Solid og klassisk plankeport ind til haven

Læg de seks planker op i den ønskede rækkefølge. Hver anden planke er vendt, så marvtræ mødes med marvtræ, eller splint med splint i samlingerne. Det giver det bedste resultat ved fugtbevægelser i træet. Plankerne nummereres tydeligt, så du kan holde styr på dem under arbejdet.

Vi valgte kalmarfyr til vores dør. Andre gode træsorter kunne være lærk eller douglasgran/oregonpine i gode sorteringer. Det er ikke værd at gå på kompromis med kvaliteten.

Ret plankerne til, hvis det er nødvendigt. Selv det bedste træ vil ofte slå sig lidt, fordi vækstspændinger bliver udløst. På de lange dørplanker kan det næppe undgås.

Ønsker du en meget fin pasning mellem plankerne, lægger du dem op parvis og fastgør dem.

Skær midt ned gennem sammenføjningen med en rundsav ført af en retskinne. Ved større skævheder skal der muligvis skæres mere end én gang. Husk, at der forsvinder 2-3 mm dørbredde hver gang.

Plankerne samles med sløjfer. En sløjfe er en løs fer, som sidder i samlingen mellem hver planke. Der er flere fordele ved at arbejde med sløjfer i stedet for med fer og not. Dels udnyttes det dyre træ bedre - man kan arbejde med ensartede mål på plankernes bredde, og sløjferne kan laves af et stærkere materiale end træet selv. En fer, der fremkommer ved fræsning af en planke, kan let brække. Det sker ikke med sløjfer af krydsfinér.

Fræs noterne. En god bordrundsav kan let og hurtigt skære noter i plankerne, men så bliver de gennemgående fra top til bund.

Ved fræsning af noterne, som vist her, er det muligt at stoppe lidt fra hver ende af plankerne. På den måde kan sløjferne skjules helt, når dørpladen samles, og sløjfernes krydsfinér beskyttes mod klimaet.

Dørpladen samles på prøve. Sammenspændingen med lim skal ske hurtigt, og derfor laves der en “generalprøve” på spændeværktøjet. Lange skruetvinger kan bruges.

Bedre og billigere er det at spænde med solide kiler på et kraftigt arbejdsbord. Husk at beskytte arbejdsbordet med papir mod den overskydende lim.

Lidt pynt på døren. Den gamle dør havde en halvrund profilering langs hver plankesamling. På den nye dør bruges en spids 90° fræser til nogle V-formede spor i hver plankesamling på hængselsiden.

Sporene er hovedsagelig pynt, som bryder den store flade. Med tiden vil samlingerne nok gabe lidt, og V-sporene slører det.

Gratsporene fræses ud for hængslerne. Tegn en streg i midten af sporets placering, og mål ud fra den. Sporene bør være 8-10 cm brede og skal spidse til, så de er 1-1,5 cm bredere i hængselsiden. 32 mm tykke planker er 12 mm dybde passende.

Fræs med en 28° sinkefræser ved hjælp af en skinne. Fræs materialet mellem ydersporene væk med en notfræser på frihånd.

Mål meget nøjagtigt op til graterne på revlernes bagside, og hold samme vinkel i tilspidsningen som i gratsporet på døren. Afsæt dørens bredde på revlernes bagside med streger, så der er et pænt overskud til begge sider.

Overfør mål fra sporbredden på døren til revlerne, så tilspidsningen bliver ens. Sinkefræserens dybdeindstilling skal være som ved fræsning af sporet på døren.

Inden revlerne drives på plads i sporet, smøres spor og bagsiden af revlerne rigeligt med grundingsolie. Driv revlerne ind med slag af en træhammer, til de spænder godt fast. Pas på ikke at overdrive.

Når revlerne sidder rigtigt, bores der for ved de to yderste planker. Bor næsten, men ikke helt, igennem døren. Slå oliesmurte dyvler af fyrretræ i hullerne. Bøgedyvler angribes let af råd.

Overskuddet af revlerne skæres bort ved dørens kanter. Skal døren kunne lukke ind i en fals, enten i en karm eller mur, skæres en passende bid af revlerne af et stykke inde på døren begge sider. Det kan gøres med fukssvans og stemmejern, eller - meget præcist- med overfræseren.

Skær en beskyttende vandnæse af kernetræet fra en af de overskydende planker. Fræs en dryprille på undersiden, og monter den nederst på dørpladen på den side, der er mest udsat for regn. Hvis vandnæsen skal være effektiv, må den indfældes i dørpladen på samme måde som revlerne.

Skær spor og vandnæse med en let tilspidsning, så vandnæsen kan kiles fast. Lås vandnæsen med en dyvel.

De øverste plankeender dækkes. På en plankedør, der skal sidde i det fri, er endetræet, som vender opad, meget udsat. Selv om den males, vil der opstå fine revner her, hvor vand kan trænge ind i træet. Beskyt derfor endetræet med en dækliste af hårdt træ.

Her er brugt en mahogniliste, som limes og fastholdes med messingskruer. Lad listen få lidt udhæng over dørpladen på samme side som vandnæsen.