Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tyndpuds på 5 måder

Print Gem artikel Du skal være logget ind for at gemme artikler

Når du trækker et tyndt lag puds over en teglmur, kan du dække stenene mere eller mindre. Det gør arbejdet spændende – selv om det er slut med at skure muren med en sæk.

Intro

Er der noget flottere end en væg, hvor man lige netop kan ane stenene bag et tyndt lag puds? Du ved, som i en designerbar med rå mure, fritliggende bjælker og smarte gæster?

Altså, spørger du mureren, så er mursten, der skjules halvt under et tyndt lag puds, strengt taget en nødløsning. Som udgangspunkt en måde at dække over en væg, der ikke tåler dagens lys, men som man ikke vil ofre en rigtig pudsning på. Men det er jo lige meget, når vi i dag er blevet så glade for de tyndpudsede mure, at de ikke kun skjuler sig i kældre, stalde og baggårde.

Den ene dag holder tyndpuds stadig sammen på slidt murværk med skader og reparationer – den næste dag stråler det tynde pudslag fra en ny arkitekttegnet strandvejsvilla. Tyndpuds er en selvstændig, attraktiv løsning, og det er blevet spændende at vælge, hvordan murværket skal fremstå med tyndpudsen.

Om de fleste tegl skal træde frem gennem pudsen, om enkelte fremstående sten ses, eller om stenene kun skal anes gennem den tynde puds. Historien her handler om at vælge det udtryk – og viser, hvordan du skaber det.

Et kursus i felter

Hvis du kigger godt efter, vil du hurtigt se, at vores murer Mass Madsen på alle fotos arbejder i små, afgrænsede felter.
Det gør han udelukkende, fordi han demonstrerer teknikken ved forskellige typer tyndpuds. Når det er alvor, gælder det om at pudse muren som en helhed, så der ikke opstår overgange mellem felter, der er pudset på forskellige tidspunkter.
Det kræver, at du har tid til at pudse hele væggen uden for lange pauser. Strategien er, at du systematisk arbejder dig fra øverste hjørne i en side mod nederste hjørne i den anden side, så du altid arbejder op til frisk mørtel og ikke spilder ned over et færdigbehandlet område.

Til ære for læserne fik Mass Madsen lov til at demonstrere forskellige typer tyndpuds på en mur, som alligevel senere skulle tyndpudses rigtigt.

Vigtigt

Vent med de nye mure. Du bør ikke dække en ny murstensvæg med tyndpuds. Først efter et år er muren så tør, at pudsen ikke risikerer at blive stødt af i frost. Og begynd først, når døgntemperaturen er over 5 grader.

1 de fleste sten er synlige

Selv en meget ujævn mur kan fremstå som en helhed under et ganske tyndt pudslag, hvor de fleste sten ses med deres egen farve. Du arbejder pudsen ind i murværket, skraber det meste af igen og slutter af med et hårdt bræt.

2 enkelte sten træder frem

Hvis du kun skraber let over pudsen efter at have arbejdet den ind i muren, vil nogle, men ikke alle sten træde frem gennem pudsen, når du er færdig. Der er ikke kun én løsning, men utallige, før pudsen helt skjuler stenene.

3 stenene anes gennem pudsen

Vil du dække alle stenene, men stadig se strukturen gennem pudsen, pudser du først med en ret grov mørtel, siden med en mere finkornet. Vil du pudse med farvet mørtel, giver den teknik den mest ensartede kulør.

4 berapning udført med kost

Den nemmeste og hurtigste måde at dække en ujævn mur med puds er at koste en blød mørtel direkte på murværket med murerkosten. Det er ikke nogen særlig holdbar løsning, og den bør kun bruges på de indvendige vægge.

5 berapning udført med kast

Du kan dække muren med et tykkere, ujævnt lag puds ved at kaste mørtlen ind på muren med murskeen og blot glatte den med en kost. Men du arbejder ikke pudsen igennem med et bræt, og den kan derfor kun holde inde.

