Tømrerens 20 bedste save-tips

Krydsfiner flosser let, når du saver i det med en fukssvans. Men ridser du først med en skarp hobbykniv, hvor du skal save, får du et meget renere snit. På billedet ses tydeligt, at hobbykniven har gjort underværker.

Hvis du har brug for at skære runde ting til i længden, fx et rør, vil det ofte være praktisk, at snittet er vinkelret. En nem metode til at sikre det er at vikle et stykke papir med lige sider, fx et stykke A4-papir, rundt om røret. Når kanterne af papiret flugter med hinanden ved samlingen, kan du tegne op efter papiret, hvor snittet skal være. Sav så efter stregen hele vejen rundt, mens du drejer røret, efterhånden som det er savet igennem. Resultatet er et fuldstændig vinkelret snit.

Skal du save på langs i et mindre stykke træ med en fukssvans, kan du godt opleve, at saven sætter sig fast. Det gør savearbejdet hakkende, og det er der jo ingen grund til, når det er nemt at undgå. Du placerer blot en lille klods mellem de to stykker træ, når du har savet et stykke igennem træet. Klodsen giver mere plads i savsporet, så saven nu ubesværet kan arbejde sig gennem træet.

Når du bygger ting, hvor der skal monteres mange brædder på en stor flade, fx en træterrasse, et skur eller et hegn, kan det ofte betale sig at skære brædderne til til sidst. Du vil spare en masse tid ved at montere brædderne uden at skulle måle præcist op til hvert enkelt bræt først. Når alle brædder er monteret, lægger du den lange dyksavsskinne op, hvor du ønsker det færdige snit. Det kommer til at stå skarpt og superflot.

Stiksavens sål kan godt finde på at lave mærker på det materiale, du saver i, hvis du ikke passer på. Men det er nemt at undgå. Du sætter bare gaffatape på sålen - det giver et fint, beskyttende lag, så materialet ikke tager skade.

Skal du save et pladestykke til med dyksav og føringsskinne, er det vigtigt, at føringsskinnen ligger helt stabilt. Derfor bør du understøtte skinnen, hvis den er længere end pladen. Det kan gøres med en ekstra stump plade i samme tykkelse.

Sætter du fodpaneler eller andre lister op, er det smart at skære listerne til med skrå snit, hvor de skal samles. Det skyldes, at listerne efter kort tid ved stuetemperatur vil trække sig lidt sammen, ca. 1-2 mm. Med skrå snit bliver samlingerne usynlige. Hvis listerne var skåret lige over, ville der være et tydeligt gab mellem dem.

Hvis du skal save en laminatbordplade til, får du det flotteste resultat, hvis du saver i flere omgange med rundsaven. Sav først gennem laminatet og derefter gennem resten. Så undgår du at slå små skjolder af laminatet og får et flot snit.

Hvis du kun skal save et par mm af et bræt med en fukssvans, lyder det bøvlet. Men det kan fint lade sig gøre med et hjælpebræt med en streg på. Det placeres, så stregen er der, hvor du ønsker snittet, og spændes sammen med en tvinge. Når du saver gennem hjælpebrættet, fjerner du let de 2 mm.

Skal du save en plade til med dyksaven, er det smart at lægge pladen på et underlag, som kan tåle, at du saver ned i det. Snittet bliver langt flottere, når klingen går dybere ned. Du undgår nemlig, at træet flosser, når du bruger denne metode.

Skal du save et stykke rundjern til i længden, er det smart at spænde stangen fast i en skruetvinge tæt på det sted, hvor snittet skal være. Så bliver det meget lettere at save stangen over med nedstrygeren. Hvis der er for langt mellem sav og tvinge, kan der opstå vibrationer, og det er sværere at save.

Det kan virke bøvlet at skulle måle op til fx en ny vinduesplade, der skal passe ind mellem eksisterende indfatninger, lister mv. Men hvis du laver en skabelon, der viser alle hakkene, bliver det meget lettere. Skabelonen kan du nemt lave af papir. Læg papirstykker op til listerne, og tape dem sammen, så de viser det omrids, den nye plade skal have. Tegn så op efter skabelonen, og sav til.

Det er helt elementært, at det, du saver i, skal være ordentligt spændt fast. Er det ikke det, sejler brættet, listen, pladen, eller hvad det nu er, rundt, og så er det umuligt at få et flot snit. Brug tvinger til at spænde med - og ikke bare “håndkraft”.

Når du skal save brædder til, der skal bruges til lodret beklædning udendørs, fx til et skur eller hegn, bør du gøre det med et skråt snit forneden. Et skråt snit leder vandet væk, så du bedre kan undgå råd, og bræddernes levetid forlænges. Det er let, hvis du saver med en kap-/geringssav, der hurtigt kan indstilles til fx 45-graders snit.

Kap-/geringssaven er genial, når du fx skal save loftslister og fodpaneler til. Det er tilpasningsarbejde, det betaler sig at gøre sig umage med, så du får en superflot finish. Og det får du, hvis du udnytter, at saven kan save helt tynde skiver. Det er stort set umuligt at måle op til det perfekte snit i første omgang. Men måler du listen af på en smule overmål og arbejder dig ind på det rigtige mål ved at tage små skiver ad gangen, får du det helt perfekte resultat.

Du tænker måske umiddelbart, at det ikke kan lade sig gøre at save med dybdestop med en fukssvans. Men det kan det godt! Du spænder blot en klods fast i den afstand, der svarer til den dybde, du ønsker, saven skal ned i. Klodsen fastspændes med et par tvinger til savklingen.

Runde snit savet med stiksaven har det med at flosse - især på undersiden, fx af en plade. Hvis pladen kan vendes, kan du save med bagsiden opad, så det flossede snit ikke bliver så synligt. Hvis ikke, kan du save nedefra som vist her.

Det er hårdt at save i hårdttræ! Men hvis du gnider lidt stearin på begge sider af fukssvansens savklinge, vil du opleve, at det går langt lettere. Brug fx et fyrfadslys, der er let at holde på.