Intro
Vejledning
01
Stolperne skal stå solidt og præcist
4
Trin
Du skal være omhyggelig med hver enkelt stolpe, så den kommer til at stå godt fast. De skal graves 90 cm ned i jorden og stampes for hver 10 cm opfyldning. Start med de yderste stolper, og placér de øvrige stolper efter en snor, som spændes stramt ud mellem de første. Afstanden mellem stolperne fordeles, så sektionerne bliver lige brede. Du kan vælge at lave et modul mellem 160-180 cm.
Du kan let variere højden på hegnet både op og ned. Det vigtigste er, at brædderne i de enkelte fag flugter og flettes skiftevis ind og ud for hvert fag.
Før stolperne graves i jorden, forsynes de med en eller to noter afhængigt af den enkelte stolpes placering i hegnet. Noten skal være 20 mm dyb og 20 mm bred og laves lettest med en rundsav.
For ikke at bryde trykimprægneringen skal du undlade at skære not i det stykke af stolpen, som skal i jorden.
Rens sporet op på langs af stolpen ved hjælp af et stemmejern, som passer i bredden til noten. Det gøres, efter at du har skåret 3-5 snit (afhængigt af hvor hårdt og sejt træet er).
Sørg for, at hullet til stolpen er dybt nok og så præcist, at stolpen kan stå midt i hullet. Hullet skal være så stort, at du kan stampe jorden omkring stolpen ordentligt sammen helt nede fra bunden.
02
Hegnet fyldes med brædder
9
Trin
Brædderne købes i 180 cm eller 360 cm og skæres, så de passer til afstanden mellem bunden af noterne på stolperne. Der skal være ca. 5 mm luft mellem brædderne for at give plads til variationer i bredde, og så de kan udvide sig. Hegnet flettes ved skiftevis at trykke på og trække i brædderne. Listen føres oppefra og ned. Når listen flugter bunden af det nederste bræt, rettes den ind, så den sidder lodret i midten, og skæres af i toppen.
Et bræt på toppen af hegnet rammer hegnet pænt ind, og så hjælper brættet med til at holde styr på stolperne. Stolperne skal skæres skråt af i toppen, så vandet løber af i stedet for ned i træet.
Brædderne lægges i oppefra og føres ned i noten i begge sider. Det nederste bræt skal ligge vandret og låses med et par søm i begge sider. Herefter fylder du blot op til den ønskede højde.
Når du skal flette brædderne, skal du bruge en liste på ca.19 x 50 mm midt i hver sektion. Lister kan købes eller evt. skæres ud af 19 x 100 mm trykimprægneret bræt
Spænd en snor ud mellem de yderste stolper så den flugter overkanten af det øverste bræt. Mærk alle stolperne op lige bag snoren.
Find en passende vinkel - 15-30 grader - og streg siderne op med en smigvinkel. Det laveste punkt skal tangere stregen på forsiden.
Du kan godt skære stolperne forsigtigt efter stregerne med en alm. fukssvans. Men det letteste er at forsyne stiksaven med en lang savklinge og justere sålen, så vinklen passer.
Topbrættet skæres til og skrues fast med 2 stk. 80-100 mm lange Climate-skruer i hver stolpe. Brættet skal flugte bagkanten af stolperne. Forkanten hænger ud over stolperne og fungerer som vandnæse.
03
Let fletlåge
9
Trin
Det er ikke kun prisen, der er i den lette ende, det gælder også lågens vægt og ud-seende. Lågen består af de samme brædder som hegnet. De flettes omkring et halveret bræt i samme tykkelse. Til at holde sammen på brædderne er spændt to stykker 25 x 50 mm bræt af trykimprægneret træ sammen om enderne på brædderne i begge sider. For at matche hegnets topbræt har lågen fået et 25 x 80 mm bræt på tværs på toppen. Lågen hænger mellem to stolper, på to galvaniserede bladhængsler, og lukkeren er et almindeligt glipfald til havelåger.
Den traditionelle Z-afstivning kan ikke etableres i forbindelse med fletlågens buede konstruktion. I stedet er lågen stabiliseret med en tynd wire.
For at stabilisere stolperne yderligere og sikre en præcis afstand mellem de to stolper kan du sætte et trykimprægneret bræt på tværs mellem stolperne lige under jordoverfladen.
Start med at skære de 4 sidestykker (A) ud af et 25 x 100 mm trykimprægneret bræt. Listerne skal være lige så lange, som lågen skal være høj.
Brædderne (B) afpasses lågens bredde og højde. Skru hvert andet bræt på to af listerne med en skrue i midten. Brug et ekstra bræt som afstandsklods.
Det andet modul laves på samme måde, men med brædderne placeret forskudt. De to sider samles omkring midterlisten (C).
De to sider klemmes sammen med et par skruetvinger, så brædderne buer over midterlisten, og de to sider skrues sammen.
Siderne skrues sammen med 5 x 60 mm Climate-skruer. Der skal en skrue igennem hvert bræt fra begge sider. Skruerne placeres, så de sidder i hver sin side af brædderne.
Lågen hænges op mellem stolperne med bladhængsler (D), der passer til lågens størrelse. Og lukkebeslaget (E) skrues fast i modsatte side.
For at undgå, at lågen med tiden skal komme til at hænge, sikres den med en tynd plastbelagt wire (G) fra øverst i hængselsiden til nederste modsatte hjørne.
Materialer
TIL FLETHEGNET (1 modul):
100 x 100 mm trykimprægnerede stolper:
• 2 hegnsstolper (A)
16 x 100 mm trykimprægneret gran:
• 18 hegnsbrædder (B)
19 x 50 mm trykimprægneret gran:
• 1 mellemliste (D)
25 x 125 mm trykimprægneret gran:
• 1 topbræt (E)
TIL LÅGEN:
25 x 100 mm trykimprægnerede brædder:
• Skåret til 4 stk. 25 x 50 mm rammelister (A)
16 x 100 mm trykimprægneret gran:
• 9 lågebrædder (B)
16 x 50 mm trykimprægneret liste:
• Mellemliste (C)
25 x 85 mm trykimprægneret liste:
• Topbræt (F)
Desuden:
• 2 60 x 100 mm galvaniserede bladhængsler (D)
• Lukkebeslag (E)
• 3 mm wire (G) og wirelåse
• Bardunstrammer (H)
Tidsforbrug
1 dag for 10 meter
Pris
1 modul i 180 x 180 cm koster ca. 150 kr.
90 x 90 cm låge koster cirka 150 kroner