Revner i løs puds på sokkel og mur
Revner i pudsen er ikke i sig selv farligt for bygningen, men du skal alligevel tjekke dem ved første lejlighed. Er pudsen omkring revnen løs, skal du nemlig reagere, for den løse puds er tegn på fugt bag pudslaget, og med frosten vil skaden hurtigt brede sig.
Ser du en revne i udvendig puds, så bank på den, fx med bunden af hammeren. Du hører det straks, hvis pudsen har sluppet.
Al løs puds bankes af. Du kan bruge en murhammer eller en almindelig hammer og en mejsel. Bunden støves af og vaskes.
Hullet i pudsen lukkes med mørtel. Først et ganske tyndt lag med cement, derpå en mørtel, som passer til underlaget.
Revnede fliser og klinker
Der sker ingen ulykker, ved at en flise i badeværelset revner, for der ligger en tæt membran bag flisen. Men du behøver ikke leve med den irriterende revne, til alle klinkerne skal skiftes. Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at skifte en enkelt skadet klinke.
Fugen om flisen skæres op, fx med en multimaskine med diamantklinge. Skær ikke så dybt, at du skader en eventuel membran.
Flisen hugges forsigtigt op med en hammer og en mejsel sammen med lim- og fugerester. Bunden skal være plan og ren.
Den ny flise trykkes ned i fliseklæber, så den ligger så højt som de andre. Tilføj eller fjern evt. klæber. Efter et døgn fuger du.
Pas altid på revner i tagkonstruktionen
Taget skal være tæt, så når det gælder taget, skal du umiddelbart reagere hurtigt på alle revner og sprækker. Om ikke andet så for at sikre dig, at de ikke leder vand ned i konstruktionen.
Revner i tagbelægningen, revner i tagrender, revner i inddækningen om vinduer, skorsten, udluftninger og andre gennembrydninger af tagfladen skal alle repareres hurtigst muligt.
Uanset om taget er af teglsten, betonsten, tagpap eller andet, skal det være tæt. Hold øje med dit tag, så du opdager revner og utætheder, før indtrængende vand gør skade inde i bygningen.
Betongulve
Svind, udtørring, slag og sætninger kan få den hårde beton til at slå revner. Oftest betyder små revner uden for vådrum ikke noget, men de bliver meget tydelige, hvis du fx skal male gulvet. Store pludselige revner skal vurderes af en fagmand.
Revnen skæres lidt bredere med en skæreskive på vinkelsliberen. Skær rillen til, så den bliver bredest i bunden.
Små revner kan lukkes med kemisk metal eller anden stærk reparationsmasse, de større klares med cementmørtel.
Reparationen kan slibes i plan med overfladen med en karborundumkop eller en grov sliberondel på vinkelsliberen.
Utætte tagrender
Er der revner i tagrender og nedløb, går det ud over facaden, som får meget af det vand, der skulle være havnet i kloakken. Dem bør du straks gøre noget ved.
Mindre revner lukkes indefra med en gummifugemasse, når renden er tør. Skal det gå hurtigt, får bitumenmasse fat under vand.
En særlig pap lukker større revner. Den selvklæbende lap, der købes på rulle, holder godt, men en ny rende er altid bedst.
Revner i fast indvendig puds
Pudsede overflader slår ofte revner. Sidder pudsen i øvrigt fast, er revnerne lette at lukke inden døre, og der er sjældent grund til at gå i dybden. Det afgørende er at få lukket revnen med en reparation, der ikke ses gennem malingen bagefter.
De små revner kradses op, så der bliver plads til en reparationsmasse. Gør revnen mindst 3 mm bred og 5 mm dyb.
Den støvfri revne fyldes helt op med akrylspartelmasse. Lidt sand i spartelmassen kan få den til at ligne den omgivende puds.
Træk den overskydende masse af med en spartel. Med en pensel kan du forsigtigt viske overgangen stort set usynlig.
Revner i murstensvægge
Dybe revner i det udvendige murværk skal lukkes, men hvor du blot lukker revnen ved gamle sætningsrevner, skal du ved bevægelsesrevner forstærke murværket.
Fjern mørtlen i de revnede fuger 3-4 cm ind. Skal området styrkes, fræser du også nogle af de krydsende fuger op.
Fjern omhyggeligt mørtlen med mejsel og fugefræser på vinkelsliberen, støvsug rillerne, og vand området.
Læg ameringsjern i de vandrette fuger. Tryk cementmørtel ind i bunden, læg jernet ind, og følg op med cementmørtel.
