Intro
Vejledning
01
Flotte stave til discountpris
6
Trin
I 1998 brugte vi 21 x 68 mm høvlet kernetræ af lærk til stavene. Det er dyrt og ikke nødvendigt. Så denne gang har vi købt ru forskallingsbrædder, som vi har høvlet på begge sider, skåret i den rigtige længde, og så skåret på langs. Derfor endte vi med 21 x 60 mm stave i en fuldt acceptabel kvalitet. Og hver stav er 95 cm lang. Med denne fremgangsmåde blev stakittet flere tusinde kroner billigere at bygge, fordi høvlet træ er rasende dyrt at købe.
Bunden af stavene saver vi skrå, så vandet løber hurtigere af.
De høvlede brædder skærer vi på langs. Det er nemmest at gøre på en bordrundsav. Har du ikke sådan en, kan du bruge en almindelig rundsav
Kap/geringssaven indstilles til serieproduktion med en fastspændt træklods som emnestop, så stavene hurtigt kan lægges på plads og skæres.
Bunden af staven (A) saves med en vinkel på 15 grader. Kanten skal ikke være knivskarp – der bør være 1 -2 mm vandret træ tilbage. Så kan maling bedre sidde fast på et vigtigt sted (tæt på jord).
I stavene fræses V-formede spor. Hvert spor er cirka 4 mm dybt. Vi bygger en ramme til fem stave, så de ligger stabilt, mens vi fræser langs et fræseland (et lige stykke træplade), som sættes på rammen.
02
Stolperne er stadig af kernetræ
6
Trin
I den originale udgave var alt vandret træ (kaldet løsholtene) det ømme punkt. Det var dem, der hurtigst trængte til ny maling. Ikke mindst vinterens mange skift mellem frost og tø sled hårdt på malingen. Derfor skal vi have vandet til at løbe hurtigt væk. Det gør vi ved at øge hældningen i toppen og lave en drypnæse i bunden. Løsholtene var i 1998 af lærk. Her har vi valgt granreglar – de fås til fornuftige priser. Stolperne vil vi ikke ændre på. De er stadig af solidt 100 x 100 mm lærketræ fra et savværk.
I bunden af alt vandret træ (B) fræser vi en drypnæse. Vi vælger at gøre sporet 5-6 mm dybt og bruger et 8 mm hulkelfræsejern. Sporet fræses 8 mm fra kant.
Stolperne (C) saver vi på skrå i toppen. Det gør vi med en håndsav, fordi stolperne er for tykke til de fleste kap/geringssave. For at få snittene ensartede bygger vi en saveguide, som kan støtte savbladet.
Sporene i stolperne (C) fræser vi også med V-not fræsejern. Hvert spor er 5-6 mm dybt. Stolperne er ikke så lige, at vi kan fræse flere ad gangen, så vi fræser en for en og fører fræseren langs et lille anslag.
Stolperne (C) fra savværket er ru, så vi sliber dem første med korn 60, inden vi saver og fræser spor.
03
Lågen er lidt lettere at bygge
5
Trin
I originalversionen fra 1998 var lågen fremstillet af lærk. Her bygger vi den med samme træ, som vi har brugt på resten af stakittet – fyr til stavene og granreglar til alt det vandrette træ. Det er langt billigere og fint nok.
Selve konstruktionen er den samme, men vi har gjort det lidt nemmere at fremstille lågen, fordi vi har sløjfet alle udstemningerne til den skrå Z-revle, som skal stive lågen af. I den nye version dyvler og skruer vi den bare fast. Det holder lige så godt. Lågen er stadig 108 cm.
Lågen påbegyndes som en ramme med to stave (A) lodret og to vandrette reglar (B). Stavene skrues fast med to 4 x 50 mm skruer i hver samling. Lågen vendes, så der kan tegnes op til Z-revlen (D).
Som ekstra forstærkning sætter vi en dyvel i hver samling. Vi borer gennem Z-revlen (D) og halvt ned i reglaren (B) med et 16 mm træbor og limer en dyvel fast. Når limen er tør, saves og slibes rundstokken.
Resten af stavene (A) lægges op, så der er lige meget luft mellem dem, og så toppen af stavene flugter, inden de skrues fast med to 4 x 50 mm skruer i hver samling. Husk altid at bore for, inden du skruer.
04
Alt træ behandles inden det samles
5
Trin
Inden vi sætter stakittet op, er alt træ grundet og malet første gang med linoliemaling – samme behandling som vi gav stakittet i 1998. Linolieprodukter skal altid påføres ad flere gange i ultratynde lag. Når stakittet er samlet, skal det have endnu et lag. De vandrette løsholte (B) sætter vi fast med vinkelbeslag og en skrå skrue oppefra. Skruen vil altid efterlade en åbning i træet, hvor vand kan trænge ind. Så vi lukker hullet med linoliekit, inden vi maler stakittet sidste gang
Stolperne (C) sættes i jorden. Vi placerer først de to yderste stolper og trækker snore mellem dem. Hullerne i jorden graves 1 meter dybe, så der er plads til 10 cm grus under hver stolpe.
Stavene (A) skrues på med to 4 x 50 mm skruer i hver samling. Vi bruger en afstandsklods til at sikre samme afstand mellem dem og tjekker hyppigt med vaterpasset, at de står lodret.
Lågen sættes fast på stolpen med T-hængsler. De skrues først fast på lågen med beslagskruer, så på stolpen. Samme fremgangsmåde bruger vi i lågens modsatte side, hvor vi sætter et glipfald.
Materialer
• Stolper (C): 100 x 100 mm lærk
• Løsholte (B) og Z-revle (D):
45 x 95 mm gran
• Stave: 21 x 60 mm fyr (A) (her af ru forskallingsbrædder, høvlet og delt i to på langs)
• 16 mm rundstok
• Skruer: 4 x 50, 5 x 80 og 5 x 90 mm
• Beslag: Glipfald (til låge), T-hængsler (155 x 390 mm) og vinkelbeslag (40 x 40 mm)
• Beslagskruer: 3,5 x 35 mm
• Grundingsolie, maling (her linolie) og vandfast lim.
Specialværktøj
• Evt. bordrundsav og overfræser
Tidsforbrug
Cirka en uge. Materialerne til 10-12 meter stakit kan fremstilles på et par dage. Grunding og maling tager et par dage. Opsætning: 1 dag.
Sværhedsgrad
Der er en del serieproduktion, men det er ikke svært. Opsætningen af stakittet kan drille, fordi du skal tilpasse det til de lokale forhold (jordbund, terræn, buet skel osv.).
Pris
Vi har bygget godt 10 meter stakit for lidt over 4000 kroner.