Stålstolper

Stålstolper bruges primært til hegn og er en meget stærk og holdbar løsning. Men overvej forinden, hvordan dit hegn skal sættes fast på stolperne. Nogle stålstolper er smartere end andre.

Specifikationer, dimensioner og priser

Beskrivelse: Stålstolper

Stålstolper består af galvaniseret stål med stor styrke og meget lang holdbarhed.

Hvis du vil have et hegn, du ikke skal skifte ud de næste mange år, er stålstolper et godt udgangspunkt.

De galvaniserede stolper kan holde i årtier uden problemer, så levetiden af dit hegn vil derfor alene afhænge af, hvad du beklæder med mellem stolperne.

Men vær opmærksom på, om stolperne er forsynet med påsvejste beslag, som dit hegn kan sættes fast i. Afhængigt af hegnsbeklædningen kan det være vigtigt.

Priseksempel

80 x 80 mm i 2 mm galv. stål, 236 cm lang: ca. 600 kr.
100 x 100 mm i 4 mm galv. stål, 450 cm lang: ca. 2.000 kr.

Opdateret januar 2025

Overstående priser er eksempler. Priserne ligger mellem 200-400 kroner pr. meter og varierer en del fra producent til producent. Vær opmærksom på godstykkelsen.

Hvor bruges: Stålstolper

Stålstolper bruges typisk til montering af hegn og terrasse-afskærmning.

Fordele

  • Ekstremt vejrbestandig
  • Ekstrem lang holdbarhed
  • Meget formstabil

Ulemper

  • Kan ikke tilpasses
  • Dyrere end de fleste alternativer

Styrke

Stålstolper er ekstremt stærke.

Jo tykkere godstykkelse og jo større dimension, desto stærkere er en stålstolpe generelt set.
Men selv relativt tynde stolper af 2 mm stål har en stor styrke, mens stolper af 4 mm stål nærmest er umulige at bøje eller beskadige.

Holdbarhed

Minimum 50 år

Så længe galvaniseringen er intakt, holder stolpen.

Vedligeholdelse

Ingen

Robinie kræver ikke vedligeholdelse. Hvis du ønsker at bevare dens farve, skal du behandle med olie årligt, men du kan blot lade den stå som den er. Så bliver den sølvgrå og passer sig selv.

Dimensioner

  • Fås i mange størrelser fra 45x45 til 100x100 mm.

Dimensionerne er eksempler. Andre dimensioner findes muligvis også.

Se alternativer til stålstolper

Vi har samlet byggematerialer i grupper. Her kan du sammenligne flere lignende materialer i et overskueligt skema og få inspiration til og overblik over dine muligheder.

Du kan blandt andet se priser, fordele og ulemper på tværs, så du kan vælge det materiale, der passer bedst til dit projekt.

Princip

Stolperne sættes ned i huller, der er cirka 90 cm dybe og støbes fast. Mellem stolperne sættes revler, som hegnsbrædderne kan monteres til.

Montering

Man starter med at mærke stolpernes placering op og derefter grave huller. Det er en stor hjælp at trække snore, så du sikrer, at alle huller står på en lige række.

Stolperne skal graves ned i frostfri dybde (ca. 90 cm). På denne udgave sikrer små “vinger” på stolperne, at de kan kobles sammen med revler, der skal bære hegnsbrædderne. Ved at koble dem sammen allerede nu, sikrer du, at der er styr på stolperne.

Det er vigtigt at sørge for, at alle stolper står fuldkommen i lod på begge leder og med præcis den afstand, der passer til dit hegn. Skrå brædder som midlertidige støtter sørge for at fiksere stolperne i lod.

Når alt står snorlige, kan der støbes i hullerne omkring stolperne. En færdigkøbt stolpebeton er en let og billig løsning.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med stålstolper.

FAQ