Få fod på parketgulvet

Du er nødt til at få styr på, hvordan dit parketgulv kan bygges op nede i det skjulte, før du beslutter dig for, hvordan det skal se ud.

Når du vælger parketgulv, må du først finde ud af, hvordan dit gamle gulv er bygget op, og hvor meget plads du har i højden. Står du med et plant, bærende underlag, kan du stort set lægge ethvert parketgulv på det. Alt efter underlag og ønsker kan du så lime, skrue eller sømme din parket direkte på det, eller du kan lægge den svømmende. Er dit undergulv ujævnt eller lavt, kan du dække det med plader, som du så lægger parketgulvet på.

Står du med frie bjælker eller løse strøer, kan du også lægge parket. Det kræver, at stavene enten er samlet i planker, så de kan klare spændet - eller at du først lægger et bærende undergulv.

Langt de fleste parketgulve lægges i dag samlet på store planker, men massive enkeltstave kan være det helt rigtige for dig.

Hvor de sirligt lagte sildebensgulve af massive stave var indbegrebet af parket for 50 år siden, lægges langt det meste parket i dag som lamelparket. Her får du stavene samlet på cirka 2 meter lange planker, og stavene udgør kun de øverste 3-5 millimeter af planken. Det er enkelt, det er billigt, og det er nemt og går lynhurtigt, fordi langt de fleste lamelplanker klikkes sammen til svømmende gulve.

Begge dele har deres fordele. Du kan uden videre stille de tunge møbler på fastlimede stave, mens svømmende gulve skal kunne bevæge sig lidt. Tykke planker kan ligge direkte på strøer og bjælker. Enkeltstave kan lægges i mange mønstre. Lamelplanker skiftes nemt. Og så findes der varianter, der henter lidt fra begge verdener.

Hvis du vil være helt sikker på, at regnskoven ikke ødelægges for at give dig gulv under fødderne, så vælger du nordisk træ. Fyr, eg, bøg, ask ... der er mange muligheder. Det vil samtidig mindske transporten.

Ønsker du en træsort fra troperne, kan du se efter FSC-mærket.

Mærket er den bedste garanti for hensyn til skoven. Vil du være meget miljøbevidst, så findes der også dansk FSC-mærket træ. Det er ikke altid muligt at finde FSC-træ, og du kan så se, om Verdensnaturfonden (WWF) har godkendt træet som miljøvenligt.

Først og fremmest er valg af træsort et spørgsmål om smag - og hvad du har råd til. Men enkelte gode råd kan være gode at lytte til, inden I bestemmer jer.

Et mørkt gulv får rum til at virke mindre og mere lukkede.

Gulvet spiller sammen med møbler, vægge og tekstiler. Særligt træmøblerne skal fungere godt sammen med gulvet.

Tænk på sliddet. Er der stort slid, er det bedst at vælge en hård træsort.

SÅ HÅRDT ER TRÆET

Træets typiske hårdhed angives ofte i Brinell. Jo højere tal, jo hårdere træ.

• 1,3 gran 2,0 el
• 2,0 skovfyr 2,2 pitchpine
• 2,6 birk 2,8 mahogni fra Asien
• 2,9 hevea 3,0 kirsebær fra Kina
• 3,0 teak 3,4 ask
• 3,4 bøg 3,5 ahorn
• 3,5 eg 3,5 mahogni fra USA
• 4,3 merbau 3,6 kirsebær fra USA

Parkettens små massive stave giver mulighed for at lege med mønstre på gulvet, og gennem tiden er der udviklet mange faste kombinationer.

De enkle forbandt med parallelle stave og de klassiske sildeben med stavene vinkelret på hinanden kan hurtigt varieres, og ved at tilføje korte stave og andre træsorter åbnes for nye mønstre.

Men pas på, det kræver ofte stave med not og fer vendt forskelligt. Lamelparket har næsten altid forbandt, men selv sildeben kan du finde på lamel.

Du vil naturligvis spekulere lidt på, hvad der vil være bedst at beskytte dit gulv med - lak, olie, voks eller måske sæbe? Men vil du have lamelparket i en bestemt træsort og type, har gulvets producent næsten altid valgt for dig, fordi gulvet er forbehandlet. Massive stave skal du selv behandle, ofte efter at have slebet dem let, så de kommer helt i plan.

• Lak giver det gulv, der er mest solidt og nemt at gøre rent. Til gengæld er lak svær at reparere. Du kan ikke lakere et slidt felt, uden at reparationen skiller sig ud. Og helt galt går det, hvis lakken er slidt igennem, så skal du slibe hele gulvet og lakere på ny.
• Olie tager hurtigere mod snavs end det lakerede, og du skal være tilbageholdende med vandet, når du vasker. Til gengæld er olie let at forny. Du kan friske olien op på et slidt område, du kan slibe småskader rene, og vil du give hele gulvet en frisk gang olie, behøver du ikke at slibe det i bund først.
• Voks virker i det store og hele som olie, men giver en lidt sartere overflade.
• Sæbebehandling giver et fint lyst gulv, og grundig vask retter op på småskader og fornyr imprægneringen. Men gulvet er mere modtageligt for skidt.
• Ludbehandling giver et lysere gulv, men skal følges op med imprægnering.

