Er der noget flottere end en væg, hvor man lige netop kan ane stenene bag et tyndt lag puds? Du ved, som i en designerbar med rå mure, fritliggende bjælker og smarte gæster?

Altså, spørger du mureren, så er mursten, der skjules halvt under et tyndt lag puds, strengt taget en nødløsning. Som udgangspunkt en måde at dække over en væg, der ikke tåler dagens lys, men som man ikke vil ofre en rigtig pudsning på. Men det er jo lige meget, når vi i dag er blevet så glade for de tyndpudsede mure, at de ikke kun skjuler sig i kældre, stalde og baggårde.

Den ene dag holder tyndpuds stadig sammen på slidt murværk med skader og reparationer – den næste dag stråler det tynde pudslag fra en ny arkitekttegnet strandvejsvilla. Tyndpuds er en selvstændig, attraktiv løsning, og det er blevet spændende at vælge, hvordan murværket skal fremstå med tyndpudsen.

Om de fleste tegl skal træde frem gennem pudsen, om enkelte fremstående sten ses, eller om stenene kun skal anes gennem den tynde puds. Historien her handler om at vælge det udtryk – og viser, hvordan du skaber det.