Det skal du bruge
Trin for trin
Hvis malingen skaller af hist og her på en kældervæg, er det ikke nok blot at børste den gamle maling af og male på ny. Det er nødvendigt med en særlig mørtel i to lag, der tillader, at væggen kan “ånde”, lidt ligesom tøj eller støvler af åndbart materiale.
Der findes flere egnede systemer til opgaven. Her er reparationen vist med en mørtel og et toplag fra Sika (hhv. Monotop 650 og Top 107).
Børst væggen ren med en stålbørstekop på vinkelsliberen. Den tager godt fat, og det støver rigtig meget. Der må ikke være løse flager, når du er færdig med at slibe. Børst væggen fri for støv.
Pres mørtlen ind i alle sprækker og huller. Når du har ordnet en halv kvadratmeter, går du til næste trin.
Inden du påfører mørtlen, skal du forvande væggen med en hvidtekost.
Straks efter at mørtlen er påført, dyppes en hvidtekost i vand og stryges hen over mørtlen, så den jævnes godt ud. Herefter tager du fat på en halv kvadratmeter igen.
Bland toplag til en halv times forbrug når hele væggen har fået mørtel. Brug piskeris og boremaskine til at blande med. Forvand væggen, inden du påfører toplaget.