SÅDAN MÅLES OP TIL DØRE OG VINDUER
1. Mål vinduets/dørens bredde i toppen, på midten og i bunden. Mål fra murkant til murkant, og træk 2,5 cm fra, så der er plads til fuge i begge sider. Alle vinduer måles individuelt og gives numre.
2. Højden måles i begge sider. Mål fra muren over vinduet/døren, og sæt et mærke 1 meter nede. Mål så nedefra og op til mærket. Læg de to tal sammen, og træk 2,5 cm fra til fugerne.
SÅDAN SIKRES RETTE VINKLER
1. Diagonalmål er en sikker metode, når modstående sider er lige lange, og alle fire hjørner skal være vinkelrette. Tag de to diagonalmål, og hvis de er 100 % ens, er vinklerne rette. Det bliver ikke lettere.
SÅDAN AFSÆTTES FALD PÅ TERRASSE
1. En terrasse skal have et fald på min. 1 cm pr. meter ud fra huset. Man starter med at markere terrassens yderkanter med pæle, der bankes ned i jorden med 2-3 m’s afstand ved huset og langs kanten.
2. Afsæt et mærke 50 cm oppe på en af de inderste pæle, og benyt et slangevaterpas til at afsætte samme mål på alle andre pæle. Vandstanden er altid den samme i begge ender af slangen.
SÅDAN FORDELES FLISERNE PÆNEST
1. Lav først en prøveoplægning ude langs væggen. Find så midten af væggen, og mærk den af. Den skal enten følge en fuge eller midten af en flise som vist på billedet.
2. Hvis midten af væggen følger en fuge, og man ender med en smal strimmel i siden, skal hele rækken rykkes, så midtermærket ligger midt i en flise. Strimlen skal nemlig helst være over en halv flise bred.