Vejledning

Forarbejdet er fælles for al tyndpuds

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Inden du begynder at tyndpudse, forbereder du muren ved at rense den af, fugte den og fylde fugerne ud. Ved berapning, hvor du ikke bearbejder pudsen med et filtsebræt, kan du nøjes med at vande muren først.

Pudslaget på muren skal ikke alene gøre den pænere, det skal ofte også beskytte den mod vind og vejr. Især på udvendige vægge er det meget vigtigt, at forarbejdet er grundigt.

Du skal have fjernet løs puds og støv, før du går i gang, ellers får den friske mørtel ikke fat - uanset om du er inde eller ude.

Pudsarbejdet med roterende bevægelser af filtsebrættet masserer mørtlen, så kornene pakkes tæt med de mindste korn yderst. Det gør pudsen stærk og betyder, at den beskytter muren optimalt - men det fylder ikke altid de dybe huller ud. Derfor indebærer forarbejdet også, at du fylder dybere huller med mørtel, så de ikke ender med at give vand lov til at sive ind i murværket. Sker det, hjælper det ikke, at tegl er så fabelagtig solidt et materiale. Hvis vand i murens hulrum fryser, kan det lave nye sprækker i murværket, så mere vand trænger ind - det bliver bare værre og værre.

Alligevel er det altid vigtigt at vande muren, før du arbejder på den. Trækkes vandet i den friske mørtel for hurtigt ud, kan den nemlig ikke hærde ordentligt.

1

Muren børstes ren med en grov børste eller kost - det sidste er klart hurtigst og lettest, hvor du kan komme til med en lang kost og bruge begge arme til arbejdet.

2

Fremspringende puds skrabes af med en sten. Murstenen er ideel til arbejdet - den ligger godt i hånden, fanger nemt den overskydende puds og ødelægger ikke stenene.

3

Murværket vandes godt med en kost. Hvis du begynder at fylde fuger og pudse på en tør mur, trækkes vandet ud af mørtlen, og så kan den ikke hærde til fuld styrke.

4

Fugerne fyldes ud med frisk mørtel. Pas på, at mørtlen ikke er stærkere end de gamle fuger - på ældre huse bør du vælge en mørtel med meget lidt eller ingen cement.

5

Med en fugtig kost glattes reparationerne, så muren er nogenlunde jævn. Muren skal ikke være perfekt, pudsearbejdet skal nok fylde de sidste ujævnheder ud.

De fleste sten er synlige

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Kun fugerne og de dybestliggende sten dækkes helt af pudslaget, når du arbejder med et lille filtsebræt med hård belægning.

Skal din puds kun dække fuger og enkelte sten, der ligger langt tilbage i murværket, skraber du det meste puds af undervejs.

For at der skal være tale om ægte tynd-puds, der kan holde til regn og frost, skal mørtlen på muren arbejdes igennem med cirkulære bevægelser. Arbejder du rigtigt, vil arbejdet efterlade et pudslag på tykkelse med de største korn. Men her skraber du det derefter af de fleste sten og arbejder muren over endnu en gang.

Materialer: Her bruger du en færdigblandet pudsmørtel uden for meget cement med korn op til 1 mm.

1

Pudsen trækkes på muren med et stålbræt. Du lægger en portion mørtel på brættet, trykker kanten ind på muren, vipper brættet, til mørtlen når muren, og trækker brættet opad, så det undervejs efterlader et tyndt lag mørtel på muren.

2

Med et pudsebræt arbejder du mørtlen godt igennem. Ved at arbejde rundt og rundt i cirkelbevægelser fylder du alle huller ud, fordeler mørtlen jævnt og gør den stærkere, fordi kornene fordeles på den rigtige måde.

3

Med kanten af et stålbræt skraber du en del af pudsen af. Jo mere du skraber af, jo flere af stenene vil du kunne se, og i løsningen her skraber du det meste af mørtlen på stenfladerne af.

4

Pudsen arbejdes igen igennem i cirkler. Da stenene skal stå tydeligt frem, bruger du et lille filtsebræt med hård overflade. Undervejs vasker og skraber du brættet rent. Pas på ikke at bruge så meget vand, at kun sandet er tilbage!

