Vi har testet
5 Fugepistoler på batteri:
- Einhell TE-SG 18/10 Li
- Hikoki AC18DA
- Makita DCG180ZX
- Metabo KPA 18 LTX 400
- Ryobi RCG18-0

Einhell TE-SG 18/10 Li
Hastighed: 10 mm/sek.
Maks.-tryk: 204 kg
Set til (solo): 718 kroner

Hikoki AC18DA
Hastighed: 14 mm/sek.
Maks.-tryk: 306 kg
Set til (solo): 2.580 kroner

Makita DCG180ZX
Hastighed: 28 mm/sek.
Maks.-tryk: 510 kg
Set til (solo): 1.789 kroner

Metabo KPA 18 LTX 400
Hastighed: 10 mm/sek.
Maks.-tryk: 740 kg
Set til (solo): 2.089 kroner

Ryobi RCG18-0
Hastighed: 5 mm/sek.
Maks.-tryk: 225 kg
Set til (solo): 589 kroner
Fugepistoler på batteri
Hvis du som os har prøvet at købe en for billig fugepistol, så kender du til fortvivlelsen. For selvom en fugepistol er ganske simpel, så er den overraskende svær at lave.
Der er enormt stor forskel på kvaliteten, og det er de færreste værktøjer, hvor dårlig kvalitet lige så hurtigt bliver omdannet til frustration, som når du står der med fugemasse på otte ud af ti fingre.
Vil du forkæle dig selv ekstra meget og sikre et godt resultat, er det værd at overveje en model på batteri, næste gang du køber fugepistol. Motoren, der driver stemplet, kører nemlig helt jævnt og leverer fugemassen i et konstant tempo, der kan justeres.
Motoren gør det også muligt at få stemplet til at køre en smule tilbage, når du slipper aftrækkeren. På den måde fjernes trykket fra fugepatronen, så du undgår den trælse pølse af fugemasse, som mange manuelle fugepistoler efterlader. Det er dog ikke alle testdeltagere, der lykkes lige godt med det.
Store forskelle
Til testen har vi samlet det mest relevante felt for gør det selv’eren. Der er ret stor forskel på prisen, og generelt kan man sige, at pris og kvalitet følges ad. Der er dog en deltager, der skuffer fælt. Overraskende nok er der tale om testens dyreste deltager.
Alle fem fugepistoler kan benyttes med almindelige fugepatroner på 300 ml. De tre dyreste deltagere er i høj grad lavet med den professionelle håndværker i tankerne. Derfor kan de også håndtere fugemasse på pose.
Feltets hurtigste deltager kan bevæge stemplet med 28 mm i sekundet, så fugepatronen tømmes på 8 sekunder. Det er langt hurtigere, end de fleste kan håndtere, og du skal være lidt af en fugehaj, hvis du har brug for mere end 10 mm i sekundet.
Sådan tester vi
Karaktergivning og 4 test-parametre
Vi har slået styrke, hastighed og brugervenlighed sammen til et enkelt punkt. Vi giver en samlet vurdering under overskriften Betjening.
En klar fordel ved fugepistoler på batteri er, at de kan køre stemplet retur, når du slipper aftrækkeren, så fugemassen stopper øjeblikkeligt. Det er dog langtfra alle deltagere, der løser den opgave lige godt.
Funktionerne er i høj grad afgørende for, hvor nemme og alsidige deltagerne hver især er at arbejde med.
Kvaliteten har stor betydning for, hvor længe du kan have glæde af dit værktøj.

KARAKTERGIVNING
Den samlede karakter er et vægtet gennemsnit af disse fire parametre:

1. BETJENING
Vi vurderer, hvordan deltagerne hver især er at arbejde med. Især styrken og hastigheden er afgørende.

2, TRYKSTOP
Vi tester, om fugemassen stopper, i samme øjeblik du slipper aftrækkeren – eller om deltagerne laver en afsluttende “pølse”.

3. FUNKTIONER
Vi tester blandt andet muligheden for at justere farten med forvalg og med en trykfølsom aftrækker.

4. KVALITET
Vi vurderer kvaliteten af knapperne, de bevægelige dele, materialevalget og maskinerne generelt.
Resultaterne

Makita DCG180ZX
1.789 kroner
Ryobi RCG18-0
589 kroner
Einhell TE-SG 18/10 Li
718 kroner
Hikoki AC18DA
2.580 kroner
Metabo KPA 18 LTX 400
2.089 kronerOplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Testvinder
Makita DCG180ZX
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Perfekte fuger hver gang
Makitas fugepistol er en fornøjelse at arbejde med. Den er stærk og nem at håndtere, og så stopper fugemassen med at løbe, i det splitsekund du slipper aftrækkeren. Du slipper derfor helt for den trælse pølse af fugemasse, der både følger med flere manuelle fugepistoler og med andre deltagere i testen her. Stemplet bakker ikke som hos nogle konkurrenter. Motoren slipper bare sit tag. Og det er, uanset om du trykker langt eller kort.
Stærk og hurtig
Trykket på op til 510 kg kan virke abstrakt, men effekten er, at presset holdes højt og jævnt – uanset tykkelsen på fugemassen, og uanset om der er meget eller lidt masse tilbage i tuben. Med nogle af de svagere konkurrenter øges tempoet en smule, i takt med at tuben tømmes.
Stemplets hastighed på 28 mm i sekundet er voldsom. Det betyder, at en almindelig tube på 300 ml tømmes på 8 sekunder. Det er en del hurtigere, end vi kan håndtere, så selvom hastigheden kan forvælges i fem trin, brugte vi aldrig mere end trin ét og to. Derfor er det også en stor fordel, at aftrækkeren er trykfølsom, så du både kan køre langsomt og hurtigere i samme gear.
3 vigtige detaljer

1. Sikkerhedslampen lyser, når fugepistolen er tæt på sit maks. Inden den bliver overbelastet, stopper den af sig selv for at skåne motoren.

2. Gør det selv’eren foretrækker typisk fugepatroner, mens mange håndværkere foretrækker fugemasse på pose. Testvinderen kan klare begge dele.

3. Stemplet kan nemt trækkes tilbage, når det ikke kører. Operationen klares uden først at skulle trykke på en knap som hos flere konkurrenter.
Godt køb
Ryobi RCG18-0
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Drypfri og billig fugepistol
Testens billigste deltager er den eneste sammen med testvinderen, der har et helt problemfrit trykstop. I det splitsekund du slipper aftrækkeren, fjernes stemplets pres.
Ryobien har dog også en række udfordringer, og vi tilgiver dem kun, fordi prisen er så god.
Det er enormt tungt at trække stemplet retur, og der er ingen knap, der gør opgaven nemmere. Styrken er beskeden, og selvom fugepistolen presser massen ud, er det tydeligt, at den kæmper. Tophastigheden er meget lav, og aftrækkeren fungerer udelukkende som en tænd-/slukknap, der ikke giver mulighed for at finjustere tempoet.
Selvom maskinen ikke er i nærheden af at gå i stykker, så virker den en smule underdimensioneret. Når stemplet arbejder, spænder maskinen op og giver sig en smule. Når du slipper aftrækkeren, hopper det hele tilbage på plads igen, og maskinen “slapper af”.
Der er plads til forbedringer, men til prisen er den stadig ganske god.
1 vigtig detalje

1. Stikværktøjet, der sidder på siden af holderen til selve fugepatronen, bruges til at prikke hul på en gammel patron, hvis massen i spidsen er størknet.
Magasin-artikel
Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.