Verdens fedeste pizzaovn

Grav ud til randfundamentet, som ovnen skal stilles på. Renden behøver ikke at være mere end 25-35 cm dyb og skal blot være en smule bredere end H-blokkene, der skal sættes i den.

Hæld beton i renden, og sæt fundablokkene. Styr retning og højde med en snor, og brug et lille vaterpas til at nivellere dem. Sæt 8 mm armeringsjern i alle hullerne, mens betonen stadigvæk er våd.

De vinkelrette flanger i fronten bygges også op i H-blokke. Det samme gælder den “fod”, som skal bære den tunge bundplade bagtil.

Formen til den buede del bagtil laves af krydsfinerplader. Skær den buede form ud, og skru en række forskallingsstumper på langs buen med ca. 10 cm mellemrum.

Skru eller søm en 10 cm bred stribe masonitplade fast til bræddestumperne. Lav endnu en ramme indeni på ca. 60 x 60 cm, som afgrænser betonen indvendigt.

Hæld beton i området mellem masonitpladen og den firkantede ramme af forskallingsbrædder. Firkanten støbes senere, men først når brænderummets sider er bygget op.

Selve brænderummet bygges færdigt med lecablokke. Blokkene sættes op, så de flugter flangerne, og drejes vinkelret ind på den forreste del af det bagerste “ben”.

Luk alle enderne i H-blokkene med forskallingsbrædder, og fyld dem derefter op med beton. Betonen skal vibreres løbende, så den sætter sig ordentligt. Forsigtige slag med en hammer er nok.

Når betonen er tør, skæres alle armeringsjern af med vinkelsliberen. De skal skæres glat med overkanten af blokkene, så de ikke er i vejen senere hen.

Indgangen til brænderummet skal også være buet. Forskalling til buen bygges af lægtestumper og krydsfiner.

Forkanten på forskallingen er 10 cm højere end den bagerste del. Det gøres, så buen kan støbes i samme omgang som bundpladen.

I bunden laves forskallingen af krydsfiner. Krydsfinerpladen skal skæres til rundt om de blokke, der efterfølgende skal bære den tunge betonplade. Buens radius svarer til buen i bunden.

Kanten, der skal holde betonen på plads, skal understøttes. Det gøres med bredt spærtræ, som der kan skrues støtteklodser på. Spærtræet understøttes også med lodrette reglar. Husk armering med rionet.

Når forskallingen er stabil, kan formen støbes ud med beton. Betonen skal hærde i et døgn, før forskallingen kan fjernes. Betonen er dog først færdighærdet og klar til varmen fra ovnen efter en lille måned.

Når forskallingen fjernes, kan det være nødvendigt at reparere og fylde op med beton enkelte steder. Ujævnheder og buler fjernes også i samme omgang.

Den buede del lukkes med lecablokke bag på. Skær blokkene i smig med en gasbetonsav eller en vådskærer efter bedste evne, og fyld så op med cement i fugerne.

Oven på den massive betonplade skal der laves endnu et lag. Denne gang af gasbetonplader. Bunden i 100 mm gasbetonplader isolerer ovnen nedefra og forhindrer betonen i at sprække eller springe under de høje temperaturer. Pladerne kan skæres med en håndsav, stiksav eller vinkelsliber.

Pladerne limes fast til betonpladen med ildfast mørtel, som er en blanding af ildfast cement, sand og vand. Pladerne skal ligge vandret og være helt tætte i samlingerne.

Tredje og sidste lag i bunden består af ildfaste plader. Når de er lagt, kan der startes på selve kuplen. Start med at lave en prøveopstilling af den nederste række sten, inden du går i gang med at mure.

Skær en liste, der har samme længde som ovnens radius. Listen sættes i midten af ovnen på et beslag, der kan rotere 360 grader. Den sorte masonitskabelon fungerer som midlertidig afdækning.

Justér fugernes bredde løbende. Hvis du blot starter fra en side af og murer hele vejen rundt med samme fugebredde, risikerer du at ende med en alt for lille stump - eller en meget bred fuge.

Allerede når den første række sten sættes, skal der begyndes på buen til ovnens åbning (rulleskiftet). Stenene, der starter buen, står på højkant og er smigskåret i toppen, så buen kan mures senere. Skabelonen er af to tilskårne stykker krydsfiner, som skrues sammen med en passende afstand, så rulleskiftet kan lægges af ovenpå.

