Sundt indeklima med et ventilationsanlæg

Materialerne er ankommet, og montøren er begyndt at bære dem op, hvor de skal bruges. Selve ventilationsanlægget, der indeholder både ventilatorer og varmeveksler, skal op på loftet sammen med de fleste af rørene.

Loftslemmen er for smal og må udvides, og den slags ekstra opgaver må man være indstillet på, når man bygger om på et eksisterende hus. Heldigvis findes der anlæg i forskellige størrelser, og ofte kan man undgå problemet her.

Ventilationsanlægget skal stå på en kraftig platform. For at hæve den fri af isoleringen hæver montøren tre af spærbjælkerne med 45 x 95 mm lægter, inden han anbringer den nederste plade af krydsfiner til platformen.

Oven på den første plade lægges terrænbatts og derefter en mindre plade krydsfiner. Platformen er nu klar - og vil forhindre vibrationerne i anlægget i at blive ført direkte over i bjælkerne og ned i huset som en irriterende summen.

Ventilationsanlægget løftes ind på plads med hjælp af et par stærke venner. Anlægget her er helt oppe på at yde 700 kubikmeter i timen, og de fleste anlæg i villaer vil være en mærkbar bid mindre og lettere.

En hurtig og sikker måde til at markere et snit tværs gennem det runde rør er at vikle et stort ark papir om det. Når kanterne følger hinanden, ligger de vinkelret på røret.

Med en god nedstryger kan du save rørene over. Det tager tid, og det er vigtigt, at du fjerner alle grater, ellers kan kanten ødelægge pakninger og gøre det svært at samle rørene.

Med to pladesakse kan røret klippes op, uden at saksene klipper skævt og sætter sig fast, som det ellers let sker. Start med at slå et par huller med en skruetrækker.

Lyddæmperne sættes på anlægget, så de sammen med en flexforbindelse vil minimere lydene fra motorer, fra den strømmende luft i rørene og fra kølemidlet i varmeveksleren. Rørene gøres fast i kanten med selvskærende pladeskruer.

Lyddæmperen hænges op i et bræt, som montøren har skruet på tværs mellem to tagspær. Han bruger et hulbånd, som samles med bolt og møtrik om lyddæmperen og skrues fast i brættet.

Rørene ud til det fri kobles på anlægget modsat lyddæmperne. Det ene rør til venstre bringer den friske udeluft ind til anlægget, det andet sender den brugte luft fra husets rum ud, efter at varmen er flyttet over i den friske luft.

Rørene ud til husets rum føres omhyggeligt efter montørens plan. Den præcise placering afgøres af, hvor det er pænest og mest praktisk at sætte rør og ventiler nede i de beboede rum, så rørene samles først, når den del er på plads.

Rørene samles med selvskærende facadeskruer. Boremaskinen udstyres med en top, som holder godt på skruerne, så de lettere kan få fat i metallet, og du slipper for at skulle bore for.

Selv om skruerne har kærv, bør du bruge en top, som griber rundt om det sekskantede hoved.

Højden på rørene justeres - T-stykket drejes tilpas, rørene fra etagen under passes til, og rørene støttes efter behov med hulbånd, så der er plads til at flette dem. Rørtykkelsen varierer, så planen fra montøren følges omhyggeligt.

Rørene isoleres med mineraluld limet på hønsetråd. Montøren har specielle kroge til arbejdet, men du kan samle isoleringen om rørene med ståltråd. Du kan også skære isoleringen smallere end nettet og vikle netkanterne sammen.

Med et søgebor borer montøren gennem etageadskillelsen efter at have tjekket for skjulte bjælker, ledninger og rør. Kan du ikke rydde ned til et enkelt lag brædder, må du bore forsigtigt og mærke efter, om boret rammer noget i det skjulte.

Søgeboret afslører, om du kan få plads til ventilationsrøret, eller om du skal flytte placeringen lidt, før du borer det store hul. Husk at tage hensyn til ventilen, som kan række lidt ud over rørkanten.

Hulsaven borer hullet i den rette størrelse. Bor fra begge sider, så kanterne bliver så rene som muligt. TIPS: Er der hulrum, så bor kun lige netop gennem første faste lag, og tjek så for rør og ledninger, før du fortsætter.

Røret føres gennem hullet og skrues fast i kanten, og derefter lukkes der af med en ventil. Har huset blot den ene etage, er ventilen det eneste synlige tegn på, at ventilation og varme har været gennem en stor revolution.

