Lister til skæve gulv

Her er der monteret et nyt fodpanel, men der er sprækker mellem det gamle gulv og det nye panel, fordi gulvbrædderne har sat sig.

Vi lægger en 5 x 21 mm vægliste langs panelet og aftegner bugterne ved at strege op på listen, mens blyanten glider hen over gulvet. På den måde får vi overført gulvets ujævnheder til listen. Med en stiksav skæres der langs stregen. Er du ikke så sikker på hånden som fagmanden, så brug hellere en dekupørsav og en bugthøvl.

Fejelisterne monteres med 26 mm dykkere. Har du ikke en dyknagle, kan du som her bruge et søm til at få dem en smule ind i panelet, så de bliver usynlige efter spartling og maling. Som det ses, følger panel og liste nu pænt det bugtede gulv.

LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige fodliste

    Andre læser lige nu ...