¨
Der er flere forskellige måder at beskære roserne på – alt efter hvilke rosengrupper det handler om. I det følgende kan du se flere forskellige vel afprøvede metoder. ”Ingrid Bergman” hedder denne storblomstrede rose. Ligesom buketroserne tåler den både en hård og moderat beskæring.
Ved en hård beskæring klippes rosen tilbage, så der kun er grene på ti til tyve centimeter over jorden. Døde grene fjernes ved jordoverfladen – og de tyndeste grene fjernes også helt. Mere moderat er det blot at skære alle visne grene væk og forme rosen, så den får en god facon.
Det skal helst først ske, når risikoen for nattefrost er ovre. Rosen får her en hård beskæring. Det vil generelt resultere i lidt færre blomster end ved en moderat beskæring. Til gengæld vil blomsterne så blive større. Du kan styre rosens vækst med saksen ved at klippe over et udadvendt øje som her.
Rosen vil så skyde, der hvor øjet sidder. Øjet er den lille røde plet. Når den ikke er mere udviklet end her, kalder man den for et sovende øje. Det gælder om at have det rigtige klipperedskab, så man kan ramme det rette punkt.
Her er ørnenæbbet lidt for kraftigt, og en almindelig beskærersaks klarer bedre udfordringen. Det er i høj grad dit eget øje, der bestemmer den fremtidige facon – afhængigt af hvor du klipper.
Rosen skyder altid fra det øverste friske skud eller sovende øje, men også knopper og øjne længere ned på grenen vil få ny vækstkraft, når grenen beskæres. Når du beskærer rosengrene, så skær over en udadvendt knop. På den måde vokser rosenbusken udad, og der kommer lys og luft ind mellem grenene.
Klip ikke for tæt på knoppen. Så er der risiko for, at den tørrer ud. Klip heller ikke for langt væk. Det vil efterfølgende kunne ses som en kedelig død stab over det nye skud. Snittet bør desuden følge knoppens vækstretning, så den lille knop sidder godt beskyttet.
En buskrose som denne ”Tumbling Waters” skal både forynges og holdes lidt i facon ved beskæringen. Ellers risikerer du, at den vokser sig til et vildnis. Døde og svage grene skal altid fjernes. Og så er det en tommelfingerregel også at fjerne et par af de ældste grene helt ved grunden – eller over et kraftigt sideskud.
Det sikrer, at busken hele tiden bliver fornyet. Beskæringsmetoden kan bruges både på moderne buskroser, engelske, historiske og renaissanceroser i det tidlige forår.
Rosen ser efterhånden noget bar ud. Selv om der ikke er meget tilbage, skal den nu nok kvittere senere på sæsonen med både en flot facon og fine blomster. Klatreroser er noget anderledes at beskære. Her er det en anden vækstform, vi gerne vil have rosen til at følge.
Den er karakteristisk ved at have flere lodrette stammer, hvorfra sideskuddene med rosenknopperne vokser. Som buskroserne skal også klatreroser hele tiden fornys. Ellers vil blomsterne med tiden kun vise sig i toppen og ikke i hele plantens længde.
Fornyelsen sker ved at save en af de ældste lodrette stammer af. Det sker på denne klatrerose, der hedder ”Maigold”. I løbet af sommeren skal du holde godt øje med, om der kommer nye kraftige skud fra bunden, som kan fungere som ny stamme. Husk at binde det op med det samme.
Et nyt skud kan let knække af i blæst og regn. En klatrerose skal altså løbende justeres og bindes op på ny, hvis den står som her op ad en mur. Vær i øvrigt opmærksom på, at beskærersakse kan være indrettet til at klippe opbindingssnoren over med.
Inderst inde, hvor skæret er samlet, er der plads til, at du kan lægge snoren og klippe. Så undgår du at sløve din saks mere end højst nødvendigt. Når stammegrenene er på plads, skal sideskuddene justeres. De klippes ind til en kraftig knop eller et sovende øje.
Klatrerosen til venstre i billedet er nu forårsbeskåret. Der er ikke meget tilbage, når man sammenligner den med sidemanden. Inden længe vil det dog spire frem med masser af fine skud, så væggen igen bliver dækket af rosen. Mette har et bed med historiske roser i haven.
Et par af dem, der vokser i kanten af bedet, beskærer hun med hækkesaksen. Tykkere grene i midten af busken skal fjernes med ørnenæbbeet Normalt beskærer Mette ikke med hækkesaksen.
Men denne ”Parvifolia” har en masse små, tynde grene, der er blevet så høje, at busken vil vælte, når den blomstrer. Nu bliver den i stedet t og passende lav. Andre historiske roser skærer hun blot lidt tilbage, så døde grene fjernes og buskens facon bliver harmonisk.
Saksen kommer dog lidt i brug til sidst – blot for at finjustere rosen.Hun benytter også lejligheden til at luge det værste ukrudt væk, mens rosengrenene ikke længere skærmer for udsynet. Og sådan fortsætter Mette beskæringen af roserne gennem haven.
Når det er tydeligt at se på rosenplanterne, hvorfra de vil skyde, tager hun højde for det i sin beskæring. Ellers beskærer hun primært for at forynge og for at holde faconen på de historiske rosenplanter. Et par måneder senere har klatrerosen Maigold sat mange sideskud.
Desværre har der også været et ordentligt blæsevejr forbi. Nogle af grenene er knækket, så Mette må ud med saksen. Hun snupper de visne blomster ved samme lejlighed. Der er også kommet nogle gode sommerskud allerede, som er oplagt at holde øje med. De har allerede sat sideskud.
Hvis de største af grenene vokser hensigtsmæssigt til i løbet af sommeren, skal de største af grenene erstatte den ældste på rosen. Sådan foretages den løbende foryngelse.
En lille måned senere er sideskuddene vokset godt til. De bliver derfor klippet lidt til, så hele rosen holdes i den ønskede form.