Det er blevet stadig lettere at lægge parket, og de nyeste gulve klikkes helt enkelt sammen et bræt ad gangen.

De fleste parketgulve er så lette at lægge, at du som en nogenlunde habil hjemmehåndværker ikke behøver at vælge dit næste gulv ud fra læggemetoden. Eneste undtagelse er de løse parketstave - de kræver, at du er øvet, eller at du får hjælp i starten.

• Klikgulve er klart det nemmeste. De samles uden lim, søm eller skruer oven på et bærende gulv. De avancerede profiler på not og fer låser plankerne til hinanden, når de slås eller vippes ind i hinanden.
• Metalskinner giver et gulv, der også klikkes sammen. Bruges, hvor plankerne er for tynde til at rumme avancerede udgaver af not og fer, der selv kan låse sammen.
• Bøjlesamlinger er nok en smule mere komplicerede, men også her samler du uden lim lynhurtigt et svømmende gulv. Dem finder du især på massive planker.
• Limede samlinger bruges også til at opbygge svømmende gulve. Det tager længere tid end kliksystemerne. En styrke er, at samlingerne lukkes af for vand.
• Lim, søm eller skruer på underlaget kræver en lidt større indsats, men giver bl.a. et solidt og støjdæmpende resultat.

Når du skal afgøre, hvor tæt dit parketgulv skal være på “ægte træ”, har du grundlæggende tre grundtyper parketgulv at vælge imellem.

Massiv parket Ved massiv parket betaler du for “ægte” træ fra top til bund. Det mærkes mere på lyden, end det ses, og meget af kvaliteten ligger i bevidstheden om den. Og det holder ikke nødvendigvis længere, for massiv parket kan kun slibes, til du nærmer dig fer og not.

Lamelparket Lamelparket består gerne af tre lag. Et slidlag af det fine træ, en kerne af billigt nåletræ eller træfiber, og et tyndt lag finer. Begge udgaver rummer mindre af det “ægte træ”, men er mere formstabile ved skiftende fugt, og de kan fås med stærke kliksamlinger.

Laminat Laminatgulvet ligner parket, men består af træfiner med et slidlag af kunststof.

Når du vælger parket, bør du også overveje, hvad gulvet vil betyde for lyden i rummet - og i husets andre rum. Man skelner mellem to former for støj. Støjniveauet inde i det rum, hvor det nye gulv er blevet lagt, kaldes rumklang. Den støj, som via vægge, rør osv. høres i husets øvrige rum, kaldes trinstøj.

Rumklang
En del støj forsvinder, når rummet møbleres. Men et gulv, der er limet eller sømmet fast til underlaget, larmer altid mindre end et gulv, der er lagt svømmende - også når det ligger på et støjdæmpende lag. Når det gælder støj, er det altid en fordel at lime, sømme eller skrue gulvet fast, også selv om du har valgt et gulv, der kan lægges uden lim, søm eller skruer. Til gengæld mister du herved klikgulvets fleksibilitet - at det kan lægges om eller flyttes til et andet rum. Og du skal altid følge anvisningen, når du lægger gulv.

Trinstøj
For at dæmpe lyden i de tilstødende rum (specielt i rummet under) lægges det nye parketgulv gerne på et underlag af filt, folie, skumplast, plast eller gummikork. Som tommelfingerregel øges støjreduktionen i takt med underlagets tykkelse - og det samme gør prisen.

Hvor klassisk stavparket og mosaikparket tager højde for de naturlige bevægelser i træet ved at fastgøre stavene på underlaget uafhængigt af hinanden, så træets bevægelser fordeles på de utallige tynde fuger, må alle større parketplanker løse problemet på anden vis.

Den faste løsning er at lægge gulvet svømmende - så ligger bevægelserne ude ved væggene under en dækliste.

Men nok så vigtigt er det, at lamel-parket er langt mere formstabilt end de massive stave og massive gulvbrædder. Er kernen af træfiber, giver det sig selv, og er der en kerne af “affaldstræ”, vendes den på tværs af stavene og fineren på undersiden. Det giver dig et gulv, der er lige så ægte på overfladen som massive stave, men samtidig er så stærkt og stabilt som krydsfiner af fineste sort.

Når du overvejer, hvor tykt dit parketgulv skal være, bør du først tage hensyn til døre og andre forhold i rummet, så du fx stadig kan svinge dørene op.

Derpå kan du tage hensyn til, at et tykt gulv ligger mere roligt og støjsvagt.