Er et sildebens-plankeværk spild af træ?

Sildebensmønsteret er ikke kun en elegant, men også en forholdsvis billig løsning, fordi træet udnyttes næsten til den sidste stump.

Problem:

Jeg skal til at bygge et plankeværk og spekulerer på, hvordan jeg gerne vil have det til at se ud. Min kone har foreslået en flot beklædning i sildebensmønster, men bliver det ikke meget dyrt på grund af det store spild, når alle brædder skal skæres til?

Løsning:

Nej tværtimod, så er det nok en af de beklædninger, der koster mindst spild. Årsagen er, at næsten alle afskæringernes længder er forskellige, så du kan hele tiden finde et bræt, der passer ind.

På fotoet ser du afskæringerne fra det meste af et plankeværk. Ingen spildstykker var større end de stumper, der ligger i spanden på det lille foto.

Affald. Så lidt skal kasseres fra en sektion plankeværk.

Find opskriften på plankeværket her

Andre læser lige nu ...