Fugerne fyldes med murens normale mørtel, når den stærke cementmørtel har sat sig. Den er i ældre huse uden cement.
Derfor revner murværket
Revner i murværk opstår på flere måder, og kan du udpege den rette årsag, ved du, om der er tale om en sætningsrevne eller en bevægelsesrevne.
Sætningsrevner kan fx opstå, fordi der er bygget om på huset, så husets afstivning er ændret. Der kan fx være fjernet en skillevæg eller lavet hul til en ny dør. Forklaringen kan også være, at et stort træ har drænet undergrunden. Hvis sætningsrevnen stadig udvider sig, skal du have en fagmand til at finde årsagen og foreskrive en kur, ellers kan du bare lukke den med mørtel.
Bevægelsesrevner afslører et svagt punkt i muren - fx fordi murbindere er rustet over. Revnerne kan så udløses fx af rystelser fra trafik eller kraftigt uvejr. Dem kan du reparere og undgå fremover ved at styrke med armeringsjern.
Revner og huller i tagpap
Revner i tagpap skal lukkes, for selv de mindste kan lede vandet ind til konstruktionen, hvor det kan gøre stor skade. Er tagpappet i god stand, udskyder du den store helhedsløsning og lukker af med tjæremasse, bedst kombineret med en reparationsdug.
Reparationsdugen lægges ned i et lag tjæretagmasse. Små revner kan du klare uden dug med en sej udgave af tagmassen.
Dugen pensles fast og dækkes af et lag tagmasse eller to. Tryk al luft ud. Massen vil på varme dage arbejde sig godt ind i pappet.
Området dækkes af skiffergranulat, der beskytter lappen og gør den næsten usynlig. Find samme farve som på pappet.
Revner i løs puds inde i huset
Når et pudslag revner, har det ofte sluppet underlaget. Indendørs er den løse og revnede puds kun et kosmetisk problem. Hvis du vælger kun at lukke revnen, vil pudsen hurtigt revne igen. Skal reparationen være langtidsholdbar, skal al den løse puds udskiftes.
Fjern al løs puds omkring revnen. Når du banker på pudsen, hører du straks, om den har fat i bunden eller ej.
Vand underlaget, og byg pudslaget op med en mørtel af samme type som den omgivende. Byg evt. op i flere lag.
Træk reparationen glat med den omgivende puds, når mørtlen har sat sig. Find et bræt, der giver en passende struktur.
Revner i fast udendørs puds
Tynde revner i udvendig puds er ikke farlige, hvis du kan høre, at pudsen sidder fast og tæt til underlaget. Men det pynter at få dem lukket pænt af.
Krads fugen op, så der er plads til at få reparationsmassen ind. Brug fx en klods med en skrue stikkende ud, hvis pudsen er hård.
. Brug en udgave til udebrug, den er ofte ret grovkornet og baseret på cement.
Forebyg revner
FILT PÅ LOFT OG VÆG
Filt og lim under malingen armerer overfladen og holder sammen på nye og gamle vægge og lofter og forhindrer puds og plader i at revne.
GUMMI I FUGERNE
Gør plads til en tilstrækkelig bred fuge mellem to bygnings elementer. Selv den bedste gummifuge kan højst optage bevægelser på en fjerdedel af sin egen bredde.
JERN ELLER GLAS I BETON
Seje armeringsjern giver den hårde beton trækstyrke, så den ikke revner. Samme effekt opnås ved at blande usynlige glasfibre i støbemassen.
FLEKSIBEL FUGEMØRTEL
Nogle fugemørtler er så fleksible, at de optager små bevægelser i klinkegulvet uden at revne. De kan købes færdige og som tilsætning.
MØRTEL UDEN CEMENT
En svag mørtel uden cement er blød og fleksibel og ikke nær så slem til at revne som hård mørtel. Vælg mørtel, der er svagere end underlaget.
HOLD NY PUDS FUGTIG
Mørtelpuds bruger vand, mens den hærder. Hvis den tørrer ud, kan den revne. Vand derfor underlaget godt, og beskyt pudsen mod sol og vind.
BRÆDDER MED PLAST
Træ revner, uanset om det er dyrt ædeltræ eller imprægneret gran. Vil du undgå revner i terrassen, kan du bruge moderne kompositbrædder.
TAG HØJDE FOR REVNER
Nogle steder er det umuligt at undgå revner. Her er løsningen at dække stedet af på forhånd. Indfatninger om dørene, skyggelister langs loftet og zinkinddækninger er klassikere.
