Tyndpuds på 5 måder

Muren børstes ren med en grov børste eller kost - det sidste er klart hurtigst og lettest, hvor du kan komme til med en lang kost og bruge begge arme til arbejdet.

Fremspringende puds skrabes af med en sten. Murstenen er ideel til arbejdet - den ligger godt i hånden, fanger nemt den overskydende puds og ødelægger ikke stenene.

Murværket vandes godt med en kost. Hvis du begynder at fylde fuger og pudse på en tør mur, trækkes vandet ud af mørtlen, og så kan den ikke hærde til fuld styrke.

Fugerne fyldes ud med frisk mørtel. Pas på, at mørtlen ikke er stærkere end de gamle fuger - på ældre huse bør du vælge en mørtel med meget lidt eller ingen cement.

Med en fugtig kost glattes reparationerne, så muren er nogenlunde jævn. Muren skal ikke være perfekt, pudsearbejdet skal nok fylde de sidste ujævnheder ud.

Pudsen trækkes på muren med et stålbræt. Du lægger en portion mørtel på brættet, trykker kanten ind på muren, vipper brættet, til mørtlen når muren, og trækker brættet opad, så det undervejs efterlader et tyndt lag mørtel på muren.

Med et pudsebræt arbejder du mørtlen godt igennem. Ved at arbejde rundt og rundt i cirkelbevægelser fylder du alle huller ud, fordeler mørtlen jævnt og gør den stærkere, fordi kornene fordeles på den rigtige måde.

Med kanten af et stålbræt skraber du en del af pudsen af. Jo mere du skraber af, jo flere af stenene vil du kunne se, og i løsningen her skraber du det meste af mørtlen på stenfladerne af.

Pudsen arbejdes igen igennem i cirkler. Da stenene skal stå tydeligt frem, bruger du et lille filtsebræt med hård overflade. Undervejs vasker og skraber du brættet rent. Pas på ikke at bruge så meget vand, at kun sandet er tilbage!

Som ved den helt tynde udgave trækker du først mørtel på med et stålbræt. Det kræver træning, så begynd med små portioner. Du efterlader mest mørtel ved at holde brættet skråt og kun presse det blødt ind mod muren.

Mørtlen arbejdes godt ind i murværket med et pudsebræt. Du bruger et hårdt plastbræt uden belægning. Da det hårde bræt ikke følger konturerne i væggen, efterlader arbejdet nogle steder et tykt pudslag.

Med en murske skraber du så mørtel af efter behag. Der er ingen fast regel for, hvor meget mørtel du skal efterlade. Du kan godt genbruge mørtlen, så længe den er til at arbejde med, så skrab den ned på brættet og tilbage i spanden.

Så arbejder du pudslaget igennem med et filtsebræt, der er tilpas blødt og lille til, at det kan følge murens kontur. Jo mindre og jo hårdere brættet er, og jo hårdere og længere du arbejder, jo mere af pudsen vil du fjerne, og jo flere sten vil ses.

Den grove pudsmørtel trækkes på muren med et stålbræt. Teknikken er som ved de to foregående teknikker, men de grovere korn kræver, at der skal efterlades mere mørtel.

Mørtlen masseres ind i murværket med det hårde pudsebræt. Det handler ikke kun om at fordele mørtlen og fylde hullerne ud, men også om at pakke kornene rigtigt. Det gør de heldigvis af sig selv, når du kører pudsen over mange gange.

Arbejdet fortsættes med et ret blødt filtsebræt. Brættet følger murens kontur og fjerner noget mørtel, men de grovere korn betyder, at du vil efterlade et tykkere pudslag, end da du i de foregående eksempler arbejdede med 1 mm korn.

Efter et døgn er første pudslag hårdt - og tørt. For at muren ikke skal trække vandet ud af næste lag, vandes den med kost eller sprøjte. Så trækker du finkornet mørtel på muren. Du får kun brug for et tyndt lag, men vær sikker på, at det er nok til at dække.

Det yderste pudslag masseres godt. Med finfølelse, for laget bør kun være så tykt som kornene, og trykker du for hårdt, trækker du for meget af! Som altid fugtes brættet lige netop, så det hverken trækker vand ud af mørtlen eller tilfører den vand.

Væggen fugtes med kosten. Da du ikke kan bruge berapning udendørs, er det ikke så afgørende, om du får fyldt og lukket alle huller og sprækker. Vil du gerne have en nogenlunde pæn og jævn væg, fylder du mørtel i hullerne.

Mørtlen smøres direkte på den fugtede væg med kosten. Der er ingen særlige krav til teknikken, men for at få fyldt fugerne rimeligt ud er det bedst at arbejde på skrå - trækker du kosten på langs ad en fuge, trækker du nemt mørtlen op.

Når mørtlen har sat sig lidt, koster du den over med en fugtig kost. Er der for lidt puds, kan du give den lidt mere, ellers handler det om at jævne pudsen ud og pakke den lidt, men samtidig undgå at trække den af - eller vaske bindemidlet ud.

Muren fugtes med kosten. Når du vil kaste mørtlen på, skal du ikke spekulere på at fylde huller - det gør kastene godt. Hvis din mørtel ikke vil blive hængende, er det ofte, fordi væggen er for tør - så tør, at den også vil svække mørtlen.

Mørtlen kastes op på muren i små portioner med murskeen. Det er svært i starten, men har du det rigtige svirp i håndleddet, sådan lidt som at slå til en fjerbold med ketsjeren, går det hurtigt, og en velrørt mørtel hænger forbløffende let fast.

Fortsæt med at kaste mørtlen på væggen, til den er helt dækket. Er laget ved at blive for tykt, kan du skrabe en smule af det yderste af med skeen og straks kaste ind et nyt sted. Når laget er tilpas tykt, som du vil have det, lader du det hænge lidt.

Den faste mørtel kostes over med en fugtig kost. Du kan ikke som med et filtsebræt massere mørtlen igennem til større tæthed, så det handler bare om at skabe den overflade, som du ønsker - gerne med tydelige strøg fra kosten.