Flot bænk af kun én planke

Vi tegner et benkryds og et snit af bænken på en masonitplade. Sædets bredde indrettes efter planken, og afstanden mellem benene er den samme oppe og nede. Når tegningen er klar, låser vi vores smigvinkel efter den, så har vi den klar.

Planken deles på midten i hele sin længde. Den første grund er, at vi får en lige kant at arbejde ud fra. Den anden er, at vi mindsker risikoen for, at sædet slår sig. For at få mest muligt kerneved deler vi efter midten af kerneveddet, ikke planken.

Benene (A og B) saves ud fra enden af de halve planker. I første omgang skæres de bare af i længder på 54 cm med rette vinkler, senere rettes de til i enderne.

TIPS: Du kan klare dig med en rundsav, men dyksaven med skinne letter arbejdet meget.

Benene (A og B) skæres ind til 8 cm brede planker. Da vi herved fjerner det blødere splintved ud mod barken, vil benene næsten kun bestå af kernetræ. Kernetræ bevarer formen bedre og tåler fugt langt bedre end splintved.

Sædeplankerne (C) skæres på den lange yderkant til med skrå snit, så oversiden af plankerne er 15,5 cm bred. Klingen vinkles efter smigvinklen, så kanten ligger i samme vinkel som benene. Også her har vi nu næsten kun kerneved tilbage.

Benene (A og B) streges op, mens de ligger på skabelonerne. Afsæt top og bund på benene - og punkterne, hvor de to ben krydser. Marker benene med fx A1 og B1 og en pil opad. Punkterne føres med en vinkel tværs op til oversiden af benene.

Indsnittet til samlingen saves i siderne og stemmes ud med et bredt stemmejern. Sav gerne mange tætte snit, så lettes arbejdet med stemmejern. Stem ud først fra den ene kant, så fra den anden, så bliver kanterne rene.

De smalle kanter pudses med slibepapir. Det er lettest med en båndpudser, som er spændt fast. På den måde fjernes blyantsstregerne også. Kanterne affases med en høvl eller med slibepapir - eller med en overfræser.

Sædeplankerne (C) pudses glatte og affases. En båndpudser er god, fordi der ofte vil være spor fra saven, der kun lige har kunnet nå gennem den tykke planke. Også her bruger vi en høvl til fasen, men du kan også affase med pudser eller overfræser.

Benene lægges sammen i kryds. Det må gerne kræve en smule justering med saven eller stemmejernet, fordi samlingerne helst skal være så tætte, at benene bliver stabile i dem alene.

Enden af benene (A og B) kortes af på kapsaven. Streg op, mens benkrydset ligger samlet på din skabelon, de to snit skal ligge i forlængelse af hinanden. TIPS: Når du saver, lader du halvdelen af blyantsstregen stå tilbage.

Foroven på benene (A og B) skæres en fals i begge sider, så de ender i en tap, der stikkes op i sædeplankerne (C). Med sav og stemmejern fjerner vi en 2 cm høj og 7 mm dyb fals på begge sider. De mål må du tilpasse tykkelsen på din planke.

På sædeplankerne (C) streges op til de fire noter, som benene (A og B) skal stikkes op i. I første omgang tegner vi op ved at placere sædeplanker og benkryds rigtigt i forhold til hinanden, derefter retter vi til med en tømmervinkel.

Noterne saves i siderne og hugges rene med stemmejernet. Det er en opgave, som kapsaven kun kan klare, hvis den har udtræk, så klingen kan trækkes frem og tilbage i en fast dybde. Det inderste må stemmejernet klare alene.

Benene (A og B) limes og skrues på sædeplankerne (C) med en enkelt 6 x 120 mm skrue i hver samling. Da skruerne vil vende hovedet opad, skal de proppes af. I oversiden af sædet borer vi 10 mm ned med et 12 mm bor og videre med et 6 mm bor.

Benkrydsene samles og fikseres med et par skruetvinger. Under de to tvinger sætter vi krydsfiner, som ikke kun beskytter mod trykmærker, men også hindrer, at træet flosser, når vi nu borer gennem benene til møbelskruerne.

Benene samles med møbelskruer. Hullet til dem bores midt i hver samling med 6 mm bor. Så fjernes tvinger og krydsfiner, og indvendigt udvides hullet med et 9 mm bor til skruehovedet. Er skruen for lang, kortes den af med en vinkelsliber.

Skruerne dækkes med propper. Propperne bores med et propbor ud af det træ, vi har skåret af vores store planke. Propperne limes fast med PU-lim, så årerne vender samme vej som i træet. Når limen er hård, skæres og slibes proppen ned i plan.

Enderne på sædeplankerne (C) saves skråt af, når limen er hærdet. Før vi med dyksaven skærer i samme vinkel som ved de lange kanter, sætter vi tape om kanten for at undgå, at træet flosser. Sav langsomt, klingen kan kun lige nå igennem.

Den færdige bænk pudses med fint slibepapir og gnides i to omgange ind i voks, som poleres silkeglat. Så er bænken færdig og værd at fortælle om.