1. Fibrene giver mørtelfugen et langt liv
Både ren kalkmørtel og de hårdere hydrauliske mørtler giver pæne og diffusionsåbne udvendige fuger om vinduer og døre i murede vægge. Derudover er mørtel billigt og let at arbejde med. Tidligere trykkede man fugen ind mod et bagstop af tjæreværk, i dag lægger vi den oftest mod mineraluld. For at undgå, at fugen revner og falder ud, kan du blande kunstfibre eller fæhår i mørtlen.
2. Dæmp lyden med akryl
Akrylfugemasse kaldes ofte malerfuge, for den er knap så elastisk og tæt som andre fugetyper, men let at male. Men akrylen kan mere end fylde sprækker for at give en pæn overflade. Den er også oplagt til at tætne i skjulte konstruktioner. Og det er ikke bare trækken, den standser. Ved at gøre plads til en 10-12 mm bred akrylfyge hele vejen rundt om pladerne i en skillevæg får du en langt mere lydtæt væg.
3. Skær en åbning i fugens bredde
Spidsen på fugepatronen er konisk, så jo længere inde du skærer den over, jo større bliver hullet. Arbejdet går bedst, når åbningen er lige så bred som fugen, og ved at skære lidt på skrå får du både en god arbejdsvinkel og mulighed for at variere bredden ved at dreje pistolen mere eller mindre til siden.
4. Plastiske fuger skal skjules
De gamle plastiske, oliebaserede mastikfugemasser er næsten overalt erstattet af gummifuger. Hvor de nyere gummifugemasser klæber sig fast en gang for alle og derefter hærder til en glat, elastisk fuge, bevarer mastikken sin bløde, klæbende konsistens under en tynd, hærdet hinde. Det er en fordel, hvor du ikke kan skabe en elastisk fuge med den rette profil, men gør mastikken til et let offer for pilfingre og fuglenæb. Plastiske fuger bør du derfor beskytte bag en liste eller anden form for inddækning.
5. Fuger er aldrig tætte
Vandtætte fuger findes ikke! I et vådrum kan du ikke regne silikone-fugen for vandtæt. Der er alt for stor risiko for, at fugen bliver utæt, så der trænger vand ind. Derfor kræver bygningsreglementet, at tætheden sikres længere inde, fx med en flydende vådrumsmembran, der stryges over armeringsvæv.
6. God fugepistol gør en stor forskel
Det er vigtigt, at du kan styre mængden af fugemasse. Pistolen skal levere en jævn strøm, og det skal være let at løsne trykket omgående. Derfor er det en god idé at springe billige og spinkle modeller over og investere i en stabil pistol.
7. Slib før du fuger
Akrylfugemasse giver en flot og tæt finish i hjørner, omkring rør og andre sprækker, når du bygger en gipsvæg. Men hærdet akryl kan ikke slibes, og den gør det umuligt at slibe godt i nærheden. Derfor lader du ikke fugepistolen, før du er helt færdig med at slibe og har primet pladerne og spartlingerne, så støvet er bundet.
8. Fingrene væk fra fugemassen
Måske er det, fordi fingeren er lige ved hånden, at vi gerne vil glatte fugerne med en nyslikket finger, men det dur ikke. Selv om vi ofte får at vide, at det er smart at dyppe fingeren i sæbevand, bliver fugen ujævn, og den overskydende fugemasse mases bare ud til siderne. Og så er akrylfuge altså ikke skabt til at spises.
9. Nemme fugebånd med vokseværk
Ved udvendige fuger om døre og vinduer bør du helt glemme fugepistolen. Udvendige fuger skal være diffusionsåbne, og det er ingen fugemasser. Et nemt alternativ til mørtelfuger er de selvklæbende skumtætningsbånd, der er komprimeret i en rulle og klæbes på den ene side i fugen, hvorefter de udvider sig og lukker lufttæt af. I varmt vejr går det hurtigt, men har du haft båndet i fryseren, når du det fint.
10. Skrab eller mal akrylfugen glat
Det er let, men det er en rigtig dum idé. Med lidt vand på en finger, en pensel eller en pind er det ingen sag at glatte akrylfugemassen, men vandet opløser overfladen, og så er den ødelagt. Akryl bearbejdes med tørt værktøj. Til glatte fuger kan du bruge en ren spartel af metal eller plast, mens det bedste værktøj i hjørner er særlige plast- eller silikonebrikker. Små sprækker som mellem fodpanel og væg kan du i stedet glatte med pensel ved straks at male over med akrylmaling.
11. Mask af før du fuger
Selv om du på siderne her får verdens bedste fugetips, kan du ikke læse dig til håndelag - det kræver øvelse. Derfor kan det være en god idé og spare masser af tid at dække af med malertape. Tapen skal slutte tæt til underlaget, hellere med lidt afstand end ud over kanten. Tapen fjernes, før massen hærder.
