Mens kastanjetræ er et populært byggemateriale i specielt Sydeuropa og England, så er det endnu ikke så almindeligt herhjemme.
Men der er mange gode grunde til at bruge træsorten, når du for eksempel skal have et nyt hegn i haven.
Mens det kan være i den dyre ende, når du skal købe materialer, så er et kastanjehegn et billigt alternativ i længden, da der er minimalt behov for vedligeholdelse i forhold til mange andre træsorter, og hegnet kan uden problemer stå i over 20 år.
Sådan laver du dit eget kastanjehegn
Du kan sagtens selv lave dit eget kastanjehegn og låge. Da kastanjehegn ikke skal behandles, ligger en stor del af charmen i, at hegnet ikke nødvendigvis står snorlige, men har karakter.
Derfor kan det også være et projekt for selv de uøvede, da det ikke gør noget, at opsætningen af kastanjehegnet ikke er helt perfekt. Men det er selvfølgelig smag og behag.
Når du køber stavene til dit kastanjehegn, er de oftest allerede bundet. Hegnsrullerne findes med forskel afstand mellem stavene, som afhænger af, hvor du skal bruge hegnet til.
Hegnet kan for eksempel bruges til at holde dyr ude fra haven. Det kan også bruges til at holde dyr inde, for eksempel hunden eller til hønsegården.
- Først skal du have sat stolperne i jorden, som hegnet skal sidde på.
- Sæt pælene i jorden med et mellemrum på 1-1.5 meter imellem hver. Brug gerne et pælebor, så de står så solidt som muligt. Husk, at jo højere dit hegn er, jo dybere i jorden skal pælene.
- Beslut hvor lågen skal være. Her afstemmes afstanden mellem pælene med den ønskede bredde på lågen.
- Derefter kan du sætte hegnsrullerne op mellem stolperne.
- Du kan selv lave lågen til hegnet. Der findes masser af inspiration på nettet med instruktioner til forskellige modeller. Så kan du få lige præcis den låge, som du drømmer om.
- Sæt derefter lågen på og voila, så har du et smukt naturhegn.
Grunden til, at kastanje er noget nær det perfekte træ, hvis du drømmer om et vedligeholdelsesfrit hegn, er, at det er meget modstandsdygtigt overfor råd, selvom det står i jorden.
Derudover, har kastanje et naturligt højt indhold af garvesyre, der gør træet modstandsdygtigt overfor insektangreb, svampe og andet.
Derfor behøver man ikke at imprægnere kastanjetræ og andre sorter, der også har et naturligt højt indhold af garvesyre.
LÆS OGSÅ: 10 tips: Byg et HEGN der holder!