Enkelte sten træder frem

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Jo mere mørtel du skraber eller gnider af, efter at du har pudset muren over, jo flere sten ser du. Med øvelse får du den ønskede effekt.

Det er op til dig selv og din mur, hvor meget stenene skal træde frem gennem tyndpudsen. Og hvad du har lyst til at kalde det!

Når du tyndpudser din egen mur, kan du se stort på, om kloge hoveder mener, at resultatet kaldes filtsning, vandskuring, sækkeskuring eller noget helt fjerde. Det afgørende er, at arbejdet er så ensartet, at hele muren fremstår nogenlunde ens. Om du så blotter få eller mange sten, er mest et spørgsmål om din egen smag.

Materialer: Som ved den tyndeste tyndpudsning arbejdes med en enkelt finkornet pudsmørtel købt færdig.

1

Som ved den helt tynde udgave trækker du først mørtel på med et stålbræt. Det kræver træning, så begynd med små portioner. Du efterlader mest mørtel ved at holde brættet skråt og kun presse det blødt ind mod muren.

2

Mørtlen arbejdes godt ind i murværket med et pudsebræt. Du bruger et hårdt plastbræt uden belægning. Da det hårde bræt ikke følger konturerne i væggen, efterlader arbejdet nogle steder et tykt pudslag.

3

Med en murske skraber du så mørtel af efter behag. Der er ingen fast regel for, hvor meget mørtel du skal efterlade. Du kan godt genbruge mørtlen, så længe den er til at arbejde med, så skrab den ned på brættet og tilbage i spanden.

4

Så arbejder du pudslaget igennem med et filtsebræt, der er tilpas blødt og lille til, at det kan følge murens kontur. Jo mindre og jo hårdere brættet er, og jo hårdere og længere du arbejder, jo mere af pudsen vil du fjerne, og jo flere sten vil ses.

Stenene anes gennem pudsen

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Alle sten er dækket, men pudslaget følger muren og er så tyndt, at sten og fuger stadig anes gennem den grå eller kulørte puds.

Vil du dække alle sten med puds, er det bedst at arbejde i to omgange. Første pudslag giver en så jævn overflade, at næste lag kan blive lige tykt overalt. Det er ideelt, hvis du bruger farvet puds.

Så længe du ønsker, at enkelte sten kigger ud gennem pudsen, kan du udføre din tyndpuds med et enkelt lag mørtel. Men vil du dække alle sten, bør du først pudse væggen over med en ret grov mørtel og lade den blive hård, før du giver muren et nyt lag mere finkornet mørtel. Selv om enkelte sten stak frem gennem første pudslag, vil de nu blive dækket af det nye pudslag. Det yderste lag vil blive lige tykt overalt, og det gør det ideelt, hvis du vil bruge farvet mørtel - det giver en jævn kulør.

Materialer: Dækkende tyndpuds udføres bedst med to typer mørtel. Første mørtel rummer korn op til 2 mm, så laget bliver ret tykt. Andet pudslag er op til 1 mm, ofte tilført kalkfarve.

1

Den grove pudsmørtel trækkes på muren med et stålbræt. Teknikken er som ved de to foregående teknikker, men de grovere korn kræver, at der skal efterlades mere mørtel.

2

Mørtlen masseres ind i murværket med det hårde pudsebræt. Det handler ikke kun om at fordele mørtlen og fylde hullerne ud, men også om at pakke kornene rigtigt. Det gør de heldigvis af sig selv, når du kører pudsen over mange gange.

3

Arbejdet fortsættes med et ret blødt filtsebræt. Brættet følger murens kontur og fjerner noget mørtel, men de grovere korn betyder, at du vil efterlade et tykkere pudslag, end da du i de foregående eksempler arbejdede med 1 mm korn.

4

Efter et døgn er første pudslag hårdt - og tørt. For at muren ikke skal trække vandet ud af næste lag, vandes den med kost eller sprøjte. Så trækker du finkornet mørtel på muren. Du får kun brug for et tyndt lag, men vær sikker på, at det er nok til at dække.

