Intro
Vejledning
01
Sådan bygger du havebænken
4
Trin
Først skal du skære alle delene til på de rette længder, dernæst skal du bore for og save rundingen til krukken. Husk at give alle dele en grundig tur med slibepapir, så de rå kanter bliver afrundede og bløde.
Så gælder det bare om at samle delene, og her er det nemmest at starte med at montere listerne på de to pladestykker, inden du samler pladestykkerne.
Bor for, og forsænk hullerne i kantlisterne (C), når du har skåret alle delene til i de rette længder. I samlelisten (D) (ses ikke her), som ligger i vinklen mellem de to plader (A + B), skal der bores for både lodret og vandret.
Læg et par striber PU-lim ud, hvor samlelisten (D) skal placeres. Du skal ikke bekymre dig om, at limen splatter ud under listen. Limen kan du fjerne med et stemmejern senere.
Skru listen (D) fast med det samme. Du kan med fordel bruge en stump lægte som “rygstøtte”, så er du nemlig helt sikker på, at listen flugter 100 procent med pladens kant.
02
Sådan saver du hullet i sædet
2
Trin
Det runde hul i sædepladen skal have en diameter, der er mindst 2 cm kortere end diameteren på krukkens åbning.
Selve cirklen kan du tegne med en stor passer eller en tegnestift, en lille liste (evt. en rørepind til maling) og en blyant, som vi gør her.
Når du så har tegnet din cirkel, skal du save den ud med en stiksav. Men inden du når så langt, skal du bore et hul i nærheden af cirklens kant, som passer til stiksavens klinge, og som du kan starte savesnittet fra.
Tegn cirklen op på sædepladen (A). Har du ikke en stor passer, kan du fx fæstne en liste eller en rørepind med en tegnestift, hvor hullets midte skal være, og så bruge listen til at styre blyanten rundt med.
Materialer
Egebordplade på 61 x 2,6 cm
- Sædeplade (A) på 134 cm
- Benplade (B) - lige så lang som højden på krukken, her 39 cm
Egelister på 3,5 x 2,6 cm
- 5 kantlister (C)
- 1 samleliste (D)
Diverse
- 1 krukke, PU-lim
Tidsforbrug
4 timer.
Pris
Fra 500 kr.
Sværhedsgrad
Du skal holde tungen lige i munden, når du saver rundingen. Men derfra er det et simpelt projekt.