Gulvet knirker

Når gulvet knirker, er det fordi, at gulvbrædderne har sluppet sit tag i den underliggende konstruktion. Det kan du heldigvis fikse på ganske få minutter.

Det skal du bruge

Værktøj

  • Hammer
  • Dorn
  • Skruemaskine

Materialer

  • Skruer

Video

Her kan du se, hvordan du nemt løser problemet.

Videoen er på dansk, og den viser hele processen fra start til slut.

Video

Trin for trin

Et knirkende plankegulv skyldes oftest, at sømmene har arbejdet sig løs og gnider op og ned af træet, når du træder på gulvet. Slår du sømmene ned, kan det løse problemet midlertidigt, men en permanent løsning opnår du bedst med skruer.

Gulvet knirker: Slå i første omgang sømmene helt ned 1

Slå i første omgang sømmene helt ned i det bræt eller de brædder, der knirker. I nogle tilfælde er det nok til at løse problemet.

Gulvet knirker: Slå i første omgang sømmene helt ned 2

Brug en dorn eller en anden spids genstand, så du kan dykke sømmene lidt længere ned i gulvbrættet. Holder knirkeriet ikke op, må du gå videre til næste trin.

Gulvet knirker: Bor hul i gulvet med et 3,5 mm bor 3

Bor hul i gulvet med et 3,5 mm bor. Du skal bore ved siden af sømmene, for det er herunder strøerne er placeret.

Gulvet knirker: Bor i begge sider af brættet 4

Bor i begge sider af brættet, så det bliver fikseret og ikke kan vippe.

Gulvet knirker: Sæt skruer i hullerne 5

Sæt skruer i hullerne. 4 x 70 mm er passende. De holder godt fast i strøen.

Gulvet knirker: Skru sidste stykke uden motor 6

Skru sidste stykke uden motor, men blot ved at vride maskinen med hånden. Så kan du bedre styre, at skruen lander lige under gulvoverfladen.

Gulvet knirker: Skruerne sikrer en lagtidsholdbar løsning 7

Skruerne sikrer en lagtidsholdbar løsning. Gulvbrættet er fikseret, og dermed ophører knirkeriet.