Det er et kredsløb, der kører uafbrudt i naturen, ganske uden man egentlig tænker over det. Det vigtigste formål med kompostering er at genbruge det organiske stof på stedet. Så spilder man ikke en masse energi på at flytte sit planteaffald – og i værste fald køre det bort.
Den allermest simple kompost er derfor at lade planteaffaldet ligge på jorden, hvorfra det er kommet. Her kan det afgive god næring til jorden, mens det formulder. Men det ser ikke nødvendigvis godt ud, og de fleste har ofte også meget mere planteaffald, de gerne vil have af vejen. Og så er løsningen at lave en kompostbunke.
Find først et egnet sted i haven, lidt væk fra terrassen og siddepladsen. Komposteringsprocessen er ikke nødvendigvis helt lugtfri. Gør som Maren her. Hun har samlet en lille bunke af forskelligt planteaffald, der har ligget og tørret lidt tid.
Hun smider materialet på det stykke, hvor kompostbunken skal ligge. Så hakker hun de lange stykker mindre med en spade. De grovere træagtige stykker hakker hun over med en lille håndøkse. Jo finere, du deler dit planteaffald, jo hurtigere vil det nemlig kompostere.
Så det er altså dit eget temperament, der afgør findelingsgraden. På en trådramme ligger et lag tørret rodukrudt. Her har det fået lov at ligge i solen et par uger, så det er helt tørret ud. Derfor er det nu fuldstændig uskadeligt at putte det på komposten, og Maren behøver ikke at frygte, at det atter vil give sig at spire.
Der er delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at lægge ukrudt på komposten. I den sammenhæng er det vigtigt, at frøukrudt du smider på, endnu ikke har sat frø. Frøene kan nemlig godt overleve i bunken.
Rodukrudtet kan også være genstridigt og dukke op igen – før eller siden. Men hvis du tørrer det godt inden, vil det ikke leve videre i bunken. Du kan bygge din kompostbunke op frit efter lagkageprincippet. Maren har først lagt en bund af tørt kvas.
Derpå hælder hun en spand friske, grønne plantedele. Når det friske og det tørre fordeles lagvis, går processen hurtigere. Pas på med at putte for meget fint, grønt affald på bunken på en gang. Det gælder for eksempel græsafklip. Det får bunken til at klaske sammen, så den kommer til at mangle luft.
Hvis der mangler luft, vil bunken komme til at lugte som gammelt blomstervand, fordi der blandt andet udvikles ammoniak og svovlbrinte. Luft er altså ganske nødvendig for en god komposteringsproces. Og det tørre plantemateriale bidrager godt til luftigheden i bunken.
Maren har også hentet en trillebør med møg fra hønsehuset. Dyremøg fra fjerkræ er godt til at sætte gang i komposteringen, og så indeholder det desuden nødvendigt kvælstof. I princippet kan alt, hvad der engang har været levende, komposteres. Et godt råd er dog at undgå fisk og kødaffald foruden mejeriprodukter.
Disse sager kan lokke uvelkomne dyr til som for eksempel rotter. Andre dyr – dem, der er meget mindre – er dog yderst velkomne. Og de kommer oftest helt af sig selv. Man kan også fremskynde dyrenes tilstedeværelse. Maren henter ganske enkelt en lille spand med levende sager fra køkkenkomposten.
Der er både bænkebidere, tusindben og orme foruden mange mikroorganismer, der alle vil bidrage aktivt til komposteringen ved at æde sig vej gennem bunken. Når plantematerialet har passeret gennem fordøjelsen på de små dyr, er det både findelt og godt fyldt med kvælstof.
På den måde fungerer kompostbunken som sit eget lille økosystem. Ligesom luft er en væsentlig faktor i komposteringen, er vand det også. Denne kompostbunke skal om lidt dækkes af med en lystæt dug. Men inden skal den have en god omgang vand.
En tommelfingerregel er, at komposten skal være cirka så vandholdig, at du netop kan presse nogle dråber ud, hvis du tager en håndfuld og klemmer den. Maren har stor erfaring med kompost, så hun har en klar fornemmelse af, hvornår bunken er våd nok.
Maren har lavet et dække til kompostbunken af almindelig, lystæt ukrudtsdug. For at sikre sig, at dugen slutter tæt forneden, har hun tapet nogle metallænker fast i kanterne med gaffertape. Når hun lægger dugen over som her, vil den blive liggende – også selv om det blæser.
Komposten får nu lov at hvile sådan i nogen tid, indtil der igen skal nyt plantemateriale under dugen. Der er nu gået fem måneder, siden Maren etablerede sin kompostbunke. Den har ligget og komposteret gennem hele sommeren, og det er blevet tid til at vende den.
LÆS OGSÅ: Kompostkværn
Det vil give luft til processen og sætte yderligere gang i komposteringen af de øverste lag i bunken. Med en greb flytter Maren simpelthen bunken stykke for stykke fra top til bund. Hun placerer den ny bunke lige ved siden af den gamle. Ved et nærmere kig på indholdet er det tydeligt, at der er liv i bunken.
Bænkebidere, orme og andre smådyr har gjort et godt stykke arbejde. Især i den ene del af bunken er plantematerialet godt omsat, hvorimod den anden del af bunken er mindre omsat. Forskellen på omsætningshastigheden er graden af fugtighed.
Den godt omsatte del har nemlig ligget i delvis skygge. Den har derfor haft lettere ved at bevare fugtigheden. Den anden del er tørret mere ud. Det har været en varm og solrig sommer. Hvis Maren havde vandet bunken nogle gange, ville det hele sandsynligvis være bedre omsat. Men hun er nu godt tilfreds alligevel.
På trods af det lystætte dække finder hun enkelte sejlivede stængler fra genstridigt ukrudt, som hun fjerner, alt imens hun vender bunken. Så er det igen frem med vandslangen, så bunken får en tilpas fugtighed. Og endelig skal ukrudtsdugen atter over bunken.
Selv om den lystætte dug endnu ikke har slået alt ukrudt ihjel i bunken i løbet af perioden, har den i al fald forhindret, at frøukrudt er landet og er begyndt at spire på toppen.I løbet af det næste halve år vil bunken være klar til brug.