I kælderen føres rørene oppe under loftet. Efter at have passeret stueetagen skjult i et skab dukker røret med frisk luft op her under kælderloftet og forsynes med en bøjning. Et hul i væggen ud mod gangen bores.

Det vandrette rør skydes ind i væggen og trækkes tilbage i bøjningen og gøres fast med tre-fire skruer. Det skal skydes så langt ind, at gummipakningen i kanten af bøjningen slutter helt tæt.

Efter væggen tilføjes en bøjning, som fører røret mod tre rum, der vender ud til gangen. Hver bøjning svækker luftstrømmen, så kunsten er at få rørene til at ligge så pænt og diskret som muligt, uden at de skifter retning for ofte.

Hvor røret passerer et rum, sætter montøren et t-rør. T-røret sender her opvarmet frisk luft ind i rummet, og det er meget vigtigt at sikre, at der suges luft ud med lidt større kraft, enten direkte eller via en sprække under døren e.l.

Rørene hæftes i loftet med specielle beslag eller hulbånd - hulbånd bruger man sjældent, hvor de hænger synligt i ofte benyttede rum. Vinkler eller hulbånd skrues i loftet - vær sikker på, at de får fat i en bæredygtig bund bag lister og plader.

Facadeskruer med selvskærende spids i passende længde hæfter rørene i loftet.

Med et S-rør flytter montøren rørene en smule væk fra væggen, inden han bryder gennem væggen til den yderste station på linjen. Det er endnu en af de mange muligheder på hylderne, når du taler med montøren om rørføringen.

Røret skrues fast i kanten, hvor det når frem til sit bestemmelsessted. En bøsning skrues på røret - igen sikres, at alle samlinger er tætte, så der ikke presses fugtig luft ud i konstruktionen - og så kan ventilen placeres og siden justeres.

Væggen skannes for skjulte rør, ledninger og bærende dele, før montøren borer hul til en ventil. Som et eksempel på en ventil mellem to rum har han her valgt en, han sætter i væggen ind til trappen fra stueetagen ned til kælderen.

Hullet til ventilen skæres med en hulsav. Al respekt for vægskannere, vi borer forsigtigt og trækker boret tilbage indimellem for at tjekke, at det ikke rammer noget i det skjulte. Så snart centerboret er igennem, borer vi fra den anden side.

En bøsning sættes i hullet og skrues fast gennem kraven. I udgaven her sidder der holdere til ventillåget, og det sættes på plads.

Ventilen her er et eksempel på de overvejelser, montøren gør sig: Da huset havde en del kælderlugt, vil det være dumt at suge kælderluften op i stuen. Når anlægget justeres ind, skal luften derfor bevæge sig fra stueplan mod kælderen.

De synlige rør under kælderloftet kan man skjule, hvis man ikke ønsker at se på dem. Her gør vi det med gipsplader sat på trælister. Der er ikke den store kunst i det - men vent, til du er helt sikker på, at alt sidder godt, og at alle samlinger er tætte.

Skelettet beklædes med gips. Samlingerne spartles uden de store dikkedarer, for der er tale om så små flader, at risikoen for sprækker ikke er afgørende. Mellem pladerne og væg eller loft giver du dog plads til en god elastisk akrylfuge.

Efter spartling og maling i loftets farve syner rørene ikke af meget - det er altså ikke den helt store katastrofe, at man måske bliver nødt til at trække ventilationsrørene gennem rum, hvor de er synlige, for at få glæde af anlægget.

Rørene fra anlægget føres ud gennem gavlen - at gå ud gennem taget er at indbyde til store problemer. Hullerne skærer du ud med hulsav - eller en stiksav. Tegn hullerne op efter bundpladen fra panelet til ydersiden.

På gavlens yderside sætter montøren først en bundplade, som han skruer fast med rustfri skruer.

Ydersiden af panelet klikkes eller skrues på bundpladen. Den kan normalt fås i flere farver, så det er muligt at finde en udgave, der passer godt til gavlen.

Hele anlægget er nu klar og skal bare kobles på strømmen - og trimmes ind af montøren, vel at mærke.

Montøren måler temperaturen og luftstrømmen ved hver enkelt ventil, mens han justerer anlægget ind - men bruger samtidig alle sanser og erfaringen for at undgå, at luftstrømmen giver træk eller kører galt, hver gang en dør står åben.

Betjeningspanelet skal sidde et sted, hvor du let kommer til det, så du hele tiden kan følge med i driften og stille på det, fx hvis familien tager på ferie. Panelet fortæller også, om luftfiltrene bør skiftes – det sker en eller to gange om året.