1. Revnede loftsbjælker
Store revner samler støv og er ikke så pæne. Skal bjælkerne males, er revner helt umulige at have med at gøre. Derfor stopper vi værk (tjæret hør) i sprækkerne og fuger med akrylfugemasse, som overmales. Læg lidt for meget akrylfuge i sprækken, og glat den ud med en våd pensel. Efter et døgn kan du male fugen over. Metoden er kun brugbar indendørs.
Stop gammeldags værk i revnerne, og pres det godt sammen 8-9 mm inde i fugen.
Når du har fuget med akrylfugen, er bjælken klar til at blive malet.
2. Ridser i lakken
Lak og finer får uvægerligt små, fine ridser med årene. Du kan godt slibe dem væk med en excentersliber og meget fint slibepapir, men du kan også bruge en siklinge. Det er et gammelt, men effektivt, værktøj bestående af en rektangulær stålklinge, som kaldes en siklinge, fordi man trækker den ind mod sig selv. Den benyttes til at trække helt tynde lag af lak eller finer. Og til de nævnte småridser er den uovertruffen. Træk klingen med et let pres som vist øverst, til ridserne er væk, og giv så bordet lak eller olie, afhængigt af hvad det tidligere har fået.
De små ridser trækkes af med en siklinge.
Bagefter lakeres eller olieres bordpladen.
3. Smeltereparation
Shellakstænger er snedkerens foretrukne reparationsmiddel. Både når der skal udbedres skader på antikke møbler, og når knast-hullet i køkkenbordspladen skal lukkes. Stængerne varmes op, så den varme masse drypper ned i (og rundt om) hullet. Efter få minutter er massen kold og hærdet - og klar til at blive bearbejdet med stemmejern og slibepapir.
Shellakstængerne fås i temmelig mange farver, så det som regel er muligt at ramme samme nuance, som det, der skal repareres, har. Prøv først på en stump træ, før du fylder shellak i hullet. Det er vigtigt at huske, at det ikke er muligt at mikse farverne, som det er med de andre typer kunstigt træ. Du skal derfor være ret sikker på farven fra starten.
Shellakstængerne kan købes på internettet. Lakken kan i øvrigt også opløses i sprit og bruges som knastelak, inden du maler. Denne form for knastelak kan ikke købes mere, den skal du selv lave.
Varm shellakstangen op, fx med en loddekolbe, og dryp lak i hullet.
Efter få minutter kan lakken slibes helt glat.
Bland dig til den rigtige farve
Lugtfrit kunstigt træ. Akrylbaseret plastisk træ lugter ikke som kemisk træ. Til gengæld er det lidt længere om at tørre. Bland dine egne træfarver. Produktet findes i otte kulører, der kan blandes, så du kan opnå nøjagtig den nuance, der er påkrævet til den aktuelle reparation. Når reparationen er hærdet af, kan den slibes.
4. Buler i gulvet
Nogle gange er uheldet ude, og man taber noget på gulvet eller ned på en bordplade. Resultatet er ofte en bule i træet - hvis der da ikke ligefrem bliver et dybt hak. Når skaden kun er en blød, indadgående bule, vil en kombination af vand og varme kunne rette de sammenpressede træf bre ud. Først gennemvædes skaden, dernæst varmes den op med et strygejern, der holdes på en fugtig klud. Varmen og fugten får træet til at arbejde. Metoden er bedst egnet til bløde træsorter. Nogle gange skal du gentage processen, og er træet hårdt, kan det kræve en del tålmodighed, før skaden er væk.
Taber du en hammer eller en gryde, kan du få slagmærker i gulvet.
Hæld vand på mærket, og lad det trænge ned et par minutter.
Læg en fugtig klud på, og stryg med et varmt strygejern på skaden.
Bland dit eget træ
Kemisk træ er en tokomponent plasticmasse, som blandes umiddelbart inden brug, da den hærder på 10 minutter, afhængigt af hvor varmt der er dér, hvor du arbejder. Kan bearbejdes som rigtigt træ. Efter hærdning er reparationen til at save, slibe og stemme ud i, som i rigtigt træ. Det kan males - men det kan IKKE bejdses.
5. En lus i gulvet lukker hullet effektivt
Huller i gulvet kan fx opstå, når der flyttes en radiator eller trækkes nye installationer. Sådan et hul, som går helt igennem, er der ikke megen mening i at spartle ud, der kan gå rigtig meget spartelmasse til ... I stedet skal du lave en såkaldt lus. Det er fagfolkenes betegnelse for et stykke træ, som tilpasses og limes ned i hullet, eller et tildannet hul, som du har stemt ud rundt om det famøse hul. Vælg træet med omhu. Uanset om du skal male gulvet efterfølgende, eller det skal stå som hidtil, skal du til reparationsstumpen vælge samme træsort som det hidtidige gulv. Så er 1 du sikker på, at klods og gulv hele tiden arbejder sammen under for-skelllige temperaturer og udsving i luftfugtighed. Skal gulvet stå ubehandlet, så sørg for at vælge træ, som ligner i farve og åretegning - og vend årerne samme vej som på reparationsstedet. Så får du en stort set usynlig reparation, som holder lige så længe som resten.
Tegn først op efter lusen. Stem herefter hele vejen rundt med et stemmejern. Vend den flade side udad, så kanten bliver lodret. Lusen skal være halvt så tyk som gulvet. Så her skal du stemme et 15 mm dybt hul i de 30 mm tykke gulvbrædder.
Fjern træ ned til 15 mm’s dybde.
Kom trælim i hullet, og bank lusen ned, så den rager 1-2 mm op.
Når limen er tør, slibes reparationen plan med groft og fint slibepapir.
Til sidst kan gulvet grundes og males, hvis det er det, du ønsker.
6. Udspartling i profil
Profilerede dørindfatninger, fodpaneler og andet, som ikke er helt plant, kan også spartles ud. Du skal blot først lave dig en spartel, som passer til den profil, der skal spartles.
Har der siddet et beslag, eller var flyttefolkene lidt for hurtige med at få flyglet ud, så kan du forholdsvis let selv udbedre skaderne.
Kom kemisk træ i hullerne, glat med en spartel, du selv har tilpasset, slib og mal. Så er den profil repareret.
Konturmålet består af en skinne med en masse stålstifter på tværs, som kan skubbes frem og tilbage. Målet holdes ind mod prof len, og stifterne skubbes frem, som det ses på det store billede.
Pres et konturmål ind mod profilen, så har du noget at tegne din spartel op efter.
Klip siden af en plasticdunk (fx en eddikedunk), og tegn profilen op med en sprittusch.
Bland tokomponent kemisk træ op, og fyld det i hullet med en almindelig spartel.
Træk spartelmassen af med din profilspartel, og lad det tørre 10 minutter.
Slib med slibepapir, og mal et par gange. Nu er reparationen usynlig.
7. Tegn ridsen væk
Nogle ridser er ikke dybe nok til at kunne holde på shellak eller kemisk træ. Dem kan du som regel klare med en tusch. Der findes specialpenne med forskellige træfarver, men en af børnenes brune tuscher kan sagtens være god nok. Tuschen fylder ikke ridsen ud, den udjævner kun farveforskellen og trænger godt ind i træet. Derfor skal du med en pensel fylde ridsen op med lak. Gør det fere gange, og lad det tørre. Til sidst sliber du med meget fint slibepapir, og ingen kan gætte, hvor ridsen har været.
Tegn i ridsen med en tusch i en passende farve.
Fyld ridsen op med lak. Måske ad flere omgange, før du sliber reparationen.