12. Gør plads til de elastiske fuger
Fugemassens elasticitet varierer meget, også inden for hver type. Den opgives i procent af fugebredden, for jo bredere en fuge er, jo større bevægelser kan den optage. Venter du bevægelser på 2 mm og står med en fugemasse, der giver sig 10 procent, har du brug for 20 mm brede fuger. Står du med en masse, der giver sig 25 procent, skal fugen være 8 mm.
13. Træpinden er stadig suveræn
Det bedste fugeværktøj til alle gummifuger på nær akrylfugemasse er en god gammeldags fugepind i træ. Hvis du køber en lille håndfuld fugepinde i forskellige bredder og stiller dem i sæbevand i god tid, før de skal bruges, er du godt rustet til fugejobbet. Vælg den pind, som passer til fugebredden, og slib den glat og skarp kort inden arbejdet.
14. Mask af med vand
En form for hurtig afmaskning ved gummifuger er at spraye sulfovand på området, efter at du har fyldt fugen helt op - fugens sider må endelig ikke blive våde. Når du følger op med din 14 fugepind, hindrer vandet massen i at klæbe sig fast de gale steder. OBS: Dur ikke med akrylfuger!
15. Bagstoppet gør fugen stærk og smidig
Fuger mellem to emner, der bevæger sig i forhold til hinanden, holder kun tæt, hvis de kan give sig i bredden uden at miste grebet i siderne. Og her er det slet ikke nok, at materialet er elastisk: Fugens tværsnit er helt afgørende for, at den udnytter materialets elasticitet. Fugen skal bygges op, så den på midten er tynd og derfor smidig, men i siderne er tyk, så den har en stor klæbeflade. Og fugen må ikke sidde fast i bunden, for så mister den hurtigt grebet i den ene eller begge sider. De rigtigt elastiske fuger bygger du derfor op oven på et rundt bagstop af glat skumplast, som dels dækker bunden, dels giver fugen en smal og fleksibel talje på midten og store klæbeflader.
16. Flotte fuger i to bevægelser
Gummifuger af silikone, MS-polymer og polyuretan bør formes med en fugepind. Start med at skubbe den gennemvædede og skarpslebne pind fremad, så fugemassen trykkes tæt ned i fugen, og det overskydende materiale “skæres” væk. Derefter glattes fugen ved at trække pindens rundede sål den modsatte vej.
17. Mørtelfuger er elastiske
Selv om vi oplever cementbaserede fuger som hårde, giver de sig faktisk. Ellers ville både fugerne selv og de fliser, de adskiller, revne ved den mindste bevægelse i underlaget. Er gulvet stabilt, og fliserne små, er der mange fuger til at optage bevægelser, og det klarer en standardmørtel. Er fliserne store, eller arbejder gulvet fx ved gulvvarme, kræves en fleksibel fugemørtel. Den købes færdig eller skabes med tilsætningsstoffer.
18. Forsegl de nye mørtelfuger
Mørtelfuger kan suge og afgive vand. Det betyder, at især lyse flisefuger er meget modtagelige for skidt, fedt, rødvin, kaffe og lignende, som kan efterlade pletter og skjolder. Det forebygger du ved at forsegle fugerne med klinkeolie eller andre produkter beregnet til formålet. Det bedste er at behandle fugerne, når de er nye, men helt gennemtørre. Olien gør fugerne en tone mørkere.
19. Lad døre og vinduer ånde udefter
Omkring yderdøre og vinduer er der altid en fuge. Faktisk er der to, en udvendigt og en indvendigt, og de skal være forskellige. For at karmene kan ånde, skal den udvendige fuge være diffusionsåben. Den indvendige fuge skal derimod være tæt, så der ikke trænger vanddamp fra den varme indeluft ud i konstruktionen.
20. Hold silikonen tør
Silikonefugen er vandafvisende og rengørings venlig og derfor ideel i vådrum, men de organiske stoffer i silikonen er guf for svampe. Når de medfødte mughæmmende stoffer slipper op, vil fugtig silikone mugne og blive sort i dybden, og så må den erstattes med en ny. Derfor betaler det sig at holde fugen tør og ren.
21. Fyld op i første hug
Når du lægger fugemasse i fugen, skal du sikre dig, at fugen bliver fyldt helt op. Du flytter fugepistolen så langsomt fremad, at fugemassen presses en smule op af fugen lige bag ved spidsen. Fugemassen skal dække fugens sider helt - du kan nemlig ikke flytte rundt med massen bagefter, og at fylde efter bliver hurtigt noget rod. Så hellere lade fugemasse for nogle få kroner gå til spilde.
22. Glat bund giver gode gulvfuger
Til fuger i skibsgulve bruges i dag næsten udelukkende MS-polymer i udgaver, der bliver så hårde, at de kan slibes sammen med gulvet. Men gummifugen skal samtidig kunne arbejde og sikre, at gulvet forbliver tæt, når træet udvider sig og trækker sig sammen. Derfor er det også her vigtigt, at fugemassen kun hæfter på siderne og ikke i bunden. Det sikrer du med en speciel fugetape, som massen ikke hæfter på. Strimlen fås i flere bredder og er selvklæbende.