Når de to hjørnesten står korrekt og er vandrette over for hinanden, kan du flytte skabelonen til rulleskiftet, så den ikke står i vejen.

Brug kiler til at sætte stenene i den rette vinkel. Der skal ikke meget mørtel til for at holde stenene på plads midlertidigt, og når mørtlen er overfladetør, kan fugerne fyldes op.

Hjørnestenen til buen og første række sten på domen skal laves så tæt som muligt. Tilpas de to dele med vinkelsliberen, og fyld op med mørtel, så samlingen er helt tæt.

Klods skabelonen til rulleskiftet op i bunden med plastklodser, så det passer til højden på skiftet.

Forsøg at passe længden på buen til, så der kan lægges hele sten ved siden af hinanden i rulleskiftet. Stenene sidder næsten helt tæt i bunden, men kiler væk fra hinanden i toppen, så buen kan dannes.

Mur domen færdig. Den roterende afstandsliste, der blev monteret i starten, bestemmer domens form. Det kan være nødvendigt at understøtte de sidste rækker sten indefra, for at undgå at de falder igennem. Smør til sidst hele kuplen ind i et tyndt lag mørtel med en kalkkost.

Byg forskallingen til afsætningsbordet af plader, og understøt det midlertidigt. Denne plade er kun halvt så tyk som den første betonplade, der blev støbt, så det er afgørende med en grundig armering.

Den lille firkant tættest på domen laves efterfølgende med ildfaste sten og skal derfor dækkes ind. Forskallingen her er lidt højere end den øvrige forskalling, så betonen ikke løber ind i det afdækkede område.

Hæld betonen i, og sørg igen for at komprimere den grundigt med vibrering, så al luften ledes op til overfladen.

“Svup” betonen, når du har fyldt en passende mængde i støbeformen. Betonen svuppes ved at trykke murskeen ned i overfladen, så vandet stiger, og overfladen bliver blank. Det har en nivellerende effekt og efterlader overfladen mere plan. Det gør den meget nemmere at arbejde videre med efterfølgende.

Fjern støbeforskallingen efter et døgns tid. Fjern eventuelle ujævnheder med en betonhøvl eller en vinkelsliber.

Byg en skabelon til forkammeret. Forkammerets bue har samme radius som buen på domen. Forkammeret er dog noget længere, og det kan derfor være en smule mere vanskeligt at lave.

Forkammerets to lodrette sider skal mures op og tørre, før buen kan laves. Mur buen fra begge sider, og afslut med den midterste sten.

Hullet til skorstenen laves lige bag forkammeret. Det bores med et hulsavsbor til sten, når murværket er tørt.

Hele den nederste del, som skorstenen monteres i, skal også pudses. Det kan godt svare sig at være grundig med isoleringen hele vejen rundt, så der ikke slipper varme ud.

Kuplen skal isoleres, inden den pudses. Almindelig isolering falder sammen og oser ved 3-400 grader - derfor er det vigtigt, at du bruger isolering, der kan modstå de høje temperaturer. Både keramisk uld og biosilikat-isolering kan klare opgaven. Isoleringen skal dækkes med hønsenet, så pudslaget har noget at hæfte på.

Puds kuplen med et lag ildfast mørtelpuds på ca. 5-8 cm. Lav det så jævnt og rundt som muligt.

Læmuren af fundablokke fortsættes hen over forkammerets bue. Rundingen i blokkene kan du lave med en lille vinkelsliber.

Kuplens dome kan tilpasses med flere lag puds. På den måde kan formen tilpasses forkammeret og støttemuren.

Større hulrum kan fyldes ud og formes med en blanding af lecanødder, cement og vand. Det er nemt at arbejde med og har samtidig en isolerende effekt.

Skorstenens kantede form laves med blokke, men toppen støbes på stedet. Byg en støbeform, og støb omkring det runde aftræksrør.

Den karakteristiske halvbue på ovnens front støbes også på stedet. Forskallingen laves i støbefiner, som spændes fast til fundablokkene med skruetvinger. De to skabeloner skal sidde helt parallelt.

Skab et bindelag ved at kaste et tyndt lag puds ud på blokkene, før du pudser. Laget skal kastes på med murskeen for at slå luften ud af materialet. Når det er tørt, kan det hele pudses færdigt.

Når pudsen er hærdet, kan det hele males.