Mos kvæler din græsplæne. Så meget ved du allerede. Og mosset skal væk. Så langt, så godt. Men er det en mosrive eller en vertikalskærer, der gør det? Og hvor kommer en plænelufter ind i billedet?
Mosrive
En mosrive er en slags fjeder, som snurrer rundt på en maskine og fjerner mosset i græsplænen. Med den kan du fjerne sækkevis af mos fra din plæne, særligt de steder, der ligger i skygge.
Vertikalskærer
En vertikalskærer kan ofte monteres på samme maskine som mosriven, og nogle gange hedder maskinen en mosrive, andre gange kaldes den en vertikalskærer.
Vertikalskæreren er en valse med knive, der skærer spor ned i græsplænen. Det gør den for at tilføre luft til græssets rødder, så din græsplæne får bedst mulige vækstbetingelser.
Hvad skal jeg vælge?
Du skal købe en maskine, der har begge valser, og som samlet ofte kaldet en plænelufter: den skal have mosriven i form af små fjedre og valsen med knive, der gør maskinen til en vertikalskærer.
Og så skal du først fjerne mos, og dernæst lufte græssets rødder. Så får din græsplæne de bedst mulige betingelser. Og gøder du den herefter rigtigt, behøver du faktisk ikke gentage behandlingen de næste par år.
SE OGSÅ: Stor TEST af plæneluftere