5

Det yderste pudslag masseres godt. Med finfølelse, for laget bør kun være så tykt som kornene, og trykker du for hårdt, trækker du for meget af! Som altid fugtes brættet lige netop, så det hverken trækker vand ud af mørtlen eller tilfører den vand.

Berapning udført med kost

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Selv om resultatet kan ligne “ægte” tyndpuds, holder en berapning ikke til vejret. Den hørte før mest til i stalde og mørke kældre.

Mureren er ikke rigtig stolt ved at koste mørtel direkte på en væg, og berapning holder ikke udendørs. Men det er nemt!

Den letteste og hurtigste måde at trække et tyndt pudslag ud over en murstensvæg på er simpelt hen at dyppe sin murerkost i mørtlen og smøre den på væggen som en anden maling.

Men mørtlen arbejdes ikke igennem med et filtsebræt, og pudsen får aldrig den styrke, der skal til for at klare vind og vejr. Berapningen bruges kun inden døre.

Materialer: Du kan næsten bruge, hvad du har. Jo grovere korn, jo grovere væg.

1

Væggen fugtes med kosten. Da du ikke kan bruge berapning udendørs, er det ikke så afgørende, om du får fyldt og lukket alle huller og sprækker. Vil du gerne have en nogenlunde pæn og jævn væg, fylder du mørtel i hullerne.

2

Mørtlen smøres direkte på den fugtede væg med kosten. Der er ingen særlige krav til teknikken, men for at få fyldt fugerne rimeligt ud er det bedst at arbejde på skrå - trækker du kosten på langs ad en fuge, trækker du nemt mørtlen op.

3

Når mørtlen har sat sig lidt, koster du den over med en fugtig kost. Er der for lidt puds, kan du give den lidt mere, ellers handler det om at jævne pudsen ud og pakke den lidt, men samtidig undgå at trække den af - eller vaske bindemidlet ud.

Berapning udført med kast

Låst indhold

Log ind eller køb adgang for at læse dette afsnit

Rustik og landlig kan man kalde den berappede væg - og er det ikke “fint” murerarbejde, så har det alligevel sin egen charme.

Vil du gerne have en rigtig grov, rustik væg, så kaster du pudsen op på den og glatter den alene med en fugtig kost.

En variant af berapning, som heller ikke masseres med filtsebrættet og altså heller ikke holder på en udvendig overflade, er at kaste mørtlen ind på muren i små klatter og siden glatte den med en fugtig kost. Kasteteknikken får mørtlen til at binde godt på den fugtede væg, og du kan dækken væggen helt, hvis du vil - men teknikken bruges kun indvendigt.

Materiale: Igen - du kan næsten altid bruge, hvad du har ved hånden.

1

Muren fugtes med kosten. Når du vil kaste mørtlen på, skal du ikke spekulere på at fylde huller - det gør kastene godt. Hvis din mørtel ikke vil blive hængende, er det ofte, fordi væggen er for tør - så tør, at den også vil svække mørtlen.

2

Mørtlen kastes op på muren i små portioner med murskeen. Det er svært i starten, men har du det rigtige svirp i håndleddet, sådan lidt som at slå til en fjerbold med ketsjeren, går det hurtigt, og en velrørt mørtel hænger forbløffende let fast.

3

Fortsæt med at kaste mørtlen på væggen, til den er helt dækket. Er laget ved at blive for tykt, kan du skrabe en smule af det yderste af med skeen og straks kaste ind et nyt sted. Når laget er tilpas tykt, som du vil have det, lader du det hænge lidt.

4

Den faste mørtel kostes over med en fugtig kost. Du kan ikke som med et filtsebræt massere mørtlen igennem til større tæthed, så det handler bare om at skabe den overflade, som du ønsker - gerne med tydelige strøg fra kosten.

Video

TIPS: Red den tynde mørtel

TIPS: Brug mursten som slibepapir

TIPS: Smart værktøj til lodrette fuger

TIPS: Brug spray til at fugte murværk

Tips & Tricks

Jo tyndere puds jo hårdere filtsebræt

Tyndpuds har fra gammel tid malende navne som filtsning, vandskuring og sækkeskuring, alt efter om mørtlen blev bearbejdet med et filtklædt bræt, en mursten i en sæk eller en våd mursten.
I dag udføres al tyndpuds med et bræt beklædt med en porøs “svamp” af plast. Denne porøse plast kan være så blød som en badesvamp, så hård som træ - og alt ind imellem, og det har stor betydning for pudsarbejdet. Frem for at blive forvirret af de gamle navne og redskaber, som alligevel sjældent er til at skelne selv for murerne, skal du bare tænke på, at jo hårdere et bræt du vælger, og jo hårdere og længere du trykker, jo tyndere et pudslag vil du efterlade. Men resultatet afhænger lige så meget af hånden på brættet, så du må prøve dig frem, til du opnår den ønskede effekt.

Hårde brætter er bedst, hvis du vil gnide de fleste sten fri for puds.
Et blødt bræt er bedst, hvis du ønsker et tykt lag puds.

Jo mindre brætter, jo tættere følger de murens overflade.

Mørtlen piskes godt igennem

Den enkleste og billigste måde til at skaffe en god mørtel at pudse med er i langt de fleste tilfælde at købe sække med færdigblandet tør mørtel, der røres op med vand.
Du skal se efter to ting, når du vælger mørtlen. Den første er bindemidlet - cementen og kalken. Den anden er kornstørrelsen i det sand, der bindes sammen.

• Bindemidlet skal du vælge, så mørtlen passer til murværket. Det vigtigste er, at den ikke er hårdere end underlaget, fordi spændinger i overfladen så kan få den til at skalle af. Pas især på, at den ikke indeholder for meget cement. Find et godt byggemarked, og spørg fagfolkene om råd - tag gerne en prøve af fugerne med.

• Kornstørrelsen er næsten altid 0-1 mm. Hvis du vil dække stenene helt, vælger du en lidt grovere mørtel med kornstørrelse 0-2 mm til det inderste lag puds og slutter af med et lag på 0-1 mm. Kornenes størrelse er afgørende for, hvor tyndt et lag du kan pudse med. Er de største korn på 1 mm, kan pudslaget ikke blive tyndere.

• Farvepigmenter i mørtlen er en oplagt mulighed ved tyndpuds. Da farven præges af, hvor hurtigt pudsen tørrer, kan du kun få en jævn farve, hvis den farvede puds ligger lige tykt overalt. Det opnår du ved først at pudse med en neutral mørtel og så slutte af med kulør i det yderste lag. Pas på ikke at vaske farven ud undervejs.

Kalkvand holder på pudsen

Når du har pudset din mur, bør du koste eller sprøjte den over med kalkvand. Det klare vand, som du kan købe i de mere professionelle byggemarkeder, binder krystallerne i murværket sammen og gør resultatet mere robust og holdbart.
Hvis du vil give muren en farve og ikke har gjort det med farvet mørtel, vil din murer elske dig for at give den en rigtig god kalkning med mange tynde lag kalk. Kalken er så tæt i familie med resten af murværket, at samspillet mellem fuger, puds og kalkoverflade er ideelt.
Maleren kan på sin side foreslå silikat-maling, som også hører til i familien og arbejder fint sammen med murværket.

Magasin-artikel

Hent magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

Din bestilling
Bestilling
Opret Profil
Bestilling
Du er ved at købe adgang til:
Byggevejledning: Tyndpuds på 5 måder
Total pris: null kroner
Mere for mindre?
Få over 1000 byggevejledninger og fuld digital adgang for kun 19 kroner
    • Adgang til over 1000 digitale byggevejledninger
    • Du kan opsige dit abonnement når som helt.
    • Efter tilbuddet fortsætter du i løbende abonnement til 79 kr. pr. måned
Kun 19 kr. første måned
Du skal indtaste dit fornavn
Indtast dit efternavn
Ugyldig e-mailadresse
Din adgangskode skal være mindst 6 karakterer
Vis
signup.credentials_form.terms_error
Tilbage
Log ind
Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis
Tilbage