samles oven på et bærende gulv af brædder, plader eller beton uden at gøres fast. Oftest lægges på et støjdæmpende mellemlæg, evt. med fugtspærre.
LIMET PÅ ET LØST LAG
Parketten limes på et svømmende mellemgulv af sammenlimede plader. Det kræver et helt plant undergulv og gør det nemt at lægge en fugtspærre ind mellem beton og træ. Ideelt, hvor det er svært at lime, og hvor du ønsker fugtspærre, typisk ved kældergulve.
4. Løse enkeltstave og samlede planker
En let måde at opnå alle det klassiske stavparkets tekniske fordele på er mosaikparket. Det er også massive stave, men de er mindre og tyndere. De fås samlet på net eller papir, så de hurtigt limes fast. Og da de ikke har fer og not, kan de slibes lige så dybt som langt tykkere stavparket.
Her er nutidens parketgulv - ikke mindst for gør det selv-manden. De typisk 20 cm brede og 2 meter lange planker, som på overfladen viser to eller tre rækker parketstave i forbandt, er enkle og hurtige at lægge, og de skjulte lag af træ eller træfiber gør dem meget formstabile.
Enkeltstave i massivt træ er klassikeren. Stavene limes oftest fast, og bevægelser i træet opsuges af de mange fuger, som sikrer en tæt, solid flade. Der er utallige muligheder for mønstre, men det tager også lang tid at lægge og kræver både omhu og erfaring.
Parketbrædder er groft sagt klassiske enkeltstave, der er limet sammen til planker af et par meters længde med to eller tre stave i bredden. De er langt hurtigere at lægge end enkeltstave, og de er ofte tykke og lange nok til at ligge direkte på bjælker og strøer.
5. Træ med god samvittighed
6. Den rette træsort
7. Prøv at lege med mønstrene
8. Lak, olie eller voks på overfladen
9. Sådan lægger du parketten
FØLG GULVETS ANVISNING
Du kan ikke gå med limrem og seler, når du lægger parket. Svømmende gulve skal bevæge sig frit af underlaget, løse stave skal arbejde frit af hinanden. Du må derfor ikke både lime i fugerne og til underlaget.
10. Massive stave, lamel og laminat
11. Begræns støjen
12. Stabile kerner
13. Gulv med plads til fornyelse
Gulvlæggerens tips
SØRG FOR ET PLANT UNDERLAG
Parketgulve kræver typisk, at ujævnheder er mindre end 2 mm målt over 2 meter. Er de større, må du rette underlaget op ved at slibe toppe af og fylde lunker op.
BJÆLKER OG STRØER I SAMME PLAN
Parketgulvets krav til et plant underlag gælder også, når du lægger parket – eller undergulv – på strøer og bjælker. Strøerne rettes op i opklodsningerne, bjælkerne rettes op med lasker.
PÅ LANGS I RUMMET
Når du lægger et selvbærende parketgulv direkte på bjælker, må det lægges på tværs af bjælkerne – men med stave har du frit valg. I aflange rum er det gerne pænest at lægge stavene, så de følger længderetningen, og har du et kvadratisk rum, er det kønnest at lægge gulvet i samme retning som lysindfaldet.
TANDSPARTLEN GIVER STAVENE ET GODT BID
Når du limer dit gulv fast, skal du trække limen ud på underlaget med en fintandet spartel beregnet til limen. Dels sikrer du en kontakt til underlaget, når limen ligger i bølger, dels at spartlen trækker lige meget lim på alle steder – det er derfor, du hele tiden holder spartlen i samme vinkel og nede ved gulvet.
TÆNK FRA MIDTEN
Før du begynder at lægge dit nye gulv, er det vigtigt at regne ud, hvor bredt det første bræt skal være, for at du kan ramme den modsatte side med et bræt i omtrent samme bredde. Du kan rette lidt til efter møbler og døre, så giv dig tid til at måle op og regne eller lægge op på prøve, inden du lægger første række.
GIV OLIE OG LAK MED RANK RYG
Skal gulvet have lak eller olie, er det hurtigt og skånsomt for ryggen at sætte en korthåret og vasket lakrulle på et langt skaft. Samtidig er det lettere at lave et ensartet resultat, når øjnene har lidt afstand til gulvet.
OLIEN SKAL POLERES
Vil du give dit gulv olie, er det en stor hjælp at leje en rondelsliber – også kaldet en Woodboy. Maskinen arbejder olien ned i træet og giver en ensartet og solid overflade. En Woodboy lejes, hvor du køber gulvet, eller i et byggemarked – og den er også det eneste rigtige, når du sliber nylagte rå stave i plan.
IND UNDER INDDÆKNING
Du kan lægge dit gulv ud til fodpanelerne og lukke med en liste. Men ved døre skærer du inddækningen af og skyder gulvet ind.
UNDGÅ SPILD
Ved at starte hver række med det stykke, som blev skåret af sidste bræt i den foregående række, kan du næsten helt undgå spild. Du skal dog være opmærksom på, at endestød ikke ligger for tæt i to naborækker.
ET BRÆT AD GANGEN
Ved de nyeste kliksystemer kan du lægge et enkelt bræt ad gangen – hvor du før ofte først skulle samle en hel række. De nye endesamlinger låses enten af et fjedersystem eller af brædderne i næste række.
SKÆR LÅSEN AF KLIKGULVET
Hvor du ikke kan komme til at klikke plankerne sammen, fx under en radiator, eller hvor gulvet skal ind under en inddækning, klarer du dig ved at skære låsen af kliksystemet og lime samlingen i stedet.
DET SIDSTE BRÆT
Det sidste bræt skæres til på langs med et skråt snit. Det giver lidt mere plads til at vippe brættet ned på plads. For at du kan banke de sidste brædder sammen, kan du få brug for et slagjern. Det er en slags bøjle, der griber om kanten på det yderste bræt, og så slår du på bøjlens ende.