Intro
Vejledning
01
Den smarte kasse skrues sammen
7
Trin
Den solide bundkasse, som læskærmen er skruet fast på, giver mulighed for på en elegant og diskret måde at opbevare ting, fx havehynder.
Her har vi lagt låg på kasserne, men du kan også vælge at droppe lågene og i stedet fylde kasserne med jord og plante blomster i.
Selve bundkassen laves af lister og krydsfiner, og det er en smal sag at skrue den sammen, når det hele er skåret til.
Streg op på rammelisterne (A). Markér, hvor samlingerne med espalierlisterne (B) og tværstykkerne (D) skal placeres. Markér også, hvor hullerne til samlingsskruerne skal bores - ca. 1 cm fra listernes sider.
Listerne skrues sammen med 5 x 80 mm skruer. De to endestykker til bundkassen samles af tværstykkerne (C) og (D). Skru kassens endestykker sammen med siderne (A) med 4 x 50 mm skruer.
Sidebeklædningen (N) monteres på rammen. Skru sidebeklædningen (N) fast indvendigt med 4 x 30 mm skruer. Skru de to støttelister (H) fast nederst indvendigt på forramme og bagramme.
Skru endebeklædningen (S) på. Når sidebeklædningen (N) er skruet på, gør du det samme med endebeklædningen (S). Den skrues fast indvendigt med 4 x 30 mm skruer.
Bundbrædderne (F) skrues på. Gør bundbrædderne fast til støttelisterne (H) med 4 x 35 mm skruer. Læg plastic i bunden, hvis du vil plante i kassen.
Fastgør hjulene. De fire hjul monteres på fire klodser (G), der skrues ind i siderammerne med 5 x 60 mm skruer. Stativet kører nu på kraftige transporthjul, der løfter vindskærmen 10 cm over jorden.
02
Sådan får du skygge for solen
4
Trin
Til denne model bruger vi stoffet som en form for gardiner, som du kan tage af og rulle op efter behov. Du kan selv vælge farven på markisestoffet, eller du kan fx også udskifte en eller flere baner med slyngplanter, hvis du vil bryde med noget grønt, som også giver læ for vinden.
Gør banerne klar. Bor skruehuller i den ene 10 x 20 mm liste (J), og smør lim på. Læg stoffet på plads på listen, og smør lim på til pålimning af den anden liste. Skru listerne sammen om stoffet.
Lav 6 stropper. Brug en 4 mm tyk elastisk line. Kort linen af i stykker på 40 cm. Klem enderne sammen.
03
Espalieret samles og monteres
6
Trin
Nu, da kassen er skruet godt og solidt sammen, er det tid til at gå videre med selve læskærmen. Den laves af trælister, tynde rundstokke og markisestof, hvilket gør den elegant at se på, men også rustet til at stå imod vinden.
Markisestof er normalt 120 cm bredt. Derfor er espalierets højde passet til, så stofbanerne udnyttes fuldt ud, så der ikke bliver spild. Stoffet kan skæres til med en loddekolbe, så man på den måde undgår, at det trevler.
Bor huller til rundstokke (K). Bor huller til de syv rundstokke i de fire espalierlister (B). Hullerne bores med et 20 mm bor. I de to midterste espalierlister bores hullerne helt igennem, i de to yderste bores kun halvt.
Skru espalierlisterne (B) fast på kassen. Når hullerne til rundstokkene er boret, skal listerne gøres fast til kassen. Skru tre af dem bag på kassen med 5 x 60 mm skruer. Vent med at sætte den sidste liste på.
Rundstokkene (K) sættes løst på plads. Rundstokkene føres igennem hullerne i espalierlisterne (B).
Den sidste espalierliste (B) holder det hele sammen. Når rundstokkene (K) er på plads, skrues den sidste, yderste espalierliste (B) fast.
Skru rundstokkene (K) fast. Hver anden rundstok skrues fast til espalierlisten (B) med 4 x 35 mm skruer.
Materialer
20 x 45 mm lister:
- 4 rammelister (A) a 188 cm
- 1 topliste (A1) a 188 cm
- 4 espalierlister (B) a 166 cm
- 4 tværlister (C) a 35 cm
- 4 tværlister (D) a 26,5 cm
- 8 klodser til låg (E) a 10 cm
20 x 95 mm hegnsbrædder:
- 17 bundbrædder (F) a 33 cm
- 4 klodser til hjul (G) a 9,5 cm
20 x 20 mm lister: 20 x 20 mm lister:
- 2 støttelister (H) a 184 cm
10 x 20 mm lister: 10 x 20 mm lister:
- 12 markiselister (J) a 58 cm
20 mm rundstok: 20 mm rundstok:
- 7 rundstokke (K) a 186 cm
15 mm vandfast krydsfiner: 15 mm vandfast krydsfiner:
- 2 låg (L) a 41 x 66 cm
- 2 skillerum (M) a 33 x 31,5 cm
10 mm krydsfiner: 10 mm krydsfiner:
- 2 sidebeklædninger (N) a 33,5 x 184 cm
- 2 endebeklædninger (S) a 33 x 33,5 cm
Markisestof i 120 cm’s bredde: bredde:
- 3 baner markisestof a 58 x 120 cm (bliver ud af et stykke på 120 x 174 cm)
Diverse:
- 4 x 20, 4 x 30, 4 x 35, 4 x 50, 5 x 60 og 5 x 80 mm skruer
- 4 møbelhjul med en højde på 10 cm
- 2,4 x 4 mm elastisk line
- 6 wireklemmer
- 12 kroge til ophængning
Tidsforbrug
Kan bygges på en weekend.
Pris
Ca. 800 kr.
Sværhedsgrad
Læskærmen er ikke svær at bygge, selvom den består af mange dele. Følg tegningen nøje, og vær omhyggelig med målene.
Tegning
3D-model
Mobilt læhegn