Lufttørret tøj er tusinde gange mere lækkert og friskt end den kolde og halvfugtige klædebyld, tørretumbleren på en god dag kan præstere. Og som prikken over i’et er det selvfølgelig også meget billigere at lade tøjet tørre udendørs i solen og vinden, ligesom du ved samme lejlighed skåner miljøet.
Det praktiske: Byg et tørrestativ med tag
Ulempen ved at tørre tøjet udendørs er naturligvis, at der kan komme en regnbyge forbi. Så hvis du har plads til det, er det en fordel at bygge et tørrestativ med overdækning. Det overdækkede tørrestativ, du kan se her, kan endda også bruges som hyggekrog!
Læs mere her: Stativ med tag
Det kreative: Stativ med tørresnor, planter, gynge og hængekøje
Dit nye tørrestativ kan være meget mere end bare tørrestativ. Vælger du at bygge dette fantastisk kreative projekt, får du også en gynge, plads til hængekøjen og kravleplads til klatre- og slyngplanter.
Læs mere her: Stativ med muligheder
Det diskrete: Hæng tørrestativet op på væggen
Det diskrete tørrestativ bygges og monteres, så det hænger på væggen. På den måde får du et klippestabilt stativ og slipper for at bore huller i jorden eller græsplænen.
Læs mere her: Byg stativ på væggen