Tag en almindelig gennemsigtig plasticpose, og spræt den op i siderne, så du får et enkeltlaget stykke plast. Plasticen skal du tape fast til gulvet med gaffertape, og du skal sørge for, at den slutter tæt hele vejen rundt.
Lad nu plasticen ligge sådan i en uges tid, og hvis din kælder er fugtig, vil indersiden af plasticen dugge til.
Fugten trænger altså op gennem gulvet. En fugtig kælder kan være usund at opholde sig i, og møbler og lignende kan tage skade, derfor er det vigtigt at vide, om kælderen faktisk er fugtig eller ej.