Om raftehegn
Stolper til raftehegn
Herunder kan du se, hvordan du skal stille stolperne, så dit raftehegn får en fast struktur.
Vandret foroven
Selv om terrænnet skråner, lægger du rafterne vandret og sætter toppen af stolperne lige højt. Falder terrænet meget, kan du trappe ned sektion for sektion - stadig med vandrette rafter.
Højden slås på plads
Den smarteste måde at ramme den helt rigtige højde er at sætte stolperne 3-5 cm for højt og banke dem det sidste stykke ned med en mukkert.
Let og præcis afstand mellem stolperne
Afstanden mellem stolperne vælges, så alle sektioner er lige brede. De 220 cm lange rafter bør gå mindst 3 cm forbi stolpen, så de skjuler den lidt og ikke flækker. En nem måde at sikre en ensartet afstand mellem stolperne er at rette dem ind efter en rafte kortet af i ret længde.
Sådan bygger du med rafter
Herunder viser vi dig, hvordan du skal sømme rafterne i hegnet sammen, så det raftehegnet bliver tæt og holder i mange år.
Bræt letter placering
For at få alle rafter i en sektion til at begynde i samme linje, skruer du et bræt op, så det ligger 3-5 cm forbi stolpen. Rafterne stødes mod brættet, før de skydes fast.
Vigtige ekstra skud
Rafterne skydes først fast i stolperne i hver ende, men for at rette dem til og holde dem tæt sammen - både ved opsætningen og fremover - skydes de også sammen med raften nedenunder. Rotér rafterne, så de ligger så plant som muligt. Kommer store knaster i vejen, hugger du dem af med en lille økse.
Lynhurtig tilskæring
Rafterne skæres først til i længden, når en hel sektion - eller hele hegnet - er sat op. Det går hurtigt, og resultatet bliver flot og tilpas præcist, når du med kædesav skærer en hel sektions frie ender af i ét snit efter en lodret streg.
Rafter er overskud fra rigtig skovdrift
GRANBARK ER FAST OG NOPRET.
Det er den, du skal gå efter. Granens celler er lukkede og fyldt med harpiks og godt rustede til at stå imod naturens nedbrydning.