Løs puds
Når man banker på en pudset facade med en hammer, er det let at høre, hvor den er løs. Al løs puds skal bankes af, og den bagvedliggende mur skal børstes over med en tør kost.
Når fladen er renset af, skal den fugtes med vand. Det er lettest med en kalkkost, og der skal bare pladres en masse på. Vandet binder det sidste støv og giver en bedre vedhæftning.
Der findes færdig mørtelblanding til pudsning af facader - det bruger vi her. Med en murske kastes et godt lag mørtel hårdt ind i hullet. Bevægelsen er ligesom et baghåndsslag i badminton.
Skrab de værste toppe af mørtlen, når den er ved at blive fast. Den skal ikke glattes ud. Næste dag fugtes reparationen, og et ekstra lag puds trækkes på med et stålbræt.
Dybe huller
Viser der sig at være et rigtigt hul i murværket, når den løse puds er banket af, må det fyldes ud, før væggen kan pudses. Rens hullet helt op for løse stumper, og støvsug det.
Tilpas mursten, så de passer i hullet. Skal der bruges flere, er det en god idé at lave en prøveoplægning uden mørtel. Husk at beregne plads til mørtel ude i siderne og i top og bund.
Efter prøveoplægningen tages stenen(e) ud igen, og hullet fugtes grundigt med vand. Ellers kan væggen suge vandet ud af mørtlen, før den er hærdet, og så holder den ikke.
Kom mørtel ind i hullet og på alle sider af murstenen, og læg murstenen på plads. Her er det vigtigt at tjekke, at stenen ikke rager uden for væggen. Hellere lidt for langt ind!
Når stenen er på plads, pudses reparationen over med mørtel. Vær lidt forsigtig, så stenen ikke falder ind i væggen (hvis det er en hulmur). Pudslaget rettes af med en stump bræt.
Smart metode: puds på tube
Ikke alle huller kræver, at man køber en sæk mørtel og henter det store maskineri frem. Nogle gange kan hullet lukkes med mørtel på tube. Det er en patron, som man kender den fra akrylfugen, fyldt med brugsklar mørtel. Eneste minus er, at fugepistolen skal være af metal, ellers holder den ikke. For der skal tryk på for at få mørtlen ud af tuben.