Fakta om støbemix

Alle detaljer og egenskaber som pris, rækkeevne og dimensioner. Vores ekspert viser dig også, hvordan du arbejder med støbemix.

Læs mere om

  • Pris
  • Rækkeevne
  • Dimensioner
  • Varianter
  • Fordele & ulemper

Vi sammenligner også med andre typer sand og grus og har samlet alle relevante informationer for dig.

Vi viser også, hvordan du arbejder med støbemix.

Beskrivelse: Støbemix

Grusblanding, der blot skal tilsættes cement og vand for at lave beton til støbeopgaver.

Beton består af grus, sten, vand og cement. Støbemix er en færdigblanding af grus og småsten, der - afhængigt af grusets sammensætning - passer til forskellige støbeopgaver.

Priseksempel

1 ton (0,6 kubikmeter) støbemix 0-16 mm: ca. 1300 kroner

Opdateret januar 2025

Priserne inkl. levering varierer en del på nettet, så kig flere steder. Transporten er langt den dyreste del af prisen, så prisen stiger relativt lidt ved større mængder.

Hvor bruges: Støbemix

Støbemix bruges som tilsætning ved blanding af beton.

Fordele

  • Nemmere end at blande grus og småsten selv
  • Fås til forskellige støbeopgaver

Ulemper

  • Dyrt i små mængder (transporten er den dyreste del)

Rækkeevne

1,6 ton pr. kubikmeter
0,65 kubikmeter svarer til ét ton

Dimensioner

  • 0-8 mm
  • 0-16 mm

Støbemix fås i to versioner: 0-8 mm til støbning af gulve o.l. Og 0-16 mm til støbning af randfundamenter, punktfundamenter o.l. grovere opgaver, der kræver stor styrke.

Varianter

Støbegrus (murergrus) er en fin grusblanding (0-4 mm), der kan bruges i beton til pudsning af sokler og andet, der skal have en glat overflade. Da støbemix har langt større sten, giver det en meget grov overflade.

Sammenlign med andre typer sand og grus

Vi har beskrevet over 500 forskellige byggematerialer i Gør Det Selvs Materialeguide.

Her kan du sammenligne forskellige materialer i overskuelige skemaer og få inspiration og overblik over dine muligheder.

Sådan arbejder du med støbemix

Princip: Støbemix er en færdigblanding af grus og sten, som blot skal tilsættes cement og vand for at blive til beton. Stenene er med til at give betonen styrke.

Når du skal lave beton, blander du støbemix med cement og vand. Til mindre mængder, som fx et punktfundament, kan du blande i spand eller balje.

Skal du støbe et nyt fundament, skal du eksempelvis bruge 1 del cement, 3,5 dele sand og 5 dele sten.

Skal du for eksempel støbe stolper ned i din græsplæne skal blandingsforholdet skal være 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten.

Hvis du skal blande større mængder, så lej eller køb en fritfaldsblander. Den kan blande større mængder ad gangen. Ofte kan du finde gode tilbud på letbrugte blandere – og så kan du sælge den igen, når du er færdig.

Den færdige beton, der består at støbemix, cement og vand, skal have en fast konsistens, så du kan knuge den og lave klumper som denne.

Hvis du skal støbe et gulv, rettes betonen til og glattes, så overfladen bliver plan. Inden du kan lægge gulv på, skal betonen hærde, og der vil som regel være behov for et lag gulvspartel til at få gulvet helt plant og glat.

Redaktionen anbefaler

Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med støbemix.

FAQ