Pergola med blåregn

Blåregn er en fantastisk klatreplante med smukke, lange blomsterklaser. Plant den fx ved en pergola, så blåregnen har en solid konstruktion at vokse på.

Intro

Blåregn er en klassisk klatreplante, der generelt vokser kraftigt og blomstrer med flotte, lange og velduftende blomsterklaser i maj/juni måned. Blåregn har brug for en solid konstruktion at vokse op ad.

Her kan du se, hvordan du kan lave en pergola til blåregnen. Vi viser dig også, hvordan du planter blåregn, så klatreplanten får de bedste vækstbetingelser.

I starten har blåregn brug for opbinding, så du hjælper den på vej i den rigtige retning. Du kan også de, hvordan du binder blåregn op og til hvad.

Inspiration

5 flotte blåregn til pergolaen.

lyslilla blåregn

1. En lyslilla blåregn

En kinesisk blåregn (wisteria sinensis) med klassiske, lyslilla blomster.

blå blåregn

2. En blå blåregn

En kinesisk blåregn (wisteria sinensis glicinia), der rent faktisk er blå blomster.

lyserød blåregn

3. En lyserød blåregn

En japansk blåregn (wisteria floribunda rosea) med blomster i lyserød/pink.

hvid blåregn

4. En hvid blåregn

En kinesisk blåregn (wisteria sinensis alba) med helt hvide blomster.

blålilla blåregn

5. En blålilla blåregn

En amerikansk blåregn (wisteria frutescens) med dobbelt blålilla blomster.

Vejledning

01
Byg en pergola 8 Trin

Blåregn er en klatreplante, der skal have noget at vokse op ad. Her bygges en pergola, hvor der skal plantes blåregn ved hver stolpe.

Her viser vi dig, hvordan du kan bygge en pergola til blåregn. Den vokser kraftigt, når den kommer i gang, og da blåregn med tiden bliver tung. Du kan styre blåregnens vækst ved at sætte stålwirer op, som blåregnen kan sno sig omkring. Se her, hvordan du gør.

blåregn pergola 1

Pergolaen her er et plankeværk, hvor stolperne forlænges, og der monteres en overligger oven på stolperne. Det bliver en flot og solid konstruktion til blåregn, der skal vokse op ad stolperne og hen ad overliggeren foroven.

sinisade pergola 2

Stolperne er forlænget ved at lave et hak i både den eksisterende og den nye stolpe. Samlingen får både lim og skruer og bliver meget stærk.

blåregn pergola 3

Overliggeren fastgøres til stolperne foroven med vinkelbeslag, et på hver side af stolperne.

blåregn pergola 4

Pergolaen males grå som resten af træværket. Der monteres kraftige kroge rundt i kanten af konstruktionen – både op langs stolperne og på undersiden af overliggerne.

I krogene skal monteres en kraftig stålwire, som blåregnen kan sno sig omkring.

blåregn pergola 5

Krogene placeres med en afstand på ca. 1 meter rundt i kanten. Der skal være en afstand på ca. 5 cm fra krogens øje til træværket, så der er plads nok til blåregnen.

blåregn pergola 6

Stålwiren til blåregn skal være kraftig, da planten vokser meget kraftfuldt, når den først kommer i gang. En stålwire på 6 mm er passende til blåregn.

Du skal også bruge en bardunstrammer og nogle små wirelåse til at fastgøre wiren med, så den kan strammes op.

blåregn pergola 7

Wiren monteres med en wirelås, hvor den starter og slutter. Ved den ene wirelås monteres bardunstrammeren, så du kan stramme wiren, som typisk kan løsne sig lidt med tiden.

blåregn pergola 8

Stålwiren er monteret rundt i kanten af pergolaen. Så nu er pergolaen klar til, at der kan plantes blåregn op ad den.

02
Plant blåregn ved stolperne 9 Trin

For at en blåregn trives og sætter mange blomster, skal den plantes på det rette voksested. Det vil sige på en solrig plads, hvor den har en god støtte. Jorden skal helst være næringsrig og veldrænet.

Her kan du se, hvordan du planter blåregn. Vi viser dig, hvordan du tjekker drænet i jorden, og hvordan du kan berige jorden, så den bliver mere næringsrig.

pergola blåregn 1

Der skal plantes blåregn ved pergolaens stolper, her er det tre blåregn i alt.

pergola blåregn 2

Grav et hul ved stolpen. Jorden vil typisk være hårdt sammenpresset ved en stolpe. Hvis den er støbt i beton, kan det være svært at grave et hul helt tæt på stolpen.

Men det gør ikke noget, hvis blåregnen plantes lidt væk fra stolpen. Den kan sagtens ledes hen til stolpen, som den skal vokse op ad.

pergola blåregn 3

Jorden ved stolpen forbedres med en god, næringsrig plantejord, så blåregnen får de bedste vækstbetingelser.

blåregn 4

Den nye plantejord blandes med jorden ved stolpen. Det løsner også jorden godt, hvilket gør det lettere for blåregnens rødder at etablere sig på det nye voksested.

blåregn 5

Tjek drænet i plantehullet, inden du planter blåregnen, ved at fylde plantehullet med vand. Det er en god ide at tjekke drænet på et voksested som her, hvor der også er støbt stolper i beton, da det nemt kan påvirke drænet i jorden.

blåregn espalier 6

Vandet forsvinder stille og roligt ned i jorden. Det betyder, at drænet er fint, og blåregnen kan plantes. Hvis vandet blev stående i plantehullet, ville drænet være for dårligt, og blåregnen ville ikke kunne trives.

blåregn 7

Tag blåregnen ud af potten, og sæt den i plantehullet. Rødderne ser fine ud. Hvis de er begyndt at løbe rundt om sig selv, fordi de har stået længe i potten, er det en god ide at vikle dem ud og evt. skære dem lidt til, inden du planter blåregnen.

Blåregn skal stå i samme dybde, som de har stået i potten.

plant blåregn 8

Dæk jorden til omkring blåregnen. Sørg for, at jorden kommer godt ned om rødderne i plantehullet, så blåregnen hurtigt får fat på det nye voksested.

plant blåregn 9

Blåregnen vandes til sidst, og så er det bare at vente på, at den vokser godt til. I varme og tørre perioder er det en god ide at holde øje med de nyplantede blåregn, da det er vigtigt, de har vand nok i etableringsfasen.

Senere, når rødderne er kommet godt ned i jorden, vil det typisk ikke være nødvendigt at vande.

03
Hjælp blåregnen godt på vej 6 Trin

En blåregn har typisk brug for hjælp i starten til at vokse i den rigtige retning. Her skal blåregnen vokse op ad stolper og senere rundt i kanten af en overligger på pergolaen, så den med tiden nærmest bliver indrammet af blåregnen.

Blåregnen skal sno sig rundt om en kraftig wire, der kan holde til, at blåregnen med tiden vil få en vis tyngde.

Her kan du se, hvordan du hjælper blåregnen på vej i den rigtige retning med op binding til en stålwire.

opstammet blåregn 1

Blåregnen bindes fast til stålwiren, der er sat op rundt i kanten af pergolaen. Når du vil have en blåregn til at vokse i en bestemt retning, er det bedst at hjælpe den på vej.

blåregn opbinding 2

Her bruges ståltråd med papir omkring til at gøre blåregnen fast til stålwiren med. Sørg for, at ståltråden ikke sættes for stramt. Der skal være plads til, at blåregnens grundstamme kan vokse i omfang.

blåregn opbinding 3

Blåregnen føres hen langs overliggeren på pergolaen. Det kommer til at se flot ud, når blåregnen blomstrer – at blomsterne hænger frit ned fra overliggeren.

blåregn opbinding 4

Du kan også fastgøre blåregnen til den øsken, stålwiren er monteret med.

opstammet blåregn 5

Klip evt. strittende grene af, hvis de vokser helt forkert i forhold til den retning, du ønsker, blåregnen skal vokse i.

blåregn 6

Nu skal planterne bare vokse sig store, så de tilsammen kommer til at danne én samlet blåregn på overliggeren foroven.

Video

Lav en pergola til slyngplanter

Blåregn er en smuk klatreplante, der har brug for noget at klatre op ad. Her kan du se, hvordan du bygger en pergola til blåregn.

Video

Anlæg en pergola med blåregn

Her kan du se, hvordan du planter blåregn ved en pergola. Du får også gode råd til, hvordan du binder blåregnen op i starten, så den vokser i den retning, du ønsker.

Video

FAQ