Intro
Vejledning
01
Sådan er hegnet bygget
6
Trin
Hegnet her er 28 m langt, og der er i alt 17 stolper, som skal støbes fast i beton. Stolperne støttes midlertidigt med såkaldte galger i en uges tid, indtil betonen er tør, og beklædningsbrædderne kan sættes op.
Grav ud til stolperne. Her er først fjernet en hæk, og murersnorene markerer, hvor hegnet skal være. Stolperne skal placeres med en afstand på 166 cm. Hullerne er ca. 90 cm dybe.
Placér stolpen i hullet, så den står på linje med murersnoren. Fastgør en tværstiver midlertidigt nederst til stolpen, så den er lettere at justere, så den står i lod.
Der monteres tre reglar mellem hvert sæt stolper, i første omgang foroven og i midten. Forneden støttes stolperne af galger, der holder stolpen på plads i lod, 70 cm nede i hullet.
Støb stolperne fast. Bland betonen efter anvisningen, og hæld den ned omkring stolperne. Betonen vibreres, så evt. lufthuller, og tørrer en uges tid. Imens saves beklædningsbrædderne til med et 45-graders snit forneden, så vand kan løbe af.
Montér de malede beklædningsbrædder. Her sættes de op med en på to-metoden. De fastgøres til reglarne med udendørs skruer, et fag ad gangen, efter en skabelon.
Materialer
- Galvaniserede stolper, 100 x 100 mm, 240 cm lange
- Stolpebeton
- 45 x 95-mm-reglar
- Beklædningsbrædder, 25 x 150 mm, 168 cm lange
- Udendørs skruer
- Heldækkende træbeskyttelse
- Zinkkapper
Specialværktøj
- Murersnor
- Cementblander
Tidsforbrug
Ca. 3 uger.
Pris
Ca. 55.000 kr. for 28 m hegn.
Sværhedsgrad
Vær omhyggelig med at sætte stolperne, så er der ikke de store ben i at sætte beklædningen op.
Tegning
Video
Tips & Tricks
Langtidsholdbare materialer
Det betaler sig at gå efter materialer, der holder lang tid og har en beskyttende og styrkende effekt, hvis du ønsker et hegn med lang levetid.