Intro
Vejledning
01
Delene saves ud
7
Trin
Plantekasserne har sider af 21 x 68- mm - lister, bunde og sider af 15-mm-støbeplader og ben af 30 x 50-mm-lister. Alle delene skal først saves til.
Der skal også laves forborede huller i både listerne til siderne og støbepladerne, der bruges som bundplader, så delene er lette at samle, og træet ikke flækker, når du sætter skruer i.
Du kan med fordel lave en “boreskabelon”, som du kan bore huller i listerne efter. Det gør vi her ved at fastgøre en hjælpeliste til arbejdsbordet, hvor vi mærker op, hvor listen skal placeres, og hvor der skal bores.
Alle listerne saves til, så de har den rigtige længde. Det er nemmest med en kap-/ geringssav, men du kan også sagtens bruge en skærekasse.
Bor for i listerne (E og F) med et 4-mmbor, så træet ikke flækker, når listerne fastgøres. Det er en god idé at lave en “boreskabelon” ved brug af en hjælpeliste, så hullerne placeres præcis samme sted.
Alle ender slibes, når listerne er savet til. Brug slibemaskine eller slibeklods med slibepapir korn 80.
Tegn op til ben på bundpladerne (H). Alle fire hjørner skal saves til, så der er plads til ben (A, B og C). Brug en stump klods; så er det let.
Bundpladerne (H) saves til efter dine opmærkninger. Det er lettest med en stiksav, men du kan også bruge en fukssvans.
Slib kanterne på bag- og bundplader (G og H), når du har savet dem alle til. Så bliver de lettere at lægge på plads, når du kommer så langt. Brug slibepapir korn 80.
02
Plantekasserne samles
8
Trin
Start med at samle det høje modul - det med to plantekasser. Så har du et godt udgangspunkt at bygge videre på.
De tre moduler samles efter det samme princip - først skrues en bagplade fast til benene, så sættes der lister op i siderne. Dernæst monteres bundlister, som bundpladen kan ligge på, og til sidst lange lister på kassens forside.
Du skal sørge for at have et godt underlag, når delene samles. Og vær omhyggelig med at fastgøre delene vinkelret på hinanden.
Skru bagpladen (G) fast til benene (A) i de forborede huller. Pladen fastgøres med 4 x 50-mm-skruer. Start med at bygge det høje element - det med to kasser.
Gør bagplade med ben midlertidigt fast til dit arbejdsbord, mens listerne i siderne (E) skrues fast med 3,5 x 40-mmskruer. Det er vigtigt, at delene placeres vinkelret på hinanden.
Brug afstandsklodser, når listerne (E) fastgøres. Det er en nem og hurtig metode, der sikrer, at du får den samme afstand mellem alle lister.
De forreste lister (F) fastgøres, når listerne i begge sider samt bundlisterne (D) er monteret. Alle lister (E og F) fastgøres med en enkelt skrue i hver ende.
Mål op, så der er plads til fire lister (E) mellem de to bagplader (G) på den største del med to plantekasser. Skru den anden bagplade fast, og montér listerne (E), der placeres på den ene side imellem pladerne.
Det mellemste modul bygges efter samme princip som det første med de to plante kasser. Bagpladen (G) fastgøres kun til to ben (B), da dette modul også skal fastgøres til to af benene (A) i det høje modul.
Det høje og mellemhøje modul samles. Bagpladen (G) på mellemste modul fastgøres til benene (A) på det høje modul med 4 x 50-mm-skruer gennem pladens forborede huller.
03
Kasserne beklædes og fyldes med jord
3
Trin
Bundpladerne (H) lægges i, når alle tre moduler er samlet. De skal ikke fastgøres, men lægges blot oven på bundlisterne (D).
Plantekasserne beklædes med plast. Vælg en kraftig en af slagsen. Hæft den fast foroven med klammer, og skær det overskydende plast væk.
Materialer
30 x 50-mm-lister (til ben)
- 4 ben (A) a 120 cm
- 2 ben (B) a 90 cm
- 2 ben (C) a 60 cm
- 8 bundlister (D) a 49,8 cm
21 x 68-mm-lister (til sider)
- 32 lister til sider (E) a 27,9 cm
- 16 lister til forsider (F) a 55,7 cm
15-mm-støbeplader
- 4 bagplader (G) a 27 x 55,7 cm
- 4 bundplader (H) a 26,3 x 55,7 cm
Desuden:
- Skruer til udendørs brug, 3,5 x 40 og 4 x 50 mm
- Slibepapir, korn 80
- Klammer
- Plast, 0,5 mm tykt
Specialværktøj
- Forstnerbor, 20 mm
- Evt. klammepistol
Tidsforbrug
1 dags tid.
Pris
Ca. 600 kr.
Sværhedsgrad
Er du præcis med udskæringerne, er det et ganske nemt